Havregrynscookies med lakrids, tranebær, hasselnødder og nougat

  • Havregrynscookies med lakrids, nougat og tranebær

2014-05-18 14.40.32

Hvad siger du til en lille havregrynscookie med tranebær, hasselnødder, nougat og diskret lakridssmag? Hvad siger du til at få den serveret i det fri, på en stille søndag med sol og let brise?

Bagenørden inviterede i dag på lakridscookies i haven.

DSC_5898

Jeg fik en gæst i dag.  En helt særlig gæst. En journaliststuderende der gerne ville interviewe mig om hvordan det er at være madblogger. Spændende, det ville jeg da gerne være med til!

Det er altid sjovt at reflektere over det man gør, hvorfor, hvordan og fundere over visioner og ideer.  Er der en kurs, og hvilken retning er man på vej i? Jeg ville da også gerne hjælpe en journalistaspirant på vej i opgaveskriveriet. Det var en hyggelig samtale vi havde i haven og jeg er spændt på at læse interviewet og se videofilmen. Ja i dag, når man bliver interviewet, kan man risikere både at blive fotograferet og videofilmet. 🙂

Selvfølgelig ville jeg da byde min gæst på en kage. En knasende sprød en af slagsen. Jeg lavede en lakridsvariant af de lækre havregrynscookies jeg bagte forleden

DSC_5901

Hvorfor nu havregrynscookies igen?: 

  • De er hurtige at lave,
  • de er fiberholdige
  • de er knap så fedtholdige.
  • De kan varieres i det uendelige.

Tilsæt dine foretrukne lækkerier. En chokoladerest, lidt tørret frugt, nødder eller lignende.

I dag havde jeg en rest nougat til overs fra nougattestsmagningen forleden , den nougat skulle da bruges! Jeg havde et par håndfulde tranebær, lidt hasselnødder og lidt lakridssirup. Totalt eksperimenterende cookies og lidt et sats, når de skulle serveres for en journalistaspirant? Ville de floppe totalt og hvordan ville det så gavne min sag? Ville evt. kageflop komme med på tryk? 😉

Nougat i kage er altid godt, tørret tranebær ligeså. Lakrids er jeg også vild med i cookies og ristede hasselnødder smager altid lækkert sammen med nougat. Kagerne ville da kun blive vellykkede med alle disse mine yndlingsingredienser?DSC_5903

Her kommer opskriften på havregrynscookies med lakrids, tranebær, hasselnødder og nougat:

Du skal bruge: 

125 gram blødt smør

1½ dl. sukker (eller farin)

2 æg

3½ dl. havregryn

1½ dl. mel

1 tsk. bagepulver, 1 tsk. natron, 1 tsk. vanille, et nip salt

En håndfuld grofthakkede hasselnøddekerner (ca.)

Ca. Et par håndfulde tørrede tranebær (eller andet tørret frugt)

1-2 tsk. lakridssirup (evt., eller 1-2 tsk. lakridspulver)

100 gram nougat (evt., eller et par spsk. Nutella?)

DSC_5891

DSC_5899Sådan gør du: 

Tænd ovnen på 150 grader varmluft.

Pisk smør og sukker godt med elpisker eller køkkenmaskine. Tilsæt æg et af gangen. Bland de tørre ingredienser og tilsæt. Tilsæt nødder, tranebær og nougat:

DSC_5867DSC_5872

Uhm – grofthakkede hasselnødder. Er STORFORBRUGER af de lækre nøddekerner. Smager fortryllende i cookies (og andre kager)
DSC_5873DSC_5870

Uhm og lækker nougat, selvfølgelig skulle nougatresten da ikke gå til spilde. Har du ikke nougat på lager kan du bruge lidt almindeligt chokolade, eller evt et par spsk. Nutella (hov, DET sagde jeg ikke! Med Nutella lokker jeg dig jo rigtigt i fordærv! 😉DSC_5879

Lækker lakridssirup har jeg stadigvæk på lager efter bloggaven jeg fik fra Konnerup for 100 år siden. Du har fornøjelse af lakridssirup længe, det er drøjt i brug. Denne lakridssirup smager rigtigt godt, men du kan bruge al slags lakridssirup (eller et par spsk. lakridspulver i stedet).

Jeg tilsatte 1 tsk. lakridssirup og fik antydningen af lakridssmag. Ønsker du en kraftigere lakridssmag skal du bruge 2 tsk.

DSC_5886

Tilsæt lakridssiruppen til dejen og rør godt. Bland med nougatDSC_5887 DSC_5888

Pisk dejen godt. DSC_5890Form små toppe på en bageplade med to teskeer. Der skal være god afstand imellem. Der er plads til ca. 25 cookies pr. bageplade.  Bag dine cookies 12-15 minutter ved 150 grader varmluft. Hurtige kager. Piece of cake! 🙂
DSC_5894

Kagerne er færdige når de er gyldne og sprøde. Farven bliver mørk p.g.a. nougat og lakrids, så det kan være lidt svært at bedømme hvornår kagerne er færdige. De bliver ret hurtigt gyldne!

Kagerne skal blive sprøde når de afkøler. Forbliver de bløde inde midt i, selv når de er kolde, er det ikke nogen ulykke. De skal blot være sprøde i kanten. Foretrækker du dine cookies helt sprøde, også i midten, skal du nok  bage dem 2-3 minutter ekstra.

Lad kagerne afkøle før du serverer dem (hvis du kan vente, der må godt testsmages i ventetiden).

Jeg nåede lige at få anrettet mit kagefad før gæsten ankom. Det passede perfekt. Solen skinnede ikke i haven længere, men vi drak varm kaffe og havde jakker på. Perfekt scene for et interview, en haveterrasse med fuglefløjt som akkompagnement 🙂

DSC_5897Der blev knaset imens vi snakkede. Lækre hurtige cookies. Måske du også har lækkerier  i dine køkkenskabe til en cookievariant?

Jeg skal have afprøvet en variant med farin. Jeg VED at farin i småkager smager fantastisk. Hvad kan jeg mon kombinere med? Små stykker tørret abrikos måske?

En lækker småkage og rimeligt fedtfattige. 125 gram smør til 50 kager er ikke meget (men ok, derfor behøver man jo ikke spise 10 kager, vel Bagenørd? Har du aldrig hørt om mådehold???) 😉

Rigtig god fornøjelse med dine cookies hvad enten de ender som lakrids- eller almindelige havregrynscookies. Lækre bliver de med garanti! 🙂

DSC_5902Håber du, som jeg, har haft en fantastisk bededagsferie. Åh ja – sol sol kom igen! 🙂

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. Annie Sloth 26. april 2015 af 17:42- Svar

    Hej jeg har prøvet din opskrift på havregrynscookies , har jeg gjort noget galt da dejen var ret fast så jeg måtte trykke dem flade inden bagningen, jeg syntes ikke de flade ud som du har vist . hilsen Annie

    • Gitte Hansen 26. april 2015 af 21:18- Svar

      Hej Annie
      Det er altid lidt svært med konsistensen. Måske kan dit smør have været lidt hårdere end min,måske kan dit mel have været mere sammenpresset, så fylden blev anderledes?
      En anden gang kan du altid tilsætte lidt mere smør, alternativt et par spsk. sirup, hvis du synes konsistensen bliver for fast. Jeg håber du nød kagerne selvom de ikke fladede ud?
      Jeg er ihvertfald misundelig nu – hvem der lige havde en cookie til aftenteen 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Camilla 3. februar 2015 af 17:22- Svar

    Rigtig lækker opskrift! Jeg glemte dog at putte mel i, men det gjorde faktisk ingenting for de smagte dejligt, super sprøde og karameliserede.

    • Gitte Hansen 3. februar 2015 af 22:22- Svar

      Hej Camilla
      Tusind tak for din tilbagemelding – så dejligt at høre og det var da helt utroligt at kagerne blev fine uden mel? Måske de næsten bliver bedre og sprødere. det tænker jeg måske? Jeg må prøve at glemme “melet” næste gang.
      Tak for dit tip og din tilbagemelding
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar