Grillet sennepsmarineret hamburgerryg med timian

  • Grillet sennepsmarineret hamburgerryg

Grillet sennepsmarineret hamburgerrygHer lige en hilsen fra mig. Hverdagen har slået mig omkuld, men der er liv. Sparsomt liv, vifter med det hvide flag, indrømmet, for det er altså barskt, at vende tilbage til virkeligheden, efter 4 ugers sommerferie.

Vi spiser dog alligevel mad hver dag og jeg skal nok blogge om det løbende. Det er ikke de avancerede retter eller det store buffetbord der serveres hver dag, det kan jeg med sikkerhed love dig. 🙂

I dag skal du høre om den lækre grillede hamburgerryg vi lavede i weekenden, dengang da solen skinnede og vi stadigvæk var udhvilede og det var sommerferie. Det er allerede længe siden 🙂Grillet sennepsmarineret hamburgerrygEn grillet hamburgerryg smager lækkert og den bliver ekstra lækker, når den bliver glaseret med min yndlingssennepsmarinade med timian.

Den marinade har du jo hørt om før, anvendt i utallige retter lige fra sennepsmarineret mørbradbagte rodfrugter, kyllingeschnitzler, til koteletter og sprøde kartofler.

Dagens grillede hamburgerryg blev den lækreste steg, SÅ meget lækrere end når du tilbereder den i gryde. Jeg har grillet hamburgerryggen på en gasgrill, men brug gerne en kulgrill eller ovn, hvis du ikke er til eller ejer en grill.

Hamburgerryggen er ultralet at lave og den passer helt sig selv under tilberedningen. En rigtig nem grillret.Grillet sennepsmarineret hamburgerryg

Vi spiste hamburgerryggen til lækre grillede majs og en ny variant hjemmelavet kartoffelsalat med timian. Den kartoffelsalat kommer du til at høre om en af de nærmeste dage, hvis jeg ellers orker. Hvis jeg ellers overlever arbejdsmøllen og hamsterhjulets snurren?  🙂

Her kommer opskriften:

Grillet sennepsmarineret hamburgerryg med timian
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Grillet sennepsmarineret hamburgerryg med timian
Forfatter:
: Dagens ret
: Grill og grilltilbehør
Portioner: 4 pers.
Det skal du bruge:
  • 1 hamburgerryg eller skinke (størrelsen bestemmer du selv)
  • Marinade (er stegen stor, skal du måske fordoble mængden):
  • 2 spsk Dijonsennep
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk akaciehonning
  • 1 spsk tørret timian eller frisk timian
  • Salt/peber
  • Tilbehør: Kartoffelsalat, rissalat, pastasalat, flødekartofler, grillede bagte kartofler?
Sådan gør du:
  1. Tænd grillen
  2. Fjern evt. net fra hamburgerryggen
  3. Rør marinaden sammen.
  4. Pensl hamburgerryggen med sennepsmarinaden på begge sider. Gør det gerne i rigtig god tid. Jo længere tid stegen trækker i marinaden, jo bedre (min trak kun 1 time, start gerne lidt før)
  5. Placér hamburgerryggen i en stegholder / et rotisserie eller læg den på en alubakke med varmeafledende huller.
  6. Grill stegen ca. 45 minutter v. ca. 200 grader eller til en kernetemperatur på ca. 75 grader. Er stegen stor, kan tilberedningstiden være længere.
  7. Vend stegen en enkelt gang undervejs, hvis du tilbereder på alubakke.
  8. Lad gerne stegen trække lidt, før servering.

Marinaden er nem at røre sammen og den vil passe fint til både hamburgerryg/skinke. Den vil også være fin på en grillkylling og måske en grillet nakkesteg også?
Grillet sennepsmarineret hamburgerrygJeg købte min hamburgerryg i supermarkedets slagterafdeling. Det var en rigtig lækker hamburgerryg. Slet ikke oppumpet med vand, som en købehamburgerryg jo ellers plejer at være. Hamburgerryggen var fyldt med smag, saft og kraft. Jeg kan anbefale dig den ægte vare. Gå gerne udenom kød hvor der er angivet “tilsat lage”, det betyder nemlig bare oppumpet med vand.
Grillet sennepsmarineret hamburgerrygEn-to-vupti var der en rigtig lækker grillet hamburgerryg. Marinaden var rigtig smagfuld og grillen gav stegen en lækker stegt smag. Serverer du fedtfattigt tilbehør til, er det faktisk også en rimelig fedtfattig menu.

Vi spiste kold kartoffelsalat til, men du vil kunne spise alt til denne steg tænker jeg: pastasalat, bulgursalat, rissalat, flødekartofler, bagte kartofler eller hvad du nu lige synes? Grøn salat til er jo også et must, eller lav grillede majs til, nu grillen alligevel er i gang?

Den grillede steg kan spises til hverdag eller fest. Den vil vække jubel hos dine gæster også.
Grillet sennepsmarineret hamburgerrygRigtig god fornøjelse med din grillede hamburgerryg. Nyd at det stadigvæk er sommer og grilltid men er du ikke en kylling, som jeg, kan du vel også grille om vinteren eller i sjaskvejr? Ovnen er også rigtig fin at bruge til denne steg, så ingen bliver snydt 🙂

Jeg vil ile til køjs og lade op til en ny dag i morgen. Hverdag nr. 4. Mon ikke det går? 😉

Har du ferie endnu så god ferie til dig fortsat – din heldige kartoffel 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar