Græsk menu: krydrede kartofler, marinerede koteletter og bagt grønt

  • Græsk menu: krydrede kartofler, marinerede koteletter, bagt grønt og dressing

Nogen gange er de simpleste menuer bare de lækreste!

Hvad siger du til en lækker græsk inspireret menu, tryllet ud af det blå med få simple ingredienser? En menu der kan trylles frem få anstrengelser, og snildt kan nås, også selvom man har været på kaffebesøg ude i byen til sent?

Græsk menu: krydrede kartofler, marinerede koteletter, bagt grønt og dressing

Opskriften på aftenens græske menu kommer her. Jeg var heldig at købe nakkekoteletterne færdigmarinerede, men alt andet er lavet “fra scratch”.

Græsk menu: krydrede kartofler, marinerede koteletter, bagt grønt og dressing

Her kommer opskriften på:

Græsk menu: krydrede kartofler, marinerede koteletter og bagt grønt
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Servér en lækker græsk inspireret menu med græske krydrede kartofler, marinerede nakkekoteletter, ovnbagt grønt og tykmælksdressing med krydderi.
Forfatter:
: Dagens ret
Portioner: 4
Det skal du bruge:
  • 4 store marinerede nakkekoteletter (lav gerne din egen marinade af olie og dit favoritkrydderi)
  • 2 ½ kilo kartofler skrællet i små tern, 5-6 spsk. olie, 5-6 spsk. citronsaft, salt/hvidløgspeber, 5 spsk. tørret oregano
  • Bagt grønt: 1 kilo gulerødder i tern, 2 rødløg i både, 1 peberfrugt i strimler og 1 squash i tern. Salt+ hvidløgspeber, 2-3 spsk. olie.
  • Dressing: Tykmælk, 2 tsk akaciehonning, salt/hvidløgspeber
Sådan gør du:
  1. Skræl kartoflerne og tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  2. Skær kartoflerne i små tern og vend med olie, salt/peber, oregano og citronsaft. Læg kartoflerne i et godt stegefad, hvor de også vil kunne blive sprøde i bunden.
  3. Steg kartoflerne i ovnen i 45-60 minimum v. 175 grader varmluft. Vend flere gange undervejs. Jo sprødere, jo lækrere.
  4. Kartoflerne er færdige når de er knasende sprøde og gyldne.
  5. Ordn nu grøntsagerne:
  6. Skræl gulerødder, skær peberfrugt og squash i tern og rødløg i både. Vend med olie og krydderier.
  7. Bag grøntsagerne i 30 minutter ca. eller til de er gyldne og gennembagte.
  8. Find et stegfad og læg nakkekoteletterne heri.
  9. "Hvorfor skal koteletterne ikke steges på pande?" vil du nok spørge, men næh, når ovnen alligevel er varm, så er det da oplagt at stege nakkekoteletterne i ovnen også? Derfor. Koteletterne skal stege ca. 20 minutter i ovn, eller til de er gyldne og sprøde.
  10. Hæld evt. overskyende fedt fra koteletterne undervejs.
  11. Lav tykmælksdressingen ved at blande med salt, peber og honning. Easy peasy.
  12. Servér.

Her får du lige lidt billeder af processen fra start til slut.

En lækker lækker ret, der stryger ind i kategorien som “familiens livret”. Teenagerne blev noget mere benovede end forventet. Dejligt med en ny familiefavorit, der kan laves, også selvom man er i tidsnød.

2015-05-09 19.48.10

Kartoflerne var virkeligt velsmagende. Sprøde, krydrede og citronsyrlige. Perfekt til den hvide tykmælksdressing og de sprødstegte nakkekoteletter. De bagte grøntsager var bagt med bid, men alligevel havde de fået smag af krydderier og løgene var bagte på den virkeligt lækre sødlige måde.

Græsk menu: krydrede kartofler, marinerede koteletter, bagt grønt og dressing

En nem menu, hvis du kan finde færdigmarinerede koteletter, ellers tænker jeg du sagtens kan lave en hurtig marinade selv? (olie, oregano/ basilikum, salt/peber).

Grøntsagerne kan du variere i det uendelige og tilpasse til årstidens grønt. 

En nem og sommerlig menu. Ja jeg ved det. Det har været gråt og trist derude i dag, men indenfor har vi altså spist lækker grillagtig-sommermenu 🙂

Tykmælksdressingen er uovertruffen til denne menu. Dressingen er frisk, nem at røre og der er betydeligt færre kalorier i den, i en creme fraiche-dressing.

Jeg skrællede kartoflerne før vi tog på eftermiddagsbesøg og vel hjemme igen skulle kartoflerne bare snittes i tern og krydres.

Vi sender dig familiens allerbedste anbefalinger 🙂

Håber du har haft den skønneste lørdag – jeg har <3
v

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Tore Blaabjerg 12. maj 2015 af 10:00- Svar

    Hvor lang tid gav de marinerede korteletter i ovnen
    hilsen

    • Gitte Hansen 12. maj 2015 af 20:15- Svar

      Hej Tore
      Ja ups det var en smutter. Det fik jeg ikke skrevet i opskriften i første omgang. Jeg har nu rettet opskriften til, tak for påmindelsen. Koteletterne fik ca. 20 minutter i ovnen v. 175 grader varmluft, eller til de er gyldne og sprøde. Det svinger lidt fra ovn til ovn hvor meget varme der skal til.
      God fornøjelse med den græske menu 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar