Hav, skov, blomsterflor og fuglesang – sommerhus og ferielykke

2016-07-04 10.53.09

Åh suk – sommer <3 <3

Skønne, smukke, lækre, gavmilde danske sommer. Et solstrejf, en mild vind, en fjerlet dunet sky, en sol der går ned i et ildrødt hav. 2016-07-06 17.51.51Vi nyder sommeren og livet i sommerhuset.

Vi er flyttet ind, med krop og sjæl. Vi har inviteret huset og området ind i vores hjerter og er faldet så godt til allerede. Vores allerførste sæson som sommerhusejere.

Vi går lange ture i området. I skoven, ved vandet, finder nye stier og nye udsigtspunkter. Nyder roen, stilheden, stemningen.2016-06-04 20.06.082016-07-04 20.39.27Overraskes og beundrer havudsigter og solens spejlinger i havoverfladen. Slentrer hjem og opdager – hver gang – at vores sommerhus er det aller hyggeligste og at det ligger på den allersmukkeste plet. Heldige os <3

Vi nyder at kunne se havet fra alle kroge og er ikke blinde for den luksus det er. Vi sætter stor pris på vores havkig og beskærer træer og hæk flittigt, så udsigten er fri. Wow. Jep det er havet du kan se her <320160508_132423Der er allerede sket meget på grunden siden vi overtog sommerhuset 1. maj. Helt vildt meget, når man tænker på, at det kun er 2 kalendermåneder siden. Alle træerne foran annekset hér, er beskåret, så der nu kommer lys ind og så man kan se skoven indefra, i samme øjeblik, som man slår øjnene op.

Vi har inviteret lys og luft ind på sommerhusgrunden.
DSC_1548

Sommerhuset ligger ved en plantage, hvor der er mange flotte egetræer og smukke blomster. Gyvel i overflod.2016-06-04 20.08.24…og disse flotte lilla nogen, som jeg ikke ved hvad hedder? Gør du? Wow! Jeg elsker dem! De hedder ikke rævehaler vel?
2016-07-04 20.39.11Vi går vildt mange ture i området. Mange flere end derhjemme. Vi nyder, at alt er indenfor rækkevidde. Kattegat på 10 minutter og fredet vildtskov på 2  minutter. Vi får rørt os meget mere og løberne i familien får løbet mange flere ture, fordi løberuterne er så meget flottere og fordi de ligger lige udenfor døren.2016-07-06 17.42.35Kallehunden bliver luftigt flittigt, på nye ruter hver dag. Den er komplet hundelykkelig og ser næsten smilende ud, når den kommer halsende afsted med tungen ud af halsen. Den sniffer, snuser og letter ben 1000 gange, også selvom den slet ikke kan tisse mere.

Sommerhuslivet er hårdt for en lille hund. Den store vilde sommerhusgrund bliver flittigt undersøgt, huller bliver gravet og pinde gennemgnasket. Bliver Kalle inviteret op på skødet, går der ikke 2 sekunder før den sover tungt og trygt. Kalle hyggehund <32016-07-04 09.14.56Hvad går dagene ellers med i sommerhuset?

Vi læser, sover, maler, beskærer lidt, spiser lækkert mad, har besøg af hyggelige mennesker og indimellem får vi også rykket rigtigt igennem på to-do-listen. 2016-07-09 15.25.37I dag kom verdens bedste far og bedstefar og hjalp os med at installere en ny brændeovn. Den gamle brændeovn havde en virkelig dårlig forbrænding og stor var glæden, da vi fik præmie for at skrotte den til fordel for en ny og mere miljørigtig model. JA TAK skyndte vi os at sige. Vi kan se ilden brænde nu og det kunne vi ikke før. Orv hvor bliver det lækkert til vinter!

Her et glimt af stuen før, med den gamle brændeovn. Jep billedet af fiskekutterne har vi beholdt. Ret stemningsfuldt synes vi.
20160422_205328Vi ser frem til mange lune og hyggelige brændeovnsstunder forude. Endelig kan jeg få mit ønske opfyldt om en læsestol foran en brændeovn og ovenikøbet bliver det på en plet, hvor jeg så også vil kunne se både skov og vand. Hvad kan man dog ønske sig mere her i livet? Jeg kan ikke finde på mere <3

Glæder mig allerede mere til efteråret nu, okay bare lidt mere. Tror det bliver meget hyggeligere, at vi nu har et sommerhus at drage i landflygtighed i, når der bliver regn og rusk-vejr udenfor. Vi kan sidde i den lune stue og nye solnedgangene og også beundre sneen der daler. Der vil være komplet mørkt og stjerneklart her. Det glæder vi også også til. Måske vi skal holde julen her? Det er vi nogen der pønser på 🙂

Hov og ja vi har da også malet badeværelse. 

Jep – i sommerhuset er der et tresser-badeværelse, med turkise fliser. Det har vi bevaret. Vi synes egentlig det er ganske hyggeligt og  at det passer godt til den klassiske sommerhus-stil? Hvorfor dog ændre på det? Badeværelset trængte dog meget til en omgang maling, og det projekt kan nu streges af to-do-listen. Fedt! 🙂

Se hvor fint der er. Hvidt og nydeligt. Nu mangler vi bare køkken, gang og stue og…… 🙂2016-07-09 21.24.24Vi prøver at tage projekterne som de kommer, stille og roligt.

Vi vil have tid til at holde ferie også og når der kommer gæster, holder vi hviledag. Vi skal og vil have tid til at leve livet også. Det skal ikke være ren slavelejr, at tage i sommerhus, selvom nogen af os da godt indimellem kan blive lidt svedt. “Shit, udhænget trænger jo også, hvornår skal vi mon nå det? og hvad med….og?!”

Vi prøver at lade være med at stresse. To-do-listen skal ikke vokse sig alt for stor inde i hovedet. Vi har jo tiden foran os. Vi når det nok alt sammen.

På mandag starter næste malerprojekt: Køkken/alrum og fodlister/paneler. Melder sommeren pludselig sin ankomst, kan planerne hurtigt ændre. Så skal der nemlig bades i bølgen blå eller også skal udhænget males i stedet for?

Vi får da også spist lækkert mad og ved I hvad? Min gemal har lavet mad 3 dage i træk. Helt vildt, det er virkelig en sjælden begivenhed og jeg stornyder det. Han fløjter trallende rundt i køkkenet og nyder at have god tid. Har opfordret ham til at lave sin egen madblog, nu der er basis for det – hvilket bare har affødt højlydte fnis 🙂2016-07-09 19.07.14Se lige hvad han tryllede i dag. Timiankoteletter og grillede kartofler med timian. En af vores favorityndlingsretter. Opskriften kan du finde her. Mega lækkert mad og han var bare så stolt. 

Vejret har været med os de sidste par dage. Vi har kunnet spise i det fri, under halvtag dog, men alligevel? Skønt! 🙂2016-07-09 19.28.20

Al den fritid man får, når man har køkkenfri. Jeg har næsten fået læst en hel krimi på to dage. Fedt!

Lige nu læser jeg den sidste nye af Nini Schulmann. Gode svenske krimier, som jeg hermed straks anbefaler dig. Denne er den 4. i rækken – spring du bare på den første. Hvis du er vild med bøger af Camilla Läckberg, Mari Jungstedt, Helene Tursten, Viveca Sten vil du også elske disse. De er i samme kaliber og Ninni Schulman er lidt overset synes jeg.

Vores egen lille hemmelighed af Ninni Schulman

Jeg har også lige læst Uglen dræber kun om natten af Stefan Bjørk. Fænomenal krimi! En to’er i rækken og jeg glæder mig allerede til nr. 3

Bog, indbundet Uglen dræber kun om natten af Samuel Bjørk

Hov og så har jeg jo også lige læst Elsebeth Egholms nye Dødvægt, der foregår på Gozo. Den er også fin – og skønt at Egholm skifter miljø i Dicte-serien

Bog, hæftet Dødvægt af Elsebeth Egholm

Lige et par krimitips til dig.

Sommertid er læsetid. Hvor er det skønt!

Melder: Alt vel her. Håber du nyder sommerferien ligeså meget som jeg?  <3

Læg en kommentar