Hakkebøf med bløde glaserede løg og pommes frites med sesam

  • Hakkebøf med bløde, glaserede løg og pommes frites med sesam

*Indlægget er delvist sponsoreret*Hakkebøf med bløde, glaserede løg og pommes frites med sesam

Halløjsa, hvor kan man altså lave nogle lækre hakkebøffer og glaserede løg, hvis man steger alt-i-ét på én pande.

Måske er det ikke raketvidenskab, men altså jeg er er bare fuld af benovelse over denne ret og vil da straks dele den med dig.

Til dagens menu brugte jeg min gigantisk store kæmpepande, som jeg har haft den fornøjelse at afprøve fra Scanpans varelager. Panden måler 36 cm, er kæmpe stor og kræver MEGET GOD plads i dit køkkenskab.

Det er smart at bruge panden, hvis du – som jeg – laver kæmpe portioner og ofte laver mad til flere dage eller mad til mange af gangen. Vi lavede f.eks. verdens bedste frikadeller på panden og der var plads til alle frikadellerne på én gang. Smart. Hakkebøf med bløde, glaserede løg og pommes frites med sesamDet er også rigtigt smart at bruge panden, hvis man skal gratinere en kæmpe portion pasta f.eks. til denne ret – familiens yndlingsret – orange pasta. Når panden har så stor diameter, er det meget let at vende indholdet rundt. Stegefladen er også meget stor, så panden er genial til alle stegte/gratinerede retter.

Har du ikke en kæmpe-pande, kan en mindre pande sagtens gøre det, men måske du så lige skal halvere portionen?  Scanpans produkter er gode og af høj kvalitet, så dem kan jeg fint anbefale dig. Stik gerne forbi Scanpans hjemmeside og se om du kan gøre et godt kup – de har jævnligt rigtigt gode udsalg dér. Kæmpepanden finder du lige her – obs: Du skal have monstermeget plads i dit køkkenskab, så er du advaret 🙂

Kæmpepanden blev også brugt til dagens ret: Hakkebøffer med bløde, glaserede løg. Uhm – retten blev SÅ god og løg/bøffer fik rigtig god smag af hinanden, under tilberedningen. Smart når alt kan laves færdigt i ét, smagen bliver bedre og så går opvasken også meget nemmere 🙂

Hakkebøf med bløde, glaserede løg og pommes frites med sesamVi spiste disse lækre sesamfritter til hakkebøfferne. Vi ELSKER sesamfritter her i huset og alle der prøver dem, bliver fan for livet! Lov mig, at du prøver dem bare én gang? Du vil bestemt ikke fortryde det! Knasende sprøde fritter, med SÅ lækker smag.

Nogen gange skræller jeg lidt gulerødder og tilbereder sammen med kartoflerne. Retten bliver både sundere og smukkere, så prøv det gerne 🙂Hakkebøf med bløde, glaserede løg og pommes frites med sesamRetten var en rigtig lækker menu – en familieklassiker, der altid er et hit. Både børn og voksne vil elske den. Måske løgene lige skal skubbes over i den ene ende af panden, for børnenes skyld, men det kan jo også fint lade sig gøre?

Du får opskriften lige her:

Hakkebøf med bløde glaserede løg og pommes frites med sesam
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug ialt
 
Hakkebøf med bløde glaserede løg og pommes frites med sesam
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til de travle
Portioner: 8 pers.
Det skal du bruge:
  • Glaserede løg:
  • 2 store løg i skiver
  • 1-2 store rødløg i skiver
  • 1 spsk akaciehonning
  • Salt/peber
  • Smør til stegning
  • (Er I vilde med bløde løg i din familie, så brug gerne flere løg)
  • Hakkebøffer:
  • 1 kg hakket oksekød
  • Salt/peber
  • Tilbebehør:
  • Pommes frites med sesam. Opskrift finder du link til længere oppe i indlægget
  • Bearnaisesauce eller aioli rørt af god mayo, 1-2 fed friskpresset hvidløg og salt
Sådan gør du:
  1. Skær løg i skiver og svits i lidt smør.
  2. Lad løgene brune og "falde lidt sammen".
  3. Vend ofte.
  4. Tilsæt akaciehonning, salt/peber og rør godt rundt.
  5. Skub løgene over på den ene side af panden.
  6. Form bøffer og læg dem på panden. Krydr godt på begge sider.
  7. Lad bøfferne svitse godt, før du vender dem, så "rasler" de ikke fra hinanden. Krydr igen.
  8. Fordel nu stegeskyen fra bøfferne godt med løgene. Skub både løg/bøffer lidt rundt på banden, så intet tørsteger.
  9. Skru ned for temperaturen, til kartofler/sauce/dip er færdigt.
  10. Panden kan sagtens klare ventetiden i ovnen, sammen med kartoflerne. Hvis der er plads! Det kommer an på om du bruger kæmpepande jo 🙂

Uhm – en vaskeægte herremenu, som også vi damer vil elske! 🙂

Vi elskede de bløde, glaserede løg her i huset og vi kunne sagtens have lavet mange flere løg. Er der madrester til dagen efter, vil en rugbrød/sandwich med en bøf-med-løg smage ganske fortrinligt, så lav gerne rigeligt, hvis din pande er stor nok 😉

Du får lige lidt billeder af arbejdsprocessen her:

Brug gerne oksekød af god kvalitet og lav fedtprocent. Du behøver slet ikke tilsætte ekstra fedtstof – når først bøfferne steger, frigives rigeligt med stegesky, som løgene kan stege færdige i. Uhm – lækker bøfsmag til de løg dér 😉 
Hakkebøf med bløde, glaserede løg og pommes frites med sesam

Jeg bilder mig ind, at hakkebøfferne var endnu mere saftige, end de plejer at være? Måske det var fordi de stegte sammen med løgene? Måske var det fordi, jeg var varsom denne gang og ikke stegte hakkebøfferne for længe?

Jeg vil tro at hakkebøfferne skal have 3-4 minutter på hver side. Som jeg skriver i opskriften, kan bøfferne også stege færdig i ovn. Giv dem også gerne kortere tid panden og lad dem så herefter stege færdig i ovn, på panden selvfølgelig. Det giver også utroligt saftige bøffer og du slipper for at gå og holde øje og vende dine hakkebøffer i ny og næ.Hakkebøf med bløde, glaserede løg og pommes frites med sesamI stedet for lade løgene glasere med honning, kan du også bruge 1-2 tsk sukker. Løgene vil karamellisere uanset, men honning giver den bedste smag synes jeg. Du bestemmer – har du ingen honning, kan sukker fint gå an. Tilsæt også gerne et skævt rød balsamico – det ville også smage godt, tror jeg?

Prøvesmag gerne løgene, for at se om der skal tilsætte ekstra salt/peber/honning?
Hakkebøf med bløde, glaserede løg og pommes frites med sesamEn totalt lækker menu, der vil vække jubel, hvis du laver den derhjemme. Jeg er bombesikker! 🙂

Vær forberedt på at du skal skrælle MANGE kartofler og evt. gulerødder, for der bliver spist virkelig mange, når du tilbereder dem med sesam. 

Bon appetit – du bliver dagens lykkens pamfilius derhjemme, hvis du serverer denne ret 🙂

Vellbekomme til dig/jer 😉

Mange hilsner til dig fra sommerhuset.

Som du har kunnet læse på Facebook er jeg blevet sommerhuslykkelig igen. En påskeferie banker på og vi er ilet til fristedet, hvor vi slapper af med at glo ud over vandet, snakke-over-hækken-med-naboer, gå ture, småpludre, lægge skumle kagebageplaner og spise lækkert mad. Åh hvor er her skønt altså – jeg frydes hver sekund.

Må du også få den allerbedste påskeferie, det ønsker jeg dig <3
Hakkebøf med bløde, glaserede løg og pommes frites med sesam

Mere inspiration

Læg en kommentar