Glaseret hamburgerryg og hasselbackkartofler

Ja det er jul! Den har fået på alle tangenter i det lille hjem i weekenden. Vi har fået pyntet op med nisser allevegne, lavet kranse, dekorationer, bagt 4 slags småkager (dem hører du om i løbet af ugen), hørt julemusik, ja kort sagt gjort alt hvad vi kunne for at invitere julehyggen og den gode julestemning ind i vores hjem. Det lykkedes! Det har været en superhyggelig weekend….

Min søn på 14 var i julehumør, så meget at han lavede denne juledekoration. Så hyggeligt han gad jule med os 🙂2013-11-30 17.27.24Jeg lavede denne dekoration, af det ler og gran der var tilbage. Ganske fin, syne jeg selv (jeg er en KNOLD udi dekorationer ellers nemlig)
2013-12-01 15.24.53 Min søn og jeg lavede verdens bedste pebernødder. Intet mindre. Med rigtigt sort peber og et drys brunt bagepulver. Jeg har ALDRIG i mit liv smagt bedre pebernødder, så kig forbi opskriften her og prøvebag en portion. Det vil du ikke fortryde 🙂2013-12-01 16.33.43 Hvad lavede så min mand imens? Jamen han lavede faktisk adventskransen. Det gør han hvert år. Jeg får bare lige lov til at drysse lidt pynt ud til sidst. Flot adventskrans! Han er sej ham gemalen (og at han så har lyst til det, gør det endnu bedre).2013-12-01 20.21.54Og hvordan sluttede vi så weekenden af? Med en lækker glaseret skinke, der i dagens anledning blev døbt “juleskinke”. Selvfølgelig da!Hov altså indtil jeg så lige så, at det faktisk var en hamburgerryg jeg havde købt? Glaseret skinke/glaseret hamburgerryg, det smager da lidt af jul uanset hvad vi kalder den?

Ved du hvordan man glaserer en skinke? Hvis ikke, så kig med her:

Glaseret hamburgerryg og hasselbackkartofler
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Glaseret hamburgerryg og hasselbackkartofler
Forfatter:
: Mormormad - klassiske oldschool retter
: Slow food - simremad
Portioner: 4-6 pers.
Det skal du bruge:
  • En stor hamburgerryg/røget skinke på 1-1½ kilo eller større
  • 3-5 spsk sennep og 4-5 spsk brun farin (afhængig af stegens størrelse)
  • Hasselbackkartofler:
  • 2 kilo vaskede/skrællede kartofler, skåret med dybe riller i.
  • Smeltet smør eller olie til pensling
  • Salt/peber
  • Tilbehør: Bearnaisesauce eller hvid creme fraiche-dressing.
Sådan gør du:
  1. Klip nettet af skinken/hamburgerryggen og smør den med dijonsennep og farin.
  2. Læg skinken i et stegefad og steg den i ovnen i 1½-2 timer ved 150 grader varmluft. Læg meget gerne skinken på en rist i stegefadet.
  3. Vend skinken en gang undervejs, så sukkerblandingen ikke brænder af på toppen.
  4. Lad skinken hvile nogle minutter, før den skæres i skiver.
  5. Imens hamburgerryggen stegte, brugte jeg ovnvarmen til at lave hasselback kartofler penslet med olie og drysset med salt og hvidløgspeber. Hasselbackkartofler skal også ca. have 1½ time, men kan godt tage 2 timer ved 150 grader varmluft ligesom skinken.
  6. Server bearnaise eller hvid creme fraiche-dressing til.

Det er SÅ nemt at glasere en skinke/hamburgerryg, men husk at du skal klippe nettet af først, ellers vil du fortryde det græmmeligt senere 😉DSC_0169Jeg vil skyde på at jeg brugte 3-4 spsk sennep og 4-5 spsk. farin. Brug ca. sådan en mængde, som du kan se her.
DSC_0170 DSC_0184Det er genialt at bruge ovnvarmen til at lave ovnkartofler. Det behøver jo ikke være hasselbackkartofler, det kunne også være pommes frites eller bagte kartofler måske?
DSC_0186 Altså når det nu ER jul, så havde det jo nok været mere passende med grønlangkål til skinken/hamburgerryggen? Måske flødekartofler, eller en anden stuvning?

Nå men her på matriklen fejrede vi altså julens komme med juleskinke med bearnaise-sauce og majs. Ja vist ikke helt så juleagtigt, men det var nu den retning familiens ønsker gik i idag?

En lækker og nem menu. Jeg ville gerne have kogt gulerødder til, men vores grøntsagsskuffe var tom (SÅ sjældent, det skal der hurtigt rettes op på!), så det blev to dåser majs med smør og salt på, der var dagens grønne indslag. Børnene elsker smørristede majs, og forældrene ligeså, men sundhedsværdien? Hm,hm?DSC_0187Dagen sluttede stille af med julekalendre (øv vi har ikke fundet nogen vi synes om endnu, har du?), adventskrans, og småkager. Har du set min datters småkage-godteskål-her? Jeg tror hurtigt kagerne slipper op, hvis de store børn henter så store portioner hver aften, men pyt?! Det er jo ligesom den uskrevne regel, at julekagerne skal spises nu. De allerbedste småkager, der hurtigst forsvinder, laver vi da bare nye portioner af. Det er jo ligesom en del af dealen? 🙂

Vi har helt klart allerede to favoritter. Julecookies med Bastognesmag og pebernødder med SORT peber. Uhm. Dem hører du mere til. 🙂

Håber du har haft en rigtig hyggelig 1. advent. 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar