Hakkebøffer, bearnaisesovs og oliestegte kartofler med majsmel

DSC_7896

Så blev det endelig fredag. ENDELIG. Arbejdsugerne er hårde. September er altid hård for en uddannelsesbibliotekar, hvor der er studiestart 1.9. Det kommer bag på mig hvert år! Jeg føler mig løbet helt over ende af undervisning, undervisning, undervisning og lange køer ved spørge-skranken. De studerende er så søde, taknemmelige og videbegærlige at det er en sand fornøjelse. Så stor en fornøjelse, at jeg pines ved snart at skulle sige farvel. Jeg skifter job pr. 1.10 og jeg glæder mig rigtigt meget, men hold da op hvor er omstillingsprocessen hård! Det er svært at sige farvel til et job jeg faktisk er rigtigt glad for og har været glad for i 14 år.

Det er godt at flytte sig, forny sig og komme ud af sin komfort zone, siger gode og kloge kolleger til mig. Jeg er på vej til at gøre det rigtige, selvom jeg nogle dage er “pivet”, når jeg skal sige farvel til gode relationer og spændende udfordrende arbejdsopgaver. Jeg er ikke nogen hård hund og denne omstillingsproces dræner al min energi og mit overskud. Jeg glæder mig til det nye, men nogle af de særligt hårde dage synes jeg at en comfort zone lyder ganske tillokkende, beroligende og ret rar faktisk!

Send mig lige lidt “vær-frisk-på-alt-det-nye-der-venter-dig-karma” tak, så er du sød! 🙂

Nå men de dage hvor jeg er helt fladmast skal vi jo også have mad på bordet. Jeg kom jo AAALT for sent hjem igen igen. Prøvede at presse afspadsering ind, men opgaverne hober sig op, så den blev 17.00. Suk. Igen igen. Orkede bare næsten ikke madlavning men ok så alligevel. Det var jo fredag. Det er så trist at spise “skrammel-mad” på en fredag!

DSC_7877

Det blev til et hurtig indkøb i Fakta. Greb en pose frossent grønt og en pakke hakket oksefars 4-7%. Kartofler havde vi. Menuen blev enkel: Oliestegte kartofler med sesam og majsmel, hakkebøffer, bearnaise og broccoliblanding.

DSC_7893

Ja jeg ved det. Der er RIGELIGT med friske grøntsager lige for tiden, det er ski da for slapt med en pose frossent grønt på denne årstid.

Beklager. Mit energiniveau var lige til sofaen, så det er store sager at deroverhovedet blev lavet en menu bestående af flere retter 😉

En sød læser på bloggen tippede mig om, at jeg da skulle prøve at drysse majsmel på de olie-ovn-stegte kartofler. Jeg har flere gange fortalt om de lækre sesamkartofler / pommesfrites med sesam. i dag prøvede jeg så at drysse med majsmel og krydderier.

Det var en god ide! Overfladen blev mere sprød, og de fik en særlig god smag. Det hjalp nok også, at jeg havde krydret dem særligt godt med salt og peberblanding. 🙂

Til 3 personer brugte jeg ca. 1 kilo kartofler. Jeg vaskede dem og halverede de største. Jeg dryppede kartoflerne med rigeligt olie og dryssede med krydderi og majsmel/sesam.

DSC_7875Kartoflerne skal stege ca. 1 time ved. 175 grader. Det sidste kvarter kan du sætte et fad med de frosne grøntsager ind. Hvis du bare har stanniol over som låg, går det fint. Tilsæt 1 spsk. vand og salt.

Jeg formede hurtige hakkebøffer, som jeg også dryssede godt  med krydderipå alle sider. 
DSC_7881 Sådan så de færdige kartofler ud, og især drengene ved bordet jublede henført. Der blev spist næsten 1½ kilo kartofler! 3 mand! (og moren her spiste kun 3 kartofler. Det er nogle SULTNE mandfolk jeg har i huset)

DSC_7887

Nogen af jer vil måske undre jer. Er fredag ikke kyllingedag? Jo det er det da, men vi mangler datteren i huset, og så kan det jo først blive kyllingedag i morgen lørdag. Det er da klart, ikke sandt?t! 🙂

Sådan så de færdige bøffer ud. Man kan godt se at der kun er 4-7 %procent fedtstof i kødet. Ikke noget fedteri her, de smagte jo godt, men pas på ikke at stege bøfferne for hårdt, så bliver de for tørre. Tror jeg faldt i på dette punkt, men nu ved du det. Skru ikke op på max.  DSC_7890Dette blev den færdige aftenmenu. Et ganske hæderligt måltid, synes jeg da selv, omstædighederne taget i betragtning. 😉
DSC_7894 og et close-up af de lækre kartofler!

Bearnaise-saucen lovede jeg, ville være hjemmegjort denne gang. Jeg må skuffe dig alligevel. Hverdagen har slugt mig! Orkede bare ikke og iøvrigt manglede jeg estragon. Jeg har ladet mig fortælle, at for at få en særligt god bearnaise skal man have fingrene i den selv helt fra bunden. Jeg ville så gerne have vist dig et how to-klip” så du, og jeg, kunne få lært det dér med at få lavet bearnaise fra bunden. Nå men det korte svar er: Du kan ikke se nogen vejledning til hjemmelavet bearnaise på bloggen. Endnu. Mon bagenørden genfinder energien engang?? 😉

Fredagsdinner is served, og nu dejser jeg bevidstløs om i min seng . Det ER hårdt at sige goddag og farrvel. 😉DSC_7895

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Gitte Hansen 7. september 2013 af 09:52- Svar

    Tak skal du have Mai-Britt. Nogle dage er det også med “hiv og sving”. 😉
    I dag vil jeg bare lade op med en god bog i haven. Fantastisk vejr! 🙂
    God weekend til dig
    Mange hilsner
    Gitte

  2. Mai-Britt 7. september 2013 af 08:07- Svar

    Jeg synes det er ret godt gået du overhovedet får lavet mad

Læg en kommentar