Ostebrød. Uhm her får du opskriften på nemme, sprøde og lækre brød med ost, skinke og pesto i ovn.

Ostebrød i ovn med skinke og pesto - opskrift

Er du også vild med gratinerede ostebrød? Uhnm det er jeg!

Vi spiser dem i alle afskygninger og ofte når vi har brød på lager, der trænger til at blive brugt.

Ostebrød er en totalt god stop madspilds idé. De er SÅ lækre også selvom man bruger en rest trist daggammelt brød.

Skønt når man kan trylle nyt liv i sine rester.

I dag var en heldig dag, for der havde vi både en rest brød, en rest rød pesto og en rest parmaskinke til overs.

Det blev helt fortryllende ostebrød, som faktisk næsten kunne gøre det ud for et fuldt måltid. Ostebrød i ovn med skinke og pesto - opskrift

Vi spiste ostebrødene til hotwings og coleslaw, men brødene vil passe godt som tilbehør til alt.

De smager næsten lidt af pizza? De lækre ostebrød vil være et hit både til frokost og som nem aftensmad.

Har du ikke en brødrest, så kan ostebrødene sagtens laves på flute, ciabatta eller måske et foccacia brød, som du enten køber eller laver selv.

Parmaskinke eller serranoskinke er så lækkert at bruge på brødene. En skive alm. skinke eller kalkunbacon kan også bruges.

Vi havde et par boller til overs fra morgenens portion koldhævede boller, som vi bager hver morgen, både til hverdag og i ferier.

Det er SÅ nemt og derfor er der friskbagt brød på matriklen hver dag, perfekt til både morgenmad og frokostboller. Koldhævet dej til flere dage - nem opskriftVi får som regel spist op hver dag, men nogle gange er der brød til overs. Perfekt, så kunne der nemlig serveres gratinerede ostebrød til aften.

Brødene kan fint laves af al slags brød. Bare spring på.

Jeg iler med at bringe dig den nemme opskrift på de lækre gratinerede ostebrød. Du får den lige her:

Ostebrød i ovn med skinke og pesto – lækre sprøde pizza brød. Få en god nem opskrift hér

Gratinerede ostebrød med parmaskinke og rød pesto
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 15 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Portioner: 4 brød
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 2 store boller eller ciabattabrød flute, foccacia, franskbrød ell. lign. - brug gerne groft brød og gerne en brødrest
  • 4 spsk pesto både rød og grøn pesto kan bruges. Pesto kan også udelades
  • 4 skiver Osteskiver eller revet ost jeg brugte fuldfed havarti, men mozzarella, cheddar eller en god danbo, vil også være fin at bruge
  • 4 skiver skinke f.eks. serrano- eller parmaskinke. Alm. skinke, pepperoni, hamburgerryg kan også bruges. Kød kan også udelades.

Sådan gør du

  • Bruger du en brødrest, så væd brødet/stænk brødet med vand godt (hold det kort under vandhanen)
  • Halvér bollerne. Smør bollerne med pesto
  • Fordel ost på brødene
  • Læg en skive parma- eller serranoskinke på toppen. Du kan flotte dig og bruge 2 skiver. pr brød
  • Gratinér brødene i en 200 grader varm ovn (varmluft) i ca. 10 minutter.
  • Brødene er færdige, når osten er gylden og skinken sprødstegt.
    Ostebrød i ovn med skinke og pesto - opskrift

Noter

Både rød og grøn pesto kan bruges. Du kan også bruge ramsløgspesto
Al slags brød kan bruges
Skinke kan erstattes med hamburgerryg, pepperoni, kalkunbacon, men kød kan også udelades
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Sprøde brød i ovn med skinke og ost – nemme, lækre madbrød. Kan laves med alle slags brød

Ostebrød i ovn med skinke og pesto - opskrift

Har du ikke serranokinke på lager, så kan brødene fint laves med alm. skinke, pepperoni eller et par skiver hamburgerryg måske.

Brødene kan også laves bare med ost og pesto, hvis du ønsker en vegetar version.

De vil også kunne laves med ost alene. Pesto kan nemlig også udelades.

Brug bare hvad du har på lager til brødene. Du vil sikkert også kunne peppe brødene op med et par skiver peberfrugt, tomatskiver eller hvad du nu ellers kan finde på.

Hvis du bruger tomatskiver på brødet, så vil brødene kunne forvandles til lækre bruchetta. Uhm – få inspiration til flere lækre opskrifter nederst i dette indlæg.

Vi spiste brødene i dag i stedet for kartoffeltilbehør til aftenens menu.

Det er ikke lyv, når jeg fortæller dig, at brødene kun tager 5 minutter at forberede.

Geniale brød, der smager godt og som samtidigt giver den allerbedste Stop-madspilds-samvittighed. Ostebrød i ovn med skinke og pesto - opskrift

En lækker lille brød snack. De vil være et hit som lækre madbrød til en buffet, til studentergildet, til familiefesten eller måske bare til en aftenøl?

Hjemme hos os har vi nogle gange spist ostebrødene som en slags mini pizzaer. Uhm et hit.

Kombinationen af smeltet ost og god skinke er fænomenal og den røde pesto er lige prikken over i’et.

Uhm du må altså prøve de lækre ostebrød. Smid endelig ikke en rest brød ud, men prøv at trylle nyt liv i brødet, med disse ostebrød. De smager SÅ godt. 
Ostebrød i ovn med skinke og pesto - opskrift

Få flere lækre opskrifter på bruschetta og gratinerede ostebrød  i ovn hér:

1.

Brød med pesto, tomat og ost - bruschetta
Brug en brødrest til disse lækre ostebrød
Se opskriften her
Brød med pesto, tomat og ost - bruschetta

2.

Ostebrød med pesto - nemt gratinerede i ovn
Har du en brødrest, er det nemt at trylle disse lækre ostebrød med pesto.
Se opskriften her
Ostebrød med pesto - gratinerede - SÅ lækre

3.

Pitabrød med ost - ostebrød i ovn eller på grill
Nemme hurtige ostebrød på pitabrød i ovn eller på grill
Se opskriften her
Pitabrød med ost - ostebrød i ovn eller på grill

4.

Bruschetta med Løgismose pesto og skinke
Lækre madbrød med Løgismose pesto og parmaskinke
Se opskriften her
Bruschetta med parma skinke og rød pesto

5.

Bruschetta med tomat og hvidløg - nem snack opskrift
Brug en brødrest til at lave lækre bruschetta-brød med tomat og hvidløg
Se opskriften her
Bruschetta med tomat og hvidløg - nem snackopskrift

6.

Bruschetta opskrift med ost og tomat - i ovn
Sprøde bruschetta med tomat og ost - gratineret på rugbrød i ovn
Se opskriften her
Bruschetta med tomat og ost - nem opskrift på rugbrød

7.

Bruschetta med parmaskinke og pesto - lækre
Lækre madbrød med pesto og parmaskinke
Se opskriften her
Bruschetta med parma skinke og rød pesto

8.

Bruschetta med pesto, mozzarella og tomat - nem opskrift
Nemme lækre brød med grøn pesto, mozzarella og tomat
Se opskriften her
Bruschetta med pesto, mozzarella og tomat

9.

Bruschetta med tomat og hvidløgssmør - opskrift
Lækre tomat bruschetta med hvidløg af en rest brød
Se opskriften her
Bruschetta med tomat - nemme tomatbruschetta


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.