Havregrynssmåkager. Her får du opskriften på de lækreste småkager med havregryn. Sprøde, velsmagende, knasende og meget hurtige at lave.

En portion kan trylles på ½ time. Hurtige kager, hvis der skulle komme kaffegæster forbi.

Det gjorde der i vinterferien hjemme hos os. Skønt med kager, der kan laves på ingen tid. Dejen skal bare smeltes sammen i en gryde. Nemmere bliver det vist ikke.

Selvfølgelig skulle jeg da lige eksperimentere lidt med den oprindelige opskrift på havregrynskager. Det er da kedeligt altid at bage de samme kager, ikke? 😉Havregrynssmåkager med sirup og mandler - sprøde og lækreDe havregrynssmåkager du skal høre om i dag er med sirup og mandler.

Halløj hvor var det altså en god kombi til en havregrynskage. Sirup giver nemlig en særlig god “brændt” karamelsmag og sukkerristede mandler er bare altid rigtigt lækkert,også i småkager. Havregrynssmåkager med mandler - opskriftHar du hverken sirup eller mandler, så kan det fint udelades, men har du det på lager, så prøv endelig lykken.

Det kan fint anbefales. Mandler kan også fint erstattes af andre nødder, hasselnødder eller peanuts måske?

Det blev nogle skønne kager og vi havde fornøjelse af dem i dagevis i sommerhuset Kagedåsen blev fyldt og lange fingre tømte den hurtigt igen. 😉Havregrynssmåkager med sirup og mandler - sprøde og lækre

Du får opskriften på de lækre havregrynssmåkager lige her:

Havregrynssmåkager med mandler – få en nem lækker opskrift hér

Havregrynssmåkager med sirup og mandler - sprøde og lækre
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 8 minutter
Samlet tid: 18 minutter
Ret: Biscotti, kanelsnegle og cookies, muffins
Kategori: Brød og kager
Portioner: 36 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 75 gram smør
  • 125 gram havregryn
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 125 gram sukker
  • 1 æg
  • 3 spsk hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 spsk sirup både lys og mørk kan bruges
  • 1 håndfuld grofthakkede mandler kan udelades eller erstattes med andre nødder eller peanuts

Sådan gør du

  • Smelt smørret i en gryde og tilsæt sukker og vaniljesukker.
  • Når sukkeret er smeltet, tages gryden af varmen og ægget tilsættes. Rør godt.
  • Tilsæt havregryn og sirup.
  • Bland bagepulver med hvedemel og rør det i.
  • Hak mandlerne groft og tilsæt.
  • Beklæd 2 bageplader med bagepapir og sæt små dejtoppe på pladen med god afstand. Der kan være 16 kager på pladen af gangen.
  • Bag havregrynskagerne 7-8 minutter v. 175 grader varmluft. De er færdige når de er gyldne og lys brune i kanten.
  • Kagerne skal blive helt sprøde efter afkøling på en rist. Er de for bløde, så bag dem yderligere 3-5 minutter igen.

Noter

Opbevares i tætsluttende kagedåse
Mandler kan erstattes med andre nødder
Tilsæt evt. lidt tørrede tranebær også
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Sprøde lækre havregrynskager med mandler og skøn sirupssmag – lækre småkager med havregryn

Havregrynssmåkager med sirup og mandler - sprøde og lækreHurtige, nemme, knasende cookies og smagen holder kan jeg godt betro dig.

Det er så nemt, at dejen bare skal “smeltes sammen”. Du skal hverken piske, ælte eller andet besværligt.

Kagerne består af få enkle basisingredienser. I hvert fald har vi altid ingredienserne på lager her i huset.

SÅ smart at man altid lige kan bage spontant, uden at være nødt til at skulle i supermarkedet først.

Genialt til den hurtige lækkersult eller hvis der kommer kaffegæster forbi. Havregrynssmåkager med sirup og mandler - sprøde og lækreHer får du lige billeder af den nemme fremstillingsproces:

Sådan laver du havregrynssmåkager med mandler og sirup – se billederne her:

Sirupsmagen er skøn i disse kager og siruppen er også med til at “samle” dejen.

Faktisk bruger jeg tit sirup, hvis småkagedej er for porøs eller tør. Sirup er et fantastisk bindemiddel og en god smag giver det jo også. Bare lige et tip til dig 😉

Mandler er også altid godt i kage, hvis man spørger mig. Jeg glæder mig til at nøddeafgiften nedsættes.

Mon ikke vi er nogen der ser frem til det? Perfekt, hvis det kunne ske før julebagningen for alvor sætter ind? Jeg er SÅ klar for mandler er jo komplet horrible dyre. Alt for dyre!
Havregrynssmåkager med sirup og mandler - sprøde og lækreEt fad knasende sprøde havregrynssmåkager er klar til dig.

Mon ikke vi er nogen stykker der ville elske at blive budt en småkage fra sådan et fad lige nu? Jeg tror det 🙂Havregrynssmåkager med sirup og mandler - sprøde og lækre