Hjemmelavet rødkål med ribsgele