Grillet chilimarineret kylling

  • Grillede chilimarinerede kyllingelår

Grillede chilimarinerede kyllingelår

Elsker, elsker, elsker min gasgrill! En succes hver gang. Nem at tænde op i, bare et enkelt tryk på knappen og voila.

Med en gasgrill er der ikke langt fra tanke til handling og når solen skinner, er vi fyr og flamme. Så griller vi næsten hver dag.Grillede chilimarinerede kyllingelårMed en gasgrill, kan der snildt også grilles i dårligt vejr, men altså, det er jo alligevel som om at grilllysten bliver større og stærkere, når solen skinner? Sådan er det i hvert fald her i huset. Sol+sommer=grill.Grillede chilimarinerede kyllingelårHer i huset spiser vi kylling hver fredag – eller tæt på – og fredagens kylling blev – i anledning af sommerens pludselige komme – også grillet. Sikke en lækker kylling! og den tog kun 2 minutter at forberede.DSC_1878Vi indsmurte kyllingen i sød chilisauce og lidt olie og efter 30-45 minutter på grillen var der saftig, velsmagende grillkylling klar til os. Vi giver dig straks retten vores allerbedste anbefalinger. Jeg tænker du kan købe chilisauce i alle supermarkeder?

Vi spiste en lækker rissalat til kyllingen- perfekt sommermenu. Tippet er hermed givet videre til dig.

Her får du opskriften:

Grillede chilimarinerede kyllingelår
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Grillede chilimarinerede kyllingelår
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Grill og grilltilbehør
Portioner: 4 pers.
Det skal du bruge:
  • 2 kg kylling (lår eller kyllingeoverlår)
  • Ca. 2 dl sød chilisauce, eller til kyllingestykkerne er smurt godt ind på begge sider
  • 2-3 spsk olie
  • Salt/hvidløgspeber.
Sådan gør du:
  1. Rør chilisaucen med olie.
  2. Pensl kyllingestykkerne med chililsauce og drys med salt og peber.
  3. Lad gerne kyllingen marinere i chilisaucen et par timer eller mere (tildækket og på køl i et fad med folie/stanniol), men har du ikke tålmodighed til det, så kan de fint bare lægges på grillen med det samme.Pensl evt. med lidt ekstra marinade undervejs.
  4. Kyllingelårene skal grille minimum 30 minutter v. middelvarme (200 grader) - overlårene ca. 45 minutter. Vær obs på at kødsaften er klar. Giv hellere kyllingen lidt for meget end lidt for lidt.
  5. Kyllingestykkerne skal vendes 2-3 gange undervejs. Skindet vil gerne hænge lidt i, så lirk lidt forsigtigt når du vender stykkerne.
  6. Kyllingen serveres rygende varm.

DSC_1881

Det må være verdens nemmeste kylling og den blev virkelig velsmagende og lækker. Grillkyllingen passede så fint til rissalaten, men pastasalat eller kartoffelsalat vil også smage lækkert til.

Her ser du den nemme proces i billeder fra start til slut:

Lækker, saftig grillkylling. Tror da nok lige at næste fredags grillkylling også kommer på grillen.
Grillede chilimarinerede kyllingelår En rigtig kylling er en grillkylling. 🙂  Prøv også denne vinderkylling; grillkylling på roterende grillspyd. Uhm vi elsker grillkylling og man behøver ikke vente helt til på fredag 🙂Dagens nemme sommergrillmenu. Enkel og sommerlig. 
Grillede chilimarinerede kyllingelår

Det er længe siden du har hørt livstegn fra mig. Sommerferien er slut og vi har forladt sommerhuset. Vi har stormet lidt rundt, for at ordne diverse på primærmatriklen. Uha – alt trænger efter flere uger i sommerhus. Mon vi kan klare, at have to huse? Har da godt nok lige gjort mig nogle tanker i den retning de sidste dage.

Vi storelsker sommerhuset, og kærligheden kan vel sagtens bære det igennem, tror du ikke? 🙂

Sommeren har jo også pludselig indfundet os. Endelig og lidt typisk, nu vores ferie er slut? Ingen bitterhed at spore, dog. Vi har nydt hvert et minut og hvert et sekund, både da der var møgvejr og nu hvor solen er begyndt at skinne.

Måske vi iler til sommerhuset i morgen i det gode vejr og griller? Åh ja – det vil vi alle gerne. Ja tak, til at trække sommeren med ind i hverdagen.

Håber alt vel hos dig og at du nyder sommeren?

Mange hilsner fra mig til dig  <3

Læg en kommentar