Grillede chilimarinerede kyllingelår* Elsker, elsker, elsker min gasgrill! En succes hver gang. Nem at tænde op i, bare et enkelt tryk på knappen og voila.

Med en gasgrill er der ikke langt fra tanke til handling og når solen skinner, er vi fyr og flamme. Så griller vi næsten hver dag.Grillede chilimarinerede kyllingelårMed en gasgrill, kan der snildt også grilles i dårligt vejr, men altså, det er jo alligevel som om at grilllysten bliver større og stærkere, når solen skinner? Sådan er det i hvert fald her i huset. Sol+sommer=grill.Grillede chilimarinerede kyllingelårHer i huset spiser vi kylling hver fredag – eller tæt på – og fredagens kylling blev – i anledning af sommerens pludselige komme – også grillet. Sikke en lækker kylling! og den tog kun 2 minutter at forberede.DSC_1878Vi indsmurte kyllingen i sød chilisauce og lidt olie og efter 30-45 minutter på grillen var der saftig, velsmagende grillkylling klar til os. Vi giver dig straks retten vores allerbedste anbefalinger. Jeg tænker du kan købe chilisauce i alle supermarkeder?

Vi spiste en lækker rissalat til kyllingen- perfekt sommermenu. Tippet er hermed givet videre til dig.

Her får du opskriften:

Kyllingelår chilimarinerede – i ovn eller på grill

Kyllingelår er altid et hit - i ovn eller på grill. Prøv disse med chilimarinade
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 2 kg kylling (lår eller kyllingelår)
  • 2 dl sød chilisauce (eller barbecuesauce) eller til kyllingestykkerne er smurt godt ind på begge sider
  • 2-3 spsk olie
  • Salt/hvidløgspeber

Sådan gør du

  • Rør chilisaucen med olie.
  • Pensl kyllingestykkerne med chililsauce og drys med salt og peber.
  • Lad gerne kyllingen marinere i chilisaucen et par timer eller mere (tildækket og på køl i et fad med folie/stanniol), men har du ikke tålmodighed til det, så kan de fint bare lægges på grillen med det samme.Pensl evt. med lidt ekstra marinade undervejs.
  • Kyllingelårene skal grille minimum 30 minutter v. middelvarme (200 grader) - overlårene ca. 45 minutter. Vær obs på at kødsaften er klar. Giv hellere kyllingen lidt for meget end lidt for lidt.
  • Kyllingestykkerne skal vendes 2-3 gange undervejs. Skindet vil gerne hænge lidt i, så lirk lidt forsigtigt når du vender stykkerne.
  • Kyllingen serveres rygende varm.

Noter

Kyllingelårene kan også laves i ovnen. Beregn ca. 45 minutters tilberedningstid.
Chilimarinaden kan også bruges til andet kød - f.eks. svinemørbrad eller svinekoteletter.
Du kan også bruge barbecuemarinade til kyllingen
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Chilimarineret kylling  – nemt og lækkert

DSC_1881

Det må være verdens nemmeste kylling og den blev virkelig velsmagende og lækker. Grillkyllingen passede så fint til rissalaten, men pastasalat eller kartoffelsalat vil også smage lækkert til.

Her ser du den nemme proces i billeder fra start til slut:

Sådan laver du chilimarineret kylling – se billederne her:

Lækker, saftig grillkylling. Tror da nok lige at næste fredags grillkylling også kommer på grillen.
Grillede chilimarinerede kyllingelår En rigtig kylling er en grillkylling. 🙂  Prøv også denne vinderkylling; grillkylling på roterende grillspyd. Uhm vi elsker grillkylling og man behøver ikke vente helt til på fredag 🙂Dagens nemme sommergrillmenu. Marineret kylling og en nem og lækker rissalat.

Enkel og sommerlig hele året rundt. 
Grillede chilimarinerede kyllingelår