Historien om at tabe sig 25 kilo – Det startede med en cykeltur.

Det hele startede med en cykeltur for 2 år siden.

Der var forældremøde på skolen. Det var en forårsdag og pludselig slog det mig. Hvorfor dog starte bilen for at køre de 3 kilometer til skolen??

Jeg kom lidt sent afsted. Tænkte at jeg nok kun skulle bruge 10 minutter på den cykeltur.

Jeg blev klogere.

Turen tog nærmest en halv time. Jeg kom prustende ind i lokalet klokken alt for sent.

Den cykeltur blev en øjenåbner for mig. Det var alarmerende. Kondien var katastrofal ringe.

Nogle uger forinden havde en god kollega på en sød og venlig måde sagt til mig. “Gitte. Har du ikke taget lidt på, på det seneste?” Først blev jeg forundret og  en smule ilde til mode over den kommentar. Var lidt i tvivl. Skulle man mon egentlig ikke blive fornærmet over sådan en kommentar?

Ved nærmere eftertanke tænkte jeg at det virkelig var en god kollega der havde modet til at sige den slags til en. Nogen gange er man bare nødt til at give hinanden den slags vink. Det er faktisk kærlig omsorg. Det virkede for mig. Tak.

Jeg havde godt nok bemærket, at jeg over årene var gået nogle tøjstørrelser op. Pludselig havde jeg kun teltlignende tøj. Jeg trøstede mig med, at jeg stadig var den mindste størrelse i big size butikkerne.

Pludselig så jeg dette billede af mig selv, og kunne med helt klare øjne SE hvad der var sket. Sådan så jeg ud på det tidspunkt :

Glad men ret overvægtig Gitte

Det blev også en øjenåbner for mig.

Noget måtte ske.

Selvom cykelturen til skolen var slem, var der medvind på vejen hjem. Jeg blev faktisk bedre tilpas. Nød solnedgangen og var tilfreds med dog at have fået en lille smule motion den dag.

Engang cyklede jeg til arbejde men så kom der børn, der skulle transporteres og pludselig blev min kondi sat på standby og vægten steg. Jeg kom til at tænke. Børnene er jo egentlig store nok til at tage skolebussen. Kunne jeg mon begynde at cykle igen? Hvorfor ikke?

Jeg besluttede mig for at begynde at cykle på arbejde, det vil sige 2 gange 7 km.

Der er ikke nogen nem måde. Det var “The hard way”. På cyklen hver dag, uanset hver og vind. INGEN undskyldinger! Brugte mental træning når vejret var trodsigt og bakkerne stejle. Jo hårdere det blæser, jo stejlere terræn, jjo flere fedtceller forbrændes der. Visualiserede alle de stykker kage jeg tabte/forbrændte når vinden var strid.

Pludselig begyndte vægten at rykke. Jeg begyndte at tænke. Når jeg nu har forbrændt fedt på cykelturen vil det da være ærgerligt at tage de tabte kalorier på igen. Jeg begyndte langsomt at ændre mig mentalt. Spise mange flere gulerødder. Som i MANGE flere. Spiser 3 kilo om ugen. Ja. OM UGEN! 🙂Begynde at skele til kalorieindhold på varedeklarationer under indkøb. Indeholder noget mange kalorier tænker jeg :”Er det det værd?” og omregner det i cykelkilometer.

På 10 min intens hurtigt cykling forbrænder man ca. 100 kcal har jeg læst, så ved jeg hvad jeg skal igennem for at komme af med kalorierne igen.

Jeg begyndte at fylde halvdelen af tallerkenen op med grønt  og betragte kød og pasta/ris som tilbehør fremfor omvendt. Det grønne blev hovedretten men det var ok at smage de andre retter også.

For mig vil en kur ikke virke. Jeg vil tage alle kiloene på igen lige så snart  kuren er slut. Det vil heller ikke virke at skulle lave specialdiæt når man, som jeg, bor i en familie. Det vil betyde at der skal laves flere retter hver aften, og det vil ikke holde i længden for mig.

Jeg prøvede at undgå at føle mig storsulten på noget tidspunkt og havde/har konstant gulerødder i tasken under indkøb om eftermiddagen.

Når sukkertrangen meldte sig (og DET gør den jo! 😉 spiste/spiser jeg sukkerfrit slik.

Disse Werthers er gode og søde og indeholder langt færre kalorier.

…..og så er jeg jo lakridsoman, og kan klart anbefale den blå variant af Nellie Dellies (her nedenfor) De er også sukkerfri.  Uden lakrids går det bare ikke!

Mine store spekulationer gik så på hvordan jeg skulle få afløb for al min bagelyst. Altså. Man tager jo på af det dér bagning!

Jeg var nødt til at tænke nyt, hver gang jeg så en opskrift.

