Grøn pastaret af pastarest. Fettucine med fløde tomat og squash

Grøn pastaret af pastarest. Fettucine med fløde, squash og tomat

I køleskabet havde vi en rest grøn fettucine. Bånd pasta. Frisk pasta der var blevet kogt en lidt for stor portion af forleden. Resten var en tung sammenklistret klump, der som sådan så lidt håbløs ud.

Båndpasta er rigtigt lækkert og med få og enkle ingredienser kan man dog trylle sådan en tung kold pastaklump om til en lækker pastaret.  Smid den ikke ud! Brug den hvis du er en nærigpind eller, som jeg, er fan af “Stop mad-spild”.

Til dagens pastaret brugte jeg hvad jeg lige havde i køleskabet (ok havde lidt mere end det, men disse var ingredienser som jeg lige synes kunne passe): ;-)En squash. 4 fed hvidløg.1 bakke cocktailtomater, en håndfuld frisk basilikum. Olie og krydderier. 1 dl fløde.

 

Hvidløg svitsede jeg i olie. Snittede squash og stegte med. Jeg brugte min store støbejernsgryde.

Puttede basilikum i og stegte med. Smukt grønt ser det ud 🙂

Jeg vendte den kolde fettucine-rest i efter 5-10 minutter og sikrede mig at pastaen blev godt fordelt i gryden. Brug evt. en ekstra pøl olie.

Lad pastaen stege 10 minutter imens du rører rundt flere gange. Tilsæt salt og evt. lidt mere olie. Cocktailtomater og fløde vendes rundt i pastagryden og simrer med i 5-10 minutter. 

Voila. En pastarest forvandles 😉

Stop madspild.

Velbekomme! 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *