Koldthævede frugtboller med chokolade, pærer mandler og ingefær

I weekenden havde jeg (endnu) et “tøm-køle-og-køkkenskabs-raid”.

Jeg fandt en masse gode sager.

Pærer og chokolade

2 poser pærer (konen er gal!, at købe så mange af gangen!) og 2 store pakker blok-chokolade (ja det undrer mig stadig at chokoladespiserne ikke fandt frem til dem 😉

Der måtte være basis for at lave nogle køkkenlækkerier hér tænkte jeg Normalt, når vi har frugt og chokolade tilovers, laver vi frugtsalat, men denne gang lavede jeg frugtmuffins efter selvpåfunden opskrift og ved I hvad? Der var stadigvæk pærer i overskud.

Tænke, tænke.

Hver morgen laver jeg koldthævede morgenboller. Jeg har en grunddej i køleskabet som jeg varierer i det uendelige. Jeg har beskrevet det i flere tidligere indlæg, f.eks. dette Jeg plejer tage lidt dej fra og lave æble/kanel/rosinboller, eller en udgave med abrikos, mandler og kardemomme .

Med pærer og chokolade måtte der være basis for en ny variant. En lækker ekstra sød variant. 😀

Block-chokolade fra mit hemmelige lager

Jeg forsøgte mig med stødt ingefær, pærestykker, rosiner, mandler og chokolade. Synes at ingefær og pærer plejer at går godt i spænd.

Jeg tog lidt at dejen fra min morgenportion (1 liter dej blev det vel), skrællede pærerne og skar dem i småstykker og dryssede ingefær i.

Pærerstykker, rosin, mandler og ingefær

Jeg rørte dejen sammen og stillede den i køleskabet natten over. Dejen skal dækkes godt til med film. Dejen koldthæver nu langsomt til om morgenen, hvor bollerne sættes på bageplade med en ske og bager i 20 minutter.

Dejen er utrolig nem at håndtere, og skal slet ikke æltes. Konsistensen skal være som havregrød. Brug gerne en rest yoghurt, tykmælk eller andet surmælksprodukt til dejen, det gør brødene endnu saftigere.

Koldthævede morgenboller med pærer, chokolade, mandler, rosiner og ingefær

Jeg bager frugtbollerne sammen med mine morgenboller og det smarte er, at der på hurtig og snedig vis kan være nybagte frugtboller at tage med på arbejde.

Der er f.eks. også lækre nybagte frugtboller til den store teenagedatter, der lige nu kæmper med de skriftlige eksaminer. Disse boller er nemme at gumle med en hånd, fedter ikke, og består ikke af tomme kalorier. Hjernearbejde kræver langsomme fibre. Perfekt eksamens-brød, er disse frugtboller 🙂

Bollerne er søde og mættende mellemmåltider. Spiser du dem undgår du helt at falde i de helt dybe “sukker huller” på udvalgte “blodsukker-krisetidspunkter” i løbet af døgnet. Jeg bilder mig derfor ind at frugtbollerne er slankende (også selvom de nogen gange indeholder syndig chokolade lige som her ;-D)

Nogle gange er jeg også så snu, at jeg tager en lun frugtbolle med til mine kollegaer. Tro mig, deres glade smil er det hele værd. 😀 Det koster virkelig ikke meget tid at bage dem om morgenen når ovnen alligevel er igang. Dejen skal blot røres sammen aftenen før.

Sådan så en bolle ud før bagningen, lagt på bagepladen med en ske.

Koldthævede morgenboller med pærer, chokolade, mandler, rosiner og ingefær

 

Nedenfor kan du se hvordan bollen ud efter 20 minutter i ovnen (200 grader, husk en ildfast fad i bunden af ovnen når du bager, så får du smukkere brød med sprødere skorpe) . Læg gerne solsikkekerner i bunden af brødene inden du bager (ligesom her). Det er et bager-trick jeg har afluret på Skagen-lapperne. 😉 Kernerne bliver sprøde og lækre, næsten lige så lækre som dem på toppen  Drys med lige det du foretrækker. Jeg bruger mest græskær- og solsikkekerner.

Koldthævede morgenboller med pærer, chokolade, mandler, rosiner og ingefær

Det blev nogle lækre lækre boller, så denne variant kan anbefales!

Brug det frugt du lige har til overs, lidt runkne pærer/æbler eller hvad du ellers har. Smid ikke frugt ud, men stop madspild 🙂  Brug gerne smagfulde krydderier i dejen. Kardemomme, ingefær eller ja, hvad man ellers kan finde på at bruge? Kan du bringe mig nogle tip? Er klar på en bolle-krydderi-dyst! 😀

Jeg har lavet rigeligt med dej, så vi nu har fornøjelse af pærebollerne mange dage fremover. En skål dej kan holde sig ca. 4-5 dage i køleskab. Skålen skal pakkes godt ind i film.

Koldthævede morgenboller med pærer, chokolade, mandler, rosiner og ingefær

Ja jeg kan stadigvæk ikke forstå hvordan jeg overlevede før jeg fandt på disse koldthævede brød. Morgenmaden var ingen nydelse, på samme måde som nu. Der var ingen bageduft i huset på ganske almindelige hverdage. Jeg spiste (kedelig) havregrød hver eneste morgen og bagte besværlige boller i weekenderne. Boller der skulle hæve flere gange og æltes, rulles,trilles. Besværlige boller!.

Tro mig, det er så LET med disse brød. Det dufter lækkert, bages vildt hurtigt, og brødet får så elastisk en krumme at bagerbrød slet ikke kan hamle op med det. Det er sundt og billigt, og der er nemme brød til frokostsandwich.

Prøv at kast dig ud i det, du vil ikke fortryde!

Skriv gerne her om dine erfaringer når/hvis du har turdet kaste dig ud i projektet. Skriv gerne hvis du har brug for hjælp

Jeg venter spændt på dine gode ideer! 🙂

 

 

En kommentar

  1. Gitte Hansen 23. februar 2014 af 20:50- Svar

    Hej Marian
    Spændende at læse om hvordan du fik spejlet to opskrifter. Jeg havde jo misforstået opgaven, men mon ikke det går alligevel. Jeg synes det var skægt og der kom nogle rigtigt lækre cookies ud af det.
    Dejligt jeg fik anledning til at studere din blog 🙂
    Mange hilsner
    Gitte

Læg en kommentar