Begyndte at reducere sukkermængden med 50% og bruge lidt Hermestas snydesukker som supplement. Det gik fint 🙂Hermesetas Drys LetJeg begyndte også at reducere fedtindholdet med mindst 50% og bruge tykmælk for resten. Det gik fint.

Hvis der skulle bruges fløde i såvel kage som mad, ja selv karameller, så bruger jeg nu kun Milda fløde med lavere fedtprocent. Det kan man sagtens.

Der findes jo faktisk også mange opskrifter på fantastisk lækkert bagværk der ikke indeholder særligt meget sukker og fedt (se et foreløbigt udpluk her. Flere vil følge. Der findes jo roulade, marengs, biscotti, kokosmakroner osv osv. Der er HÅB og kagetrøst at finde, selv hvis man vil tabe sig 😉

Det er nu to år siden vægten begynte at accelere.

Jeg er gået fra en størrelse 44 til en størrelse 38 og vægten er nede på 58 kilo. Jeg har defineret en øvre max. grænse på 60 kilo. Er nødt til at have en sådan for ellers skrider det for mig. Vægten må max komme op på 60 og det kommer den så også i ferier og i særligt gode weekender.  😉

Så følger der nogle dage med fornuft og mådehold for at få vægten under kontrol igen, men det er langt lettere at tabe et par kilo fremfor tyve. Det gælder om at holde kursen de allerfleste dage.

Det fedeste ved at tabe sig er at man er nødt til at købe en masse nyt tøj. Ja sikke en træls opgave at få 😉 En masse nyt tøj i lækre mindre størrelser. Tøj der bare sidder bedre. Tøj der er smartere. Tøj der sidder tæt.

Jeg HAR kasseret det alt for store tøj i mit skab og det skal ikke retur.

Min svigerfar driller mig og siger : “Du skal nok tage de kilo på igen, bare vent og se”. Jeg skal vise ham skal jeg! 🙂  Sådan bliver det aldrig. Ikke med mig. Nu har jeg hermed afgivet et løfte til hele blog-verdenen. Nu hænger jeg så på den og det er sådan set godt at være hængt op på noget 🙂

Jeg har det rigtigt fint med mit nye jeg.

Jeg sætter virkelig pris på min daglige cykeltur nu. Hver dag. Kan faktisk slet ikke undvære den – ja hvem skulle have troet det? Jeg hører musik i det ene øre på vejen og turen går nu som en leg.

Jeg sætter virkelig pris på den daglige mængde grønt nu. Hver dag. Kan faktisk slet ikke undvære det. Jeg synes det er et øv-måltid hvis der ikke er lækkert grønt til. Har i den henseende revolutioneret og ændret mig mentalt. Før tænkte jeg “Orker ikke lave salat”. Nu tænker jeg på det grønne som det primære. Til buffetter går jeg ofte i salatbaren først og spiser mig mæt her. Ja faktisk. Helt frivilligt 🙂

Sådan ser jeg ud nu. Frisk, glad og stolt over mit vægttab.

Gitte – størrelse 38 😀

Mere inspiration
By |april 19th, 2012|Bag facaden|4 Comments

4 Kommentarer

  1. Inge 20. december 2013 af 03:28- Svar

    Så dejlig en beretning. Tillykke!
    Der var desværre ikke et slutfoto af dig, det ville jeg nu gerne have set.
    Glædelig Jul!
    Kh Inge

    • Gitte Hansen 20. december 2013 af 17:43- Svar

      Hej Inge

      Tusind tak for din søde hilsen. Ja der skulle jo næsten et før/efter-foto til? Jeg må indrømme at der har sneget sig lidt kilo på igen (det er SÅ svært at undgå, med alle de kager jeg bager!), men jeg prøver at tænke mig om fortsat og cykler 14 kilometer dagligt endnu, og det vil jeg fortsætte med. Altid. Så forbrænder jeg da lidt småkager 🙂
      God jul til dig og tak for din hilsen 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. GitteHansen 20. april 2012 af 10:00- Svar

    Tak Erika. 🙂

    Jeg tænker at man godt må blive lidt selvglad når det lykkes for én at opnå mål der, når man står ved foden af bjerget, synes helt uopnåelige 🙂

    Man får lyst til at brøle begejstringen og sejrsfølelsen ud til hele verden og det er så hermed gjort nu! 😀

    God weekend til dig og dine også Erika. <3
    Kh

  3. Erika 20. april 2012 af 09:37- Svar

    Det er bare så mega godt gået, Gitte, og du ser brandgodt ud!

    Sikke en kærlighedserklæring til sig selv, at passe på sig, sådan som du passer på dig. Hav en dejlig weekend. 🙂

Læg en kommentar