Grillet krydret nakkefilet på rotisserie med lækre grillkartofler

Grillet nakkefilet på rotisserie med lækre grillkartofler

Grillet krydret nakkefilet på rotisserie med lækre grillkartoflerJeg elsker mit grillspyd og min nye grill! Åh hvor kan man altså, hvis man er tålmodig nok, trylle de lækreste stege og tilbehør.

Jeg købte en gasgrill i sommerferien og det har jeg/vi ikke fortrudt. Vi får grillet meget mere, både til hverdag og i weekender og vi har fået grillet flere lækre udfordrende retter. Vi drister os ud i lidt større projekter, end vi ville have gjort med en almindelig grill. En gasgrill er jo lynhurtigt klar og det passer rigtigt godt til min rastløse utålmodige grillnatur.Grillet krydret nakkefilet på rotisserie med lækre grillkartoflerI weekenden grillede vi den lækreste grillede nakkefilet – godt krydret – og med dristige grillkartofler i  stegefadet nedenunder stegen.

Det blev den lækreste steg og kartoflerne. Wow! Sprødstegte og smagfulde – men ja sundhedsværdien skal vi jo nok ikke snakke om. Kartoflerne blev jo stegt i stegefedtet fra nakkestegen – uha – sikke en fæl indrømmelse. 😉DSC_7272Stegen blev mør, lækker og smagfuld men, som altid med de fleste større grillprojekter, overraskes man over hvor lang tid projektet varer.

Dagens grillede nakkefilet fik næsten 2½ time, så du skal virkelig starte i rigtig god tid, når du skal servere kød fra roterende grillspyd. Det lønner sig og er bestemt anstrengelserne værd. Tjek lige et lækkert stykke kød her. Forestil dig et HELT mørt stykke kød med en lækker smagfuld grillet overflade.Grillet krydret nakkefilet på rotisserie med lækre grillkartoflerJeg brugte som sagt gasgrill, men du kan sagtens bruge almindelige grillkul. Jeg grillede ved 200 grader indirekte varme til en kødkernetemperatur på 73-75 grader.

Har du ikke et rotisseri (et motordrevet grillspyd der kan dreje rundt),  kan du sagtens bruge en almindelig grill-stegeholder.

Jeg bringer dig straks opskriften og vil ønske dig den allerstørste grillfornøjelse:DSC_7251

Grillet nakkefilet på rotisserie med lækre grillkartofler

Forberedelse: 

Tilberedelse: 

Tidsforbrug ialt: 

Portioner: 8 pers

Krydret nakkefilet grillet på rotisseriet serveret med lækre grillkartofler
Det skal du bruge:
  • 1 nakkefilet på ca. 2 kg
  • Pensling og krydderi: Olie, salt, hvidløgspeber og paprika
  • Kartoffelfad: 2 kilo vaskede kartofler + lidt olie
  • Tilbehør: hvid dressing: creme fraiche rørt op med hvidløgspeber og salt
Sådan gør du:
  1. Klargør kartoflerne og halvér dem.
  2. Vend dem i olie og læg dem i en aluminiumsbakke eller et rustfrit stålfad. Hæld 2-3 dl. vand ved.
  3. Tænd grillen og lad den varme op 5 minutter
  4. Pensl nakkefiletten med lidt olie og drys med krydderier
  5. Sæt nakkefiletten på grillspyddet
  6. Sæt grillspyddet på plads og skub kartoffelfaden indunder. Jo større fad jo bedre, for jo mindre fylder kartoflerne i højden. Hæld 2-3 dl. vand ved.
  7. Lad stegen grille i 2½ time eller til en kernetemperatur på min. 73-75 grader (brug stegetermometer)
  8. Undervejs skal der efterfyldes med vand ved kartoflerne 3-4 gange. Nøjes med lidt vand af gangen, for kartoflerne skal jo være stegte og ikke kogte. Rod lidt rundt i kartoflerne, når du alligevel hælder vand ved.
  9. Lad gerne stegen trække 10 minutter før servering. Du kan med fordel slukke grillen 10 minutter før og lade stegen hvile ved eftervarmen. Lad bare kartoflerne stå på grillen imens.
  10. Servér den lækre steg med grillkartoflerne og en hvid dressing til. Jeg lavede også en smuk tomatsalat til, det kunne du jo også gøre.

DSC_7270Det virker måske lidt omstændeligt at tilberede en nakkesteg på den måde. I enkelte øjeblikke kan det da også være svært at stå der, og fægte med en nakkesteg, når den skal sættes fast på spyddet, men hurtigt får du taget på det.

Det lykkedes ikke for mig at ramme helt rigtigt igennem stegen, men pyt med det. Stegen sad fint fast alligevel. Øvelse gør vel mester på et tidspunkt?
DSC_7250Her kan du se processen i billeder fra start til slut:

Jeg brugte med vilje ikke vildt meget olie da jeg skulle pensle stegen, for en nakkesteg er jo rigeligt fed i sig selv. Jeg brugte kun lige sådan en mængde, at krydderierne kunne hænge ved.

Du kan “høre” på grillen når der trænger til at blive hældt lidt vand ved kartoflerne. Så sprutter og “larmer” de. Det er en hel genial måde at få “opsamlet” stegefedtet på, og så undgår du også den farlige fedtbrand. Den lyder slem synes jeg 😉
Grillet krydret nakkefilet på rotisserie med lækre grillkartofler Altså prøv lige at se en fornem steg! Jeg er da vildt stolt og kan jo slet ikke få armene ned. 3 gang vi griller og endnu en succesoplevelse.

1. gang var lækker spydstegt grillkylling og

2. gang den lækreste grillede flæskesteg

En succes hver gang vi har grillet med rotisseriet – selvom der må tålmodighed til.Grillet krydret nakkefilet på rotisserie med lækre grillkartofler

Start dine store grillprojekter i god tid – det kan vi vist koge mine gode grillråd ned til 😉

Altså se lige en lækker steg hva?! Kan du stikke den? 🙂
Grillet krydret nakkefilet på rotisserie med lækre grillkartofler Der var rigeligt af stegen, så rigeligt at der var til 2 dage. Jeg ELSKER når der er mad nok til 2 dage og derfor laver vi også tit nakkefilet om søndagen. Langsommelig mad og der er mad nok til om mandagen ogsåGrillet krydret nakkefilet på rotisserie med lækre grillkartoflerFamilien udbrød flere gange: “Ej hvor er de altså LÆKRE de her kartofler! (underforstået – hvad HAR du dog gjort ved dem?).

Altså de er jo sådan set bare blevet tilberedt på den mest syndige måde,  men sig det ikke til nogen. Jeg blev enig med mig selv om at det kaloriemæssigt ikke var en bombe alligevel, for vi droppede jo saucen. Vi brugte cheasy fraiche til den hvide dressing, så der var plads til lidt ekstra kalorier tænkte jeg? (forget it, makker)

Se lige nogle lækre kartofler, hva?
DSC_7277 Mør, lækker, velsmagende steg med lækker tomatsalat, grillkartofler og hvid dressing til.

“Mor, hvor mange stykker kød på man tage??”

En ny familiefavorit så vist dagens lys. 🙂
Grillet krydret nakkefilet på rotisserie med lækre grillkartofler

og lidt grønt var der også da, så helt usunde var vi ikke!. 
DSC_7279
Dagens grillopskrift hermed serveret fra mig til dig. Snart er det weekend og grilltid igen?

 

 

Mere inspiration

7 tanker om "Grillet nakkefilet på rotisserie med lækre grillkartofler"

  1. Hej jeg er på den,jeg skulle bruge noget,,,,Lea og perrins worcestershire,puha ,,jeg kan ikke finde det på dansk hvor meget jeg skal bruge til min nakkefile jeg bruger din opskrift på gasgril vil gerne have kryderri på. Hilsen Torben og godt nytår

    1. Hej Torben
      For at sige det som det er, så ved jeg ikke hvad Lea og Perrins worcestershire er for noget. Jeg ved derfor ikke hvad jeg skal råde dig til? Du spørger til hvor meget du skal bruge, men er det et alternativt krydderi du efterspørger?
      Hvis jeg var dig, ville jeg bare krydre godt med paprika/chili, ketchup og engelsk sauce måske? Mon ikke det ville kunne blive en lækker rub?
      Er sikker på at din steg nok skal blive en succes. Rigtig godt nytår til dig også 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Altså, igen et indlæg uden Kalle 😀
    Jeg håber, jeg bliver forkælet med et rotisserie til min snarlige fødselsdag, for dine indlæg giver da godt nok lyst til at grille.

    1. Hej Elin
      Ja sikke en uorden – med manglende Kallebilleder. Jeg bøvler lidt med at få billeder fra min mobil over på pc, for min dropbox er for fuld (alle de hvalpebilleder!).
      Hvis du følger bloggen ovre på FB vil der være større chance for at få KalleBøllen at se. 🙂 https://www.facebook.com/Nogetiovnen
      Du bliver rigtigt glad for et rotisserie tror jeg – vi har kun oplevet fuld tilfredshed 🙂
      Rigtig god fornøjelse og held og lykke med gaverne til din fødselsdag
      Mange hilsner
      Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *