Godt nytår og tak for 2015 – fremsyn og tilbageblik

2014-10-12 15.27.18

Blå himmel og grønne marker – jeg får sug i maven af længsel

Året rinder ud. Tiden slipper og vi begynder at gøre klar til en ny start. Vi rydder ud, rydder op og gør status og ruster os til en ny begyndelse.

Jo ældre jeg bliver, jo hurtigere løber tiden. Årene smutter som ringe i vandet. Pludselig er jeg halvgammel og mine børn voksne. That’s me – billedet lyver ikke.

2015-10-14 13.53.24

Bagenørden – unplugged

Er jeg glad og lykkelig? Det spørger jeg indimellem mig selv om. Hvem gør ikke det? Især ved årsskiftet melder de store tanker sig.

Jeg har alt i livet og mere til. Ønsker mig intet mere, andet end tid og år som perler på snor foran mig til at nyde livet – mine kære – mit job – alt det jeg har.

2015-09-25 17.21.52

Dette er min families hus. Herfra udspringer al min lykke

På bloggen går det strygende. I har taget bloggen til jer og flere skriver søde hilsner til mig om, at de ofte starter hos Noget i ovnen når de skal finde en opskrift. Hvor er det stort.

Besøgstallene stiger og stiger. 2,6 mio besøg i 2015 og 7,6 mio sidevisninger.

Der er nu 6400 der følger bloggens Facebook-side – og der er livlig debat, skriblerier, kommentarer og opslag.

Det overstiger altsammen min vildeste fantasi. Det er større end stort og jeg er målløs – men glad. Tak til dig <3

2015-06-22 19.28.04

Det bliver sommer igen <3

Jeg har ambitioner med alt jeg foretager mig, også med bloggen. Jeg vil fortsætte i samme stil, men har erkendt, at jeg har brug for assistance udefra til teknisk problemknusning.

Med fuldtidsjob, familieliv og gang i kødgryderne, er tiden ikke til at fordybe sig i teknik. Dygtig nok er jeg heller ikke, når det kommer til hardcore-css, javascript-komprimering eller google-fejl i strukturede data. Suk.

Det er min ambition for 2015 – at indgå samarbejde med dygtige folk, der kan løfte det “tekniske åg” fra mine skuldre. At få det outsourcet ville da bare være så fedt!

Jeg gad også godt tage flottere billeder og har fået udstyr i julegave, af min mand, jeg skal og vil i gang med at bruge. Du skal da have de ypperste billeder. 🙂2015-10-15 14.03.03

Jeg er nogle gange lidt for hurtig på aftrækkeren med det kamera. Du får billederne råt for usødet. Jeg redigerer aldrig og opstiller ikke billederne, til ære for dig. Kunne nok vinde ved at redigere, men hos mig får du sandheden som den er.

Mange skriver til mig, at det netop er det de godt kan lide ved bloggen. Indlæggene og billederne er nede på jorden, viser virkeligheden som den er. Den er naturlig og ingen forstillelse her. Ja og virkeligheden kan have fejl og mangler.

Nogen skriver til mig, hvordan jeg da kan finde på at bruge champignon fra glas. Andre skriver, at de ikke kan forstå at jeg ikke laver kartoffelmosen fra bunden selv hver gang. Nogen fortæller at jeg skærer oksestegen helt forkert.

Ja du følger med hele vejen, bag i kulissen , den barske sandhed. Tak fordi du følger bloggen – og mit køkkenliv – som det er, med de fejl og mangler jeg og det nu måtte have. Tak fordi du og de fleste bloglæsere – anerkender min tilgang, hvor mit køkkenliv forenes med en travl hverdag.

2015-09-23 16.16.15

Min families smukke hus – herfra min lykke går

Nej og 2015 blev heller ikke året hvor jeg fik prøvet at lave bearnaisesauce selv helt fra bunden.  Jeg fik heller ikke lavet citronfromage, afprøvet min grill om vinteren, lavet hjemmelavet leverpostej, mørdejsmedaljer, kiksekage, klejner eller jødekager.

De fleste har heldigvis lyst til at læse med alligevel – og tage mig og mit køkken som det er.  Alt det vi ikke nåede i 2015 – fred være med det. Vi skal jo også have udfordringer og noget at kaste os over i 2016, ikke? 🙂

På min blog følger du livets gang i køkkenet men du kommer også med om bag facaden, når livet byder mig glæde eller trods. Jeg har brugt bloggen som “talerør” når jeg har haft noget på hjerte, når noget har rørt mig, provokeret mig, gjort mig glad eller ked af det.

2015-11-21 10.58.55 Der skal ikke altid meget til at røre mig, det ved du, hvis du følger bloggen trofast. En god dag på jobbet, en artikel i avisen, et valgresultat, en tur med indsamlingsbøssen, særligt gode restaurantoplevelser, udflugter, ferier, familiesammenhold.

Nogle af de mest besøgte og de indlæg der har rørt flest er jer, i kategorien “Bag facaden”, har været indlæggene om  Pelle og Kalle.

2015-02-28 13.24.30

Verdens bedste Pellehund på en af sine sidste ture til stranden <3

Vores elskede hund Pelle døde, 10 år gammel hjertesyg og pludselig akut dårlig. Familien røg ned i det dybeste hul og alle der har mistet en kær firbenet ven, kan sætte sig ind i de følelser vi gennemlevede.

Vi fik så mange hilsner, at de ikke kan tælles. På FB, på bloggen, på Twitter, på alle kanaler. Alle var berørte og følte med os. Af hjertet tak <3

pelle3

Verdens bedste Pelle

Et lyspunkt på bloggen i 2015 blev derfor også da Kalle indtog scenen og pladsen i vores hjerter

2015-10-15 14.54.00

Kallehunden på sit livs første skovtur

 Stor var jeres glæde. I var ellevilde og er det stadig, ja plager nærmest dagligt om mere “Kallespam”. Den lille nuttede brune Kalle-hundehvalp har komplet vundet jeres og vores hjerter. Vi er glade igen, selvom vi stadigvæk savner Pelle og vil gøre det for evigt <3

Tusind tak også for alle jeres hilsner til Kallehunden.

2015-10-15 15.02.13

Kallehunden elsker at sove i arm

Jeg takker dig, fordi du følger bloggen så trofast og har lyst til at komme med om bag facaden. Et liv er jo meget mere end et køkkenliv og jeg inviterer dig gerne med.

Jeg balancerer på knivsæggen mellem privat og personlig.

Jeg synes selv, at jeg har fundet balancen. Jeg deler ikke ud af alt og det skal og vil jeg heller ikke. Har du mere lyst til at springe forbi mine “Bag facaden”-indlæg, gør du jo også bare det 🙂

Bloggen giver mig stadigvæk mening, værdi, glæde og eufori. Jeg bliver stolt og glad, når indlæg deles vidt og bredt og bruges af mange. Bliver ellevild, når rabarbercrumblen skyder til vejrs i succes og i skrivende stund nu har over 27.000 likes. Syvogtyvetusinde!

Flere opskrifter tordnede fremad i 2015 og jeg planlægger et indlæg med de mest likede opskrifter i 2015.

DSC_4692

Rabarbercrumblen der tog internettet med storm

Jeg bliver glad for flotte besøgstal, men næsten endnu mere glad, når søde mennesker skriver til mig, at bloggen har givet dem lyst til at lave mad. Har givet dem en tro på at de kan lave mad, og at opskrifterne er så nemme, at de hurtigt får selvtillid og vokser med opgaven.

Unge mennesker der lige er flyttet hjemmefra eller enkemænd, der lige er blevet alene, føler sig trygge ved at være med. Mine retter og opskrifter er nede på jorden. Nogle ville kalde bloggen ordinær og lidt for jordnær. Fred være med det, det tager jeg faktisk som et plus og et privilegium. Jep – hos mig finder du også “mormorretterne”.

2015-10-15 14.11.06

Mit Årets billede 2015 – jeg elsker det <3

Jeg bliver glad, når søde bloglæsere skriver til mig, at min stopmadspilds-tilgang har betydet, at de nu bruger meget mere i køleskabet og sjældent smider ud. Det er stort og en god og vigtig mission er opfyldt.

En følelse af at gøre en forskel for mennesker.

Mission complete. Så har jeg ikke større ambition i livet.

Tusind tak til dig der så trofast følger med – uden dig, var det ikke nær så sjovt at være mig. Er du vimmer hvor har jeg lært meget af dig og dine gode råd, tips, tricks og fiduser. Jeg får mindst lige så meget retur, som jeg giver. Det skal du vide. Tak 🙂

2015-05-24 12.13.47

Vi går mod lysere tider

Jeg håber du også har lyst til at vi to fortsætter i samme gode stil i 2016? Jeg har. Skal vi? 🙂

Jeg vil slutte med at ønske dig et rigtigt godt nytår. Dagen i dag har jeg tilbragt på sofaen. Snotsyg – ja stadigvæk. Måske jeg har tilkæmpet mig en kold lungebetændelse. Uanset hvad, så er det en slem syge der har taget pippet og livsappetitten fra mig. Lige midt i højtiden og før årets madbrag af de helt store – nytårsaften.

2015-10-14 13.59.48

Min yndlingsplet – Langå egeskov

Jeg har ingen appetit og menuen kom i hus i sidste øjeblik, som venstrehåndsarbejde nærmest. Jeg er komplet ligeglad. Maden bliver i år intet stort, gourmetagtigt eller avanceret.

Øv, gad jo ellers godt have eksperimenteret med Pommes Anna, hvid chokolademousse, kransekage og lækre geniale fiskeforretter. Der bliver en chance næste år. Et nyt nytår venter forude, men ellers må vi da bare holde en gourmet-aften i januar i stedet for ? Aha – det gad jeg godt!

I år springer vi over hvor gærdet er lavest, for desværre er det et slæb for mig at være i køkkenet lige nu. Øv. Men tre retter det får vi. Det går vi ikke på kompromis med.

2015-07-01 14.47.51

Vi – jeg – trænger til sol og sommer

Familiens nytårsmenu 2015:

Forret: 

Avocado fyldt med rejer, god mayonnaise, citron og dild – hertil rugbrødschips (kan laves med få anstrengelser)

Hovedret:

Oksehøjrebsbøffer med hvidløgssmør, bearnaisesauce, kartoffel af en art, og baconstegte ærter (en nem hovedret)

Dessert:

Citronfromage med flødeskum og granatæbledrys, lavet af min søde dygtige datter (min redning!)

Kransekagen: Den røg i svinget. Vi spiser overskydende julegourmetchokolade i stedet.

Der er indkøbt 5 poser chips. Mon ikke det rækker? 😉

Natmad: Bagenørden er højst sandsynligt gået omkuld, men der vil være rejer nok til de sultne.

Vi går mod lysere tider. Dagen er allerede tiltaget med et nanosekund. Der er stadigvæk blomster i vejgrøften. 2016 bliver et godt år for du og jeg <3

2015-11-21 11.09.05

En sejlivet overvintrende blomst i vejgrøften

Vi er nogle der vil frem i verden, kigger fremad og som slet ikke kan vente på, at et nyt år tager sin begyndelse. 🙂

2015-11-21 10.56.49

Eventyreren Kalle <3

Rigtig GODT NYTÅR til dig – med tak for gode oplevelser på bloggen i 2015. Dejligt du har lyst til at læse med, bidrage, kommentere og sende søde hilsner.  Tak <3

Nytårshilsner til dig fra mig

Gitte <3

Mere inspiration
By |december 30th, 2015|Bag facaden|10 Comments

10 Kommentarer

  1. Tove Pedersen 31. december 2015 af 12:12- Svar

    Hej Gitte
    Jeg vil også ønske dig og din familie et rigtig godt nytår med tak for at der gik endnu et år hvor jeg måtte læse med på din blok og følge din facebook side, jeg læser det hele med glæde hver dag og blive inspireret af dine opskrifter. Ønsker dig også god bedring – og håber at det nye år vil være bedre for dit helbred, synes du har haft sygdom nok i året der nu rinder ud.
    Menuen hos mig i aften er som den har været de sidste mange år, jeg hygger med min hund Bertha – hun kan ikke lide alt det fyrværkeri så vi ruller gardinerne ned og spiser lækker mad og ser fjernsyn.
    Og menuen ja en lækker oksemørbradbøf, hasselback kartofler, rødvinssauce og broccoli salat 🙂
    Godt nytår
    fra Tove P

    • Gitte Hansen 1. januar 2016 af 11:20- Svar

      Hej Tove
      Rigtigt dejligt med en hilsen fra dig. Du kan tro, at jeg også stornyder de hyppige hilsner fra dig her på bloggen og FB. Du er så sød, venlig, hjælpsom og opmærksom. Du er en god én Tove.
      Det lyder som en rigtig hyggelig nytårsaften hjemme hos jer. Håber ikke Bertha blev alt for skræmt? Her var Kalle, til vores store forundring, komplet upåvirket af situationen. Det er ikke sjovt når vores små firbenede kære bliver skærmt fra vid og sans.
      Håber din mad smagte dig? Her maden en succes, dog kæmpede jeg mig igennem de 3 retter. Når man er forkølet er svært at at have luft og energi nok til de store menuer. Jatak 2016 må gerne blive et helbredsmæssigt bedre år for mig.
      Håber du får et rigtigt skønt nytår Tove – det er så dejligt at have dig med her på bloggen <3
      Mange nytårshilsner
      fra Gitte

  2. Peder Lassen 31. december 2015 af 10:21- Svar

    Hej Gitte.
    Godt Nytår til dig og din familie.
    Jeg er blevet enkemand, og skulle selv til at stå for alt det man ikke tænker over, før det er nødvendig.
    Min kone havde sat mig istand til at se forskel på hvidt/kulørt vask. 40/60
    Maden bruger jeg dine opskrifter meget. Tak for det.
    God bedring og forsat fuld fart fremad i 2016.
    venlig hilsen fra det westjydske.
    Peder

    • Gitte Hansen 31. december 2015 af 11:19- Svar

      Hej Peder
      Tusind tak for din hilsen Peder – den varmer mig mere end du aner. 🙂 Det glæder mig så meget, at du har kunnet finde inspiration i opskrifterne og klør på med madlavningen.
      Jeg vil ønske dig alt det bedste i 2016 – vi går mod lysere tider <3
      Mange nytårshilsner
      Gitte

  3. Ulla Kjær Kristensen 31. december 2015 af 09:53- Svar

    Kære Gitte.
    Tusind tak for alle dine finde indlæg om mad og jeres hverdag. Træls for dig/jer at du er syg her hen over julen og nytår , håber at du kommer til at nyde aften alligevel. Ja vi er jo nok mange som vil sende dig en tanke eller to, når vi står i vores køkkener i aften og laver mad. For det er nok nogle af dine opskrifter vi bruger. Jeg gør det i hvert fald.
    Stort nytårs knus herfra. Ulla.

    • Gitte Hansen 31. december 2015 af 11:20- Svar

      Hej Ulla
      Tusind tak for din søde hilsner og også tak for alle dine hilsner, kommentarer og feedback på bloggen i det forgangne år. Du er guld værd for bloggen og jeg.
      Det glæder mig at du kan finde inspiration i opskrifterne – og jeg vil ønske dig den allerbedste nytårsaften og et godt og lykkebringende nytår.
      Mange nytårshilsner
      fra Gitte

  4. rita lykkebo 31. december 2015 af 09:32- Svar

    Også et godt nytår til dig, din familie og Kalle.
    Tak for alle dine skønne opskrifter.
    Hilsen rita.

    • Gitte Hansen 31. december 2015 af 11:21- Svar

      Tusind tak Rita – det glæder mig du har lyst til at følge med og kan finde inspiration i opskrifterne. Jeg giver Kalle et ekstra klap – den er jordens mest velnussede hund 🙂
      Kærlige nytårshilsner
      fra mig til dig
      Gitte

  5. Lisbeth Novak 31. december 2015 af 00:33- Svar

    Kære Gitte
    Du ønskes af hjertet et glædeligt og lykkebringende Nytår både til dig og din familie.Et lille pip herfra både min mand og jeg har livet igennem haft vagter hele døgnet og man kan sagtens holde både jul og nytår uden den”rigtige” dato, vi har altid fejret begge højtider, men det har som regel været engang i januar!
    Mange kærlige hilsner
    Lisbeth

    • Gitte Hansen 31. december 2015 af 11:23- Svar

      Hej Lisbeth

      Tusind tak for din søde hilsen og tak for opmuntringen. Dejligt at vide, at man altid kan skeje ud en anden dag og ja hvorfor da ikke det? 🙂
      Håber du og din mand kan fejre nytårsaften sammen i aften – samtidigt – med lækker lækker mad, kage og god vin 🙂
      Tak for dine mange hilsner i 2015 – du er en gave for mig og bloggen. Tak <3
      Kærlige nytårshilsner
      fra mig til dig
      Gitte

Læg en kommentar