Græsk farsbrød med tomatsauce og pasta

  • Græsk farsbrød med tomatsauce og pasta

Græsk farsbrød med tomatsauce og pasta

Hverdagen har ramt og på bloggen serveres i dag et lækkert græskinspireret farsbrød. En perfekt hverdagsret, som er nem at lave og hvor der bliver mad nok til en hel familie i to dage. Fedt med to-dages-madretter på travle hverdage.

Jeg ved ikke om der kræves særlige ingredienser før man kan kalde et farsbrød for græsk? Nå men jeg har tilsat tomat, oregano og hvidløg, og en masse andre krydderier. Det smager som et græsk farsbrød, går det mon ikke an så? 😉 Jeg tænker at du sagtens selv kan eksperimentere og tilsætte grøntsager og krydderier efter eget påhit? 🙂

Græsk farsbrød med tomatsauce og pasta

Græsk farsbrød med tomatsauce og pasta:

Du skal bruge: (4 personer i 2 dage):

1 kilo hakket oksekød

2 æg

1 dl. rasp

1 dl hvedemel

2 dl. mælk

1 spsk. Dijonsennep

5-7 spsk. engelsk sauce

2 spsk oregano, 1 salt og 1 tsk peber

Græsk farsbrød med tomatsauce og pasta

2 groftrevne løg

5 fed friskpressede hvidløg

1 groftrevet rød peberfrugt

½ dåse majs

1 glas champignon eller 1 bakke friske (svises først)

2 dåser flåede tomater

½ bakke halverede cocktailtomater

Evt. feta i tern

Tilbehør: Fuldkornspasta og salat eller kogt broccoli,

DSC_2987

Ingredienslisten virker lidt uoverskuelig lang, men mon ikke du har næsten de fleste ingredienser i dit køkken? Engelsk sauce giver en rigtig god smag – det græske farsbrød smagte rigtigt godt! 🙂

Græsk farsbrød med tomatsauce og pasta

Sådan laver du:

Græsk farsbrød med tomatsauce og pasta:

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft
  • Bland oksekød med mælk, æg, rasp og mel.
  • Tilsæt sennep, engelsk sauce, oregano og salt/peber.
  • Tilsæt majs, champignon, friskpresset hvidløg, groftrevet løg og peberfrugt.
  • Rør farsen godt.
  • Bred farsen ud i et ildfast fad. Glat efter med en dejskraber.
  • Hæld flåede tomater på toppen, og læg cocktailtomater i halve øverst. Drys med ekstra oregano, salt og peber.
  • Sæt farsbrødet i ovnen 1 time v. 175 grader varmluft i ca. 45-60 minutter.
  • Servér med pasta og en salat eller nykogt broccoli til.

Græsk farsbrød med tomatsauce og pasta

  • Genialt at tomaterne ovenpå koger ind til en lækker tomatsauce, der både fungerer som sauce, men som også samtidigt afgiver den lækreste tomatsmag til kødet.
  • Du har nu tryllet et lækkert hverdagsfarsbrød – der er nemt at lave.  Du vil nemt kunne give farsbrødet dit eget aftryk.

Farsbrødet er en god hverdagsret, og det er tidsbesparende da både hovedret og sauce laves færdigt i ét. Når først farsbrødet er i ovnen har du hænderne frie til dine børn, vasketøjet eller bogen på terrassen. Der skal blot koges pasta og laves grønt tilbehør.

Der er rigeligt mad nok til dagen efter og der smager farsbrødet endnu bedre. Tomatsaucen sætter sig og afgiver en lækker smag til kødet.Græsk farsbrød med tomatsauce og pasta

Har du andre ideer til vi ellers kunne stoppe i et græsk farsbrød? For sent kom jeg i tanke om fetatern – selvfølgelig skulle der da have været feta i – det prøver jeg næste gang. Stop du gerne feta i, hvis du er vild med det 🙂

Vi var vilde med farsbrødet alle i familien og det er ikke sidste gang vi laver det. Måske en nem hverdagsret for dig – nu arbejdsugen og travle hverdage truer igen? 😉

Græsk farsbrød med tomatsauce og pastaMig?

Jeg er hamrende træt efter en lang travl aftenvagt og en over 3 timer lang og helt igennem fantastisk Niels Hausgaard-koncert i går aftes. Uha det er sent at sove kl. 12, når man skal op klokken 6 (og katten mjaver i løbet af natten for at blive lukket ud….”I’ll kill that cat!” 😉

Jeg iler til køjs og prøver at indhente lidt søvn – håber ikke din mandag væltede dig omkuld 🙂

 

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. tina nymann 14. april 2015 af 11:54- Svar

    Uhm, det ser dejligt ud…Skønt at gense dine opskrifter efter en lidt lang ufrivillig pause fra bloggeriet…

    • Gitte Hansen 14. april 2015 af 20:55- Svar

      Hej Tina
      Ja dejligt at du er tilbage her. Jeg har jo savnet de små hilsner fra dig 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Charlotte 14. april 2015 af 02:31- Svar

    Lyder lækkert! ☺️ hvilken sennep bruger du i dine retter? Kan se at den gerne går igen, som ingrediens

    • Gitte Hansen 14. april 2015 af 06:39- Svar

      Hej Charlotte ups det skulle jeg da have skrevet. Får rettet opskriften til. Jeg bruger Dijonsennep. Rigtig god fornøjelse med farsbrødet 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar