Hakkebøf med bløde løg og nye kartofler med smørHakkebøf <3 Hakkebøffer med bløde løg, brun sovs og nye kartofler. Uhm en lækker menu 🙂

Åh – vi har været en lillebitte tur i himmerige i dag. Madhimmerige. <3 Vi har spist enkel sommermad, med gode sommerklassikere på tallerkenerne.

Nye kartofler med smør, hakkebøffer med bløde løg og sommersøde jordbær til dessert. I’m in heaven! Behøver ikke meget mere, end disse få enkle retter, så er jeg totalt sommerlykkelig!

Trangen til hakkebøffer kom over mig forleden og så ved du jo godt, at man skal lytte til “kroppen”, ikke? Der måtte en portion hakkebøffer på panden. That’s it! 🙂Hakkebøf med bløde løg og nye kartofler med smørHakkebøffer skulle der til, med bløde, glaserede løg i dynger på toppen.

Åh bløde løg stegt i lækkert smør og med strejf af honning og salt. De LÆKRESTE bløde løg du kan forestille dig! <3

Hakkebøf med bløde løg og nye kartofler med smørDagens menu, fik mange roser med på vejen af min familie. “Åh det bedste mad, vi har spist, hele ugen”, “Åh mor, din mad er en succes!” “Hvor mange bøffer må man tage??” 😉

Min søn havde været på en lang vandretur ude vestpå, fra Hanstholm til Klitmøller. 2 x 20 km vandretur og overnatning i shelter helt alene. Fed tur, for en frisk dreng. Jeg tror han satte 20 kartofler til livs – eller mere. Jeg nåede ikke at tælle 😉

Menuen er så nem, at man kan lave den med hovedet under armen. Det kræver virkelig ikke meget snilde og det passede mig helt perfekt, for solen skinnede og jeg var hverdagstræt, uden synderlig sans for fokus. Hakkebøf opskrift - hakkebøffer med bløde løgMåske du tænker “Det er da så nemt, at lave hakkebøffer med bløde løg, hvorfor dog en opskrift om det?”

Tjo – jeg har måske alligevel et par fif i ærmet, du kunne bruge? Om ikke andet, kan indlægget her, måske give dig inspiration til en nem sommermenu – i morgen måske?

Du får opskriften lige her. Den er mega nem. Vi er kun 3 spisende hjemme for tiden, så portionen vil rækker til os, i 2 dage. Fedt! Glæder mig allerede til i morgen 🙂Hakkebøf opskrift - hakkebøffer med bløde løgKlø du bare på – her kommer anvisningerne 🙂

Hakkebøf – opskriften på lækre hakkebøffer med bløde løg

Hakkebøf med bløde løg og nye kartofler med smør
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 1 time
Ret: Billig hverdagsmad
Portioner: 8 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 kilo hakket oksekød
  • 3 store løg
  • 3 store rødløg
  • Ca. 25-50 smør til stegning alt efter fedtindhold i kødet
  • 2-3 spsk flydende honning
  • Salt/peber
  • Tilbehør: kartofler og evt. brun sovs eller smør, hvis du serverer nye kartofler. Grøn salat med olie/eddikedressing

Sådan gør du

  • Form bøffer og svits dem på panden i smør. Krydr og vend et par gange.
  • Brug din største pande.
  • Svits løgene på panden, gerne sammen med bøfferne, hvis der er plads. Hvis ikke, så tag bøfferne af, og læg dem på en tallerken tildækket med stanniol, imens du steger løg.
  • Tilsæt evt. ekstra smør og krydr løgene godt med salt og peber
  • Tilsæt gerne et par spsk flydende honning, det giver en god smag.
  • Skru ned for temperaturen. Når honningen er tilsat, kan løgene nemt "karamellisere"/brænde på, sænk derfor temperaturen og hold ekstra øje. Brug din næse i køkkenet. Lugter det en anelse brændt, så grib ind straks
  • Skub løgene til side og læg bøfferne tilbage på panden. Fordel løgene ovenip.
  • Nye kartofler:
  • Start med at vaske og skrabe de nye kartofler. Halvér evt. de største kartofler, så tilberedningstiden bliver næsten den samme
  • Kog kartoflerne 15-20 minutter. Skru ned for temperaturen undervejs, hvis hakkebøfferne ikke er helt klar.
  • Kartoflerne nydes med smør og salt i rigelige mængder. Klart min "saucefavorit" 😉

Noter

Bøfferne kan også lægges i et ildfast fad, når de er stegt og sættes i ovnen ved svag varme, imens løgene svitses. Løgene kan herefter lægges ovenpå bøfferne i fadet, lige før servering.
Hakkebøfferne kan fryses. 
Servér gerne brun sovs til
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Hakkebøffer med bløde løg stegt på panden – en populær ret og et hit til aftensmad

Hakkebøf med bløde løg og nye kartofler med smørHalløjsa! Sikke da nogle lækre bøffer og uhm – de løg dér! Und dig selv, at brug ægte smør både til stegning af bøffer og løg og til at putte på kartoflerne. Smør på toppen smager SÅ godt, at saucen kan springes helt over. Hakkebøf opskrift - hakkebøffer med bløde løgHonningen til løgene har jeg også svært ved at undvære. Jeg brugte bare en flydende blomsterhonning, men en akaciehonning kan også sagtens bruges.Hakkebøf opskrift - hakkebøffer med bløde løgHold godt øje med kartoflerne, når du steger bøfferne og omvendt. Kartoflerne må ikke buldrekoge for længe, så splatter de nemlig ud. Jeg sænkede temperaturen kraftigt, da de var kommet i kog, så kunne jeg bedre styre tilberedningstiden. De skal koge ca. 15-20 minutter,

Sådan laver du hakkebøffer med bløde løg. Se billederne her:

Her får du lige billedanvisninger på arbejdsprocessen fra start til slut:

Jeg har en KÆMPE pande, som jeg er rigtigt glad for. Der var snildt plads til både 12 hakkebøffer og bløde løg lavet af 6 store løg.

En mindre pande kan sagtens gøre det. Bøfferne kan også lægges i et ildfast fad, når de er stegt og sættes i ovnen ved svag varme, imens løgene svitses. Løgene kan herefter lægges ovenpå bøfferne i fadet, lige før servering. Det vil også være et hit og realistisk, hvis du ikke har en kæmpepande som jeg? 🙂 Hakkebøf opskrift - hakkebøffer med bløde løg

Er du vimmer, hvor var det altså bare nogle lækre hakkebøffer!

De – og løgene – blev skamrost af mine søde børn :”Mor, kan vi ikke lige så godt spise de bløde løg i dag, imorgen er de nok ikke så lækre?”

Jo unger, spis endelig!

6 kæmpe løg, fik vi næsten spist op i dag alle mand. Vildt nok alligevel! Hakkebøf med bløde løg og nye kartofler med smørVi kogte 1,6 kg nye kartofler – og jeg havde jo skumle bagtanker med resten. Kartoffelsandwich i morgen – uden tvivl – åh med mayonnaise og frisk purløg? <3

Vi spiste og spiste og heldigvis var der gemt en “kartoffelbuffer”= et lille lager til i morgen. Hvis der var blevet spist HELT op, havde jeg været – åh – SÅ skuffet 😉
Nye kartofler

Vi spiste den gode Thiese øko-smør til de nye kartofler og oh hvilken fryd. Vi skal jo huske på at nyde de nye kartofler imens de er allerbedst (og allerdyrest 😉 Spis rigeligt! Spis rigeligt! 🙂

Uhm – nye kartofler med iskoldt smør på og salt. <3

“Det er smør’ret der gør’ret” Man behøver jo faktisk slet ingen sauce om sommeren, vel?  
Hakkebøf med bløde løg og nye kartofler med smør
Den lækre menu, blev spist på en af havens terrasser. Det var den skønneste aften, med sol og blæst, men det gik! Elsker vores hygge-sludren omkring bordet. Håber aldrig det får ende, med de store børn? Tror du ikke de vil komme hjem og besøge mig – tit, ofte og gerne hver dag – mindst!? 😉

Min datter flytter jo om et par uger – men jeg prøver at være tapper og standhaftig. Det er jo ikke mig, det handler om hér, i denne sammenhæng. “Grow up – moderhjerte” (i en fart, please?)!

Jeg har været igennem en lang “løsrivelsesproces”, hvor jeg langsomt har vænnet mig til tanken. Du kan læse om nogle af mine “Min datter flyver fra reden”- overvejelser her

Har en alligevel skummel plan. Hvis nu jeg serverer hakkebøffer med bløde løg, nye kartofler og jordbær med fløde til dessert rigtigt tit – tror du så ikke, at hun kommer hjem på besøg hver dag? Ved du hvad?! Jeg tror faktisk hun dropper planerne og bliver boende hjemme for ALTID! 😀JordbærMå du få den skønneste sommer – med nemme sommerlige menuer, på middagsbordet 🙂