Har så meget nyt at fortælle! Nyt job og store følelser på spil!

2013-08-29 18.33.46

 

Den opmærksomme læser har jo nok bemærket, at der har været lidt tyst her på kanalen. Jeg har oplevet intense dage med store udsving på følelsesbarometret. Udsving i den helt store stil!

Jeg har fået nyt arbejde! Jeg skal tiltræde en ny spændende stilling om 1 måned og glæder mig så meget. Jubii!  Er så samtidigt begyndt at sige farvel til fantastisk skønne kolleger i mit nuværende job. 14 år på samme arbejdsplads. Et farvel er/bliver ikke let!

Og hvorfor så lige en begravelsesblomst? Måtte i dag også lige sige farvel til en 84årig kær gammel dame i familien. En psykisk rutschebanetur af rang! Tristhed, sorg, jubel og taknemmelighed i bizar forening. Livet skal leves og er fyldt med afslutninger og nye begyndelser. Jeg hænger på!

Bloggen har levet et stille liv imens jeg har haft travlt med mentalt at forberede mig på jobskiftet, være til jobsamtale, sige op, sige ja tak, sige farvel og hænge på. Psykisk har jeg prøvet at kapere, håndtere og indstillet mig på det følelsesmæssige lyntog jeg har kastet mig selv ind i. Sikke en karusseltur! 🙂

Mad har jeg ikke lavet, og appetitten er væk, men bare rolig den kommer igen, og snart er der nyt på bloggen igen. 🙂
I morgen er der sommerfest hos de nuværende kolleger. En fest der jo så pludselig for mig bliver en farvel-fest. Det skal jeg lige kapere! Jeg har jo kastet mit hjerteblot i mit job og har store følelser for de mennesker jeg har været omgivet af. En afslutning er en ny begyndelse. En dør lukker og en ny åbner.

Den næste måned bliver hård, men hæng alligevel på, på bloggen.

Selv i følelsesmæssigt jobturbulente tider skal der stadigvæk mad indenbords, og goddag og farvel-kage på bordet til nye/gamle kolleger 😉

2013-08-29 18.34.27

Mere inspiration
By |august 29th, 2013|Bag facaden|2 Comments

2 Kommentarer

  1. Jenny 3. september 2013 af 08:26- Svar

    hej Gitte

    Tillykke 🙂
    jeg kan desværre ikke længere få lov til at kommentere dig fra min iPad, vordpress vil ikke acceptere, at jeg HAR skrevet passwordet.
    Jenny

    • Gitte Hansen 3. september 2013 af 18:21- Svar

      Hej Jenny

      Tusind tak skal du have. Det bliver spændende at starte et nyt job op, og hårdt også, men på den gode måde håber jeg på 🙂

      Mystisk. Jeg forstår ikke at du ikke kan få lov til at kommentere? Jeg forstår slet ikke at den beder om password? Du skulle gerne bare kunne få lov til at skrive en kommentar? Tester det lige fra en iPad. Tak for din feedback og din hilsen. Den blev jeg rigtig glad for. 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar