Oksemørbrad – helstegt i ovn. Uhm. I dag får du opskriften på en lækker fornem menu. Mør og smagfuld oksemørbrad og cremede flødekartofler.
Så er der mormormad på menuen igen, denne gang i luksus-klassen. Oh la la en lækker vindermenu!
Vi spiste den for et par uger siden og indrømmet.
Det er FØRSTE gang i mit madliv at jeg har prøvet at tilberede en oksemørbrad og sikke en succes.
Oksemørbraden blev meget vellykket. SÅ god, mør og lækker.
De cremede flødekartofler, jeg lavede til, blev faktisk også nogle af de allermest vellykkede flødekartofler jeg nogensinde har lavet. Opskriften på de lækre flødekartofler kan du finde lige her
Rimeligt perfekt at flødekartoflerne klappede, når nu de skulle matche så fornemt et stykke kød.
Det var en fornem menu. En perfekt servering, når der skal lidt ekstra godt på middagsbordet.
Måske til nytårsaften eller én dag I skal fejre fødselsdag eller invitere søde gæster?
En fornem menu i luksusklassen.
Er du bare på jagt efter opskriften på den lækre helstegte oksemørbrad, så får du den da lige her:
Oksemørbrad i ovn – helstegt. Få en nem lækker opskrift her
Ingredienser
- 1 oksemørbrad. Min oksemørbrad vejede 1,5 kg
- Smør til stegning
- 3 løg skåret i kvarte
- Salt/friskkværnet peber
Sådan gør du
- Afpuds mørbraden for hinder og krydr den godt på begge sider med salt og friskkværnet peber. Svits oksemørbraden i smør på en varm pande. Den skal brunes på alle sider
- Steg herefter oksemørbraden i ovnen 30 minutter ved 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn) eller til en kernetemperatur på 55-58 grader grader, afhængigt af hvor rosa du ønsker din steg. Se note. Brug pande/bradepande ell. ildfast fad
- Lad stegen hvile 15 minutter før servering kun let tildækket med stanniol. Si stegeskyen og jævn den, tilsat lidt kulør. Lad løgene stege videre i ovnen et kvarters tid, så de kan blive bagte og lækre.
- Stegen er nu færdighvilet og skæres i tynde skiver.
- Dampkog bønnerne i 5 minutter i mikrobølgeovnen i en skål med låg med 1 spsk. vand på bunden og et saltdrys.
- Servér oksemørbraden med flødekartofler og de grønne bønner
Noter
Kernetemperatur for oksemørbrad:
Rød/rosa: 50-53 grader. Medium/rosa: 54-57 grader. · Gennemstegt: 58-62 grader. Servér gerne cremede flødekartofler og en god bønnesalat til.En super mør og meget lækker mørbrad af oksekød helstegt i fad- en fornem spise!
Gå på jagt i supermarkedernes kølediske – eller hos slagteren.
Du kan især være heldig hvis du køber din oksemørbrad i januar, her kan du nemlig høste særligt gode tilbud.
Butikkerne har mange oksemørbrad på lager, de ikke fik solgt til nytårsaften, så her er det med at være vaks ved havelågen 🙂
Jeg skal helt sikkert på jagt til januar igen og her gælder det om at have lavet plads i fryseren derhjemme – bare lige et protip fra mig til dig 🙂
Så er vindermenuen klar til servering – helstegt oksemørbrad med cremede flødekartofler.
Gæstemad i luksusklassen og den perfekte servering til nytår.Det er ikke sidste gang jeg tilbereder helstegt oksemørbrad. Halløj en lækkerbisken! 🙂
Næste gang vil jeg give den 2-3 minutter kortere tilberedningstid, så stegen kan blive lidt mere rosa i midten.
Stegen var dog superlækker og mør så vi var ganske godt tilfredse og der er absolut ingen anmærkninger der.Brug gerne stegetermometer.
Kernetemperatur for oksemørbrad:
Rød/rosa: 50-53 grader. Medium/rosa: 54-57 grader. · Gennemstegt: 58-62 grader.
Stegen, den brune sovs og især flødekartoflerne blev rost til skyerne af min familie og teenagerne ikke mindst.
Min søn har været noget frustreret over at moren ikke har kunnet lave flødekartofler lige så godt som dem man få på restauranter. Hvorfor smager de ikke som dem, man kan få til buffetter og til fester f.eks.?
Han kiggede nu imponeret på mig, da jeg serverede de lækre flødekartofler til dagens ret. “Yes mor, nu sidder den lige i skabet!”
Jeg scorede gode points i dag, som madmor, kan du tro. 🙂Vil du prøve at se julelys i øjnene på din familie, så prøv at tilsætte 1 liter fløde til flødekartoflerne næste gang. 😉
Find opskriften på de lækre flødekartofler her – måske de også skal serveres til din lækre helstegte oksemørbrad?
Vi spiste grønne bønner til. Bønner er bare perfekte at servere til oksekød. Enten bare kogte grønne bønner, bønnesalat eller bønner i baconsvøb
1.
2.
3.
Retten vil være et hit en dag det skal være ekstra fornemt. Måske I har noget I gerne vil fejre på matriklen, eller måske du bare synes din familie fortjener et ekstra godt stykke kød i weekenden.
Tjek også denne opskrift på oksefilet eller denne ribeye stegt som hel steg. Disse Cote du boeuf er også fornemme udskæringer.
God fornøjelse med din helstegte oksemørbrad.
Få andre opskrifter på lækre oksestege her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Hej Gitte
Nej, blomkålen er bare kogt og blendet med lidt af kogevandet.
Jenny
Ps, du kan altid hoppe på lchf, så er det kartoflerne og ikke fløden, der er farlig
Hej Gitte
Min mor lavede en version af fløde kartofler med mælk og majsenajævner, de var rigtig gode, men selvfølgelig smager de ikke som de rigtige.
Ellers kan jeg anbefale en bechamelsovs på blendet blomkål, den optræder på mange blogs, og smager faktisk godt, og ikke bare sundt.
Jenny