Grillet flæskesteg på roterende grillspyd…med sprøde svær!

  • Grillet flæskesteg med sprøde svær

Grillet flæskesteg med sprøde sværDet er da vist kun bindegale og/eller enormt (dum)-stædige mennesker der kan finde på at grille en flæskesteg en halvkvadret onsdag, når man har sent fri?

Jeg er en stædig kamel – indrømmet – men der BLEV serveret grillet flæskesteg i dag onsdag kl. 20.30. YES!

Er du vimmer vi var sultne og projektet blev tæt-på fortrudt flere gange undervejs. Det er da også for vildt og for åndssvagt at debutere med sit “flæskesteg-på-grill”-projekt en hverdag?

“Hvo intet vover, intet vinder” eller måske man skulle sige “Gale katte får revet skind”? Dagens flæskesteg kostede næsten blod-sved-og-tårer. Du har kunnet følge med i  mine frustrationer undervejs på bloggens FB-side. Sikke da en jammer! 🙂

Altså jeg er jo grillamatør – og hvis jeg kan lykkes med en flæskesteg kan du også!Grillet flæskesteg med sprøde sværGode pro-tip før du får opskriften:

  • Grill din første flæskesteg en dag du har god tid og beregn 1 time pr. kg alt incl.
  • Arbejd salt godt ned i den ridsede flæskesteg og eftersupplér gerne med mere salt efter et kvartérs grilltid.
  • Sæt en foliebakke med vand i bunden af grillen, som fedtet kan dryppe ned i, ellers risikerer du “fedtbrand” og det skulle være en barsk oplevelse. Supplér med mere vand undervejs. Stegeskyen kan senere bruges til sauce.
  • Køb dig et rotisseri, som roterer stegen under hele tilberedningen – ellers må stegen vendes flere gange undervejs.

DSC_6919Her får du opskriften:

Grillet flæskesteg på roterende grillspyd...med sprøde svær!
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Grillet flæskesteg med sprøde svær
Forfatter:
: Familiens favoritter
: Grill og grilltilbehør
Portioner: 4-6 pers.
Det skal du bruge:
  • 1 flæskesteg (vores vejede 1,7 kilo og der var kød nok til 4 pers. og en rest til i morgen også)
  • Salt
  • Tilbehør:
  • Olieristede kartofler : 1½ kilo vaskede kartofler, olie og salt
  • Creme fraiche/tykmælksdressing: 5 dl. creme fraiche og evt. 2 dl. tykmælk - hvis creme fraichen er for fast at røre. Tilsæt: ¼ tsk salt, ¼ tsk hvidløgspeber og 1 tsk akaciehonning
  • Kogt broccoli eller gerne broccolisalat, hvis du orker
Sådan gør du:
  1. Tænd op i grillen. Jeg bruger gasgril, så det er nemt.
  2. Salt stegen og arbejd salten godt ned i stegen.
  3. Sæt stegen på rotisseriet eller læg stegen på risten.
  4. Grill flæskestegen 1 time pr. kilo, eller til en kernetemperatur på 70 grader. Det tog 1.45 minutter for os.
  5. Jeg tænder begge brændere i starten, til grillen er godt varm (220 grader) herefter slukker jeg den midterste brænder (den mindste) og lader stegen grille færdig ved inddirekte varme - ca. 200 grader.Låget skal være på grillen - men det ved du vist godt. 😉
  6. Suppler med mere vand undervejs, i grillbakken under det roterende spyd.
  7. Har du intet spyd eller ingen gasgrill, kan flæskestegen sagtens grilles på almindelig rist og/eller i kulgrill
  8. Kartofler: Dampkog kartoflerne i mikrobølgeovnen ca. 15-20 min. (det går hurtigst, hvis du tildækker med en mit mikrobølgeovnslåg). Vend kartoflerne med smør og salt og grill færdig på grillen. Læg dem i en aluminiumsform og grill i ca. 30 minutter. Den kan lige være der under det roterende spyd.
  9. Flæskestegen er færdig ca. når sværen er sprød. Det var det gode råd jeg fik på FB - af en sød bloglæser - og tippet virkede! Lige da sværen var perfekt, var temperaturen 70 grader.
  10. Servér flæskesteg med kartofler, broccoli og hvid dressing.

Indrømmet.

Smagen var fænomenal og stegen blev virkelig mør og saftig, helt anderledes end flæskesteg stegt i ovn. Den grillede smag klædte flæskestegen og stegen får ligesom en svagt rosa kulør yderst? Hvorfor mon det? Det er her den gode smag sidder har jeg erfaret. Ja for mad, flæskesteg og god grillet smag 🙂
Grillet flæskesteg med sprøde sværJeg var heldig at opstøve billige svinekamme i et supermarked. Jeg forkøbte mig selvfølgelig, da jeg på et grillforum havde læst, at “har man en Weber og et rotisseri (roterende grillspyd) kommer det altså til at blive dyrt i flæskestege, for man køber og spiser virkelig mange flæskestege så”. Uha – fryseren må vist hellere fryses så 🙂

Det er nemt nok at finde ud af rotisseriet. Det er et langt spyd, der stikkes igennem stegen og to metalholdere på spyddet bores efterfølgende ind i stegen, så der er hold på den. De små spyd SKAL på, for tænk nu hvis stegen bliver så mør at den ryger af den tværgående pind? Så vil den  jo ryge ned i bunden af grillen?

Det lyder indvilket, men det er det ikke. Måske du kan fornemme arrangementet ved at kigge på billedet her?DSC_6914Jeg kiggede til stegen flere gange undervejs og uha det var svært at vurdere hvornår den var færdig.

DSC_6920Jeg måtte stikke mit stegetermometer i og DET var en udfordring, for jeg har et termometer på spyd, med en metalsnor i og når rotisseriet drejer rundt, bliver grilltermometer-snoren jo viklet rundt om det. Interessant udfordring – måske det er derfor det trådløse termometer er opfundet? Det tror jeg!

Jeg må vist optimere lidt, hvad dette trin angår. NOGEN må have haft samme problem, og NOGEN må have fundet på en løsning?! 🙂
Grillet flæskesteg med sprøde sværVi var skeptiske. Ville sværen blive sprød? Ville stegen blive saftig? Ville kødet være sejt eller mørt?

Ja, ja, ja. Flæskestegen bestod med ug – kryds – og slange, det var bare min tålmodighed der dumpede og kom gevaldigt på prøve.

Jamen jeg var jo sulten! ….og så bliver man jo både pirrelig, irritabal, sulten og ….opgivende!

Indrømmet. Det er nemmere at grille en flæskesteg i ovnen, men den smager klart bedre, hvis du tilbereder den på en grill.

Tag en dyb indånding – indkøb en flæskesteg og tilbered den på en lørdag f.eks., hvor du er frisk og veludhvilet og har rigtig god tid 🙂

Et helt umuligt projekt er det nu altså heller ikke på en hverdag? Hvis du bare har en lille bitte smule grillerfaring, gåpåmod, tålmodighed, optimisme og storsult, så skal det nok gå alt sammen. 🙂
Grillet flæskesteg med sprøde svær og se selv.

Sprøde svær, kan man altså godt trylle på en grillet flæskesteg.

Tjek.

Familien har nu bestået en af sine første svære grilludfordringer. Grillet flæskesteg! Wow nu kan vi også det, med succes. Vi er blevet meget klogere på processen. Næste gang griller vi en lørdag  og starter  i GOD TID 🙂
Grillet flæskesteg med sprøde svær

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Pia 6. august 2015 af 22:18- Svar

    Hej Gitte bagenørd. Jeg fulgte dine flæskestegstrængsler – men heldigvis fik historien jo “happy end”.

    Vi har også en Weber gasgrill (q3200 ca.), og har lavet flæskesteg af svinekam mange gange – dog uden rotisseri.
    Vi bruger en stegeholder, som dyret lægges i – og så kører det bare.
    Hvis sværen er lidt til den bløde side, får den lige en lille tur direkte over flammerne – så er den klar.
    PS. Stegeholderen kan købes alle steder?

    • Gitte Hansen 8. august 2015 af 14:08- Svar

      Hej Pia
      Tak for dit tip – ja sikke da nogle trængsler jeg gennemgik. 😉 Det var nemt at sætte spyddet i, så tror ikke mine genvordigheder næste gang vil være så slemme. Skal bare ALDRIG grille et så langsommeligt projekt en hverdag en anden gang. Så blev jeg så meget klogere 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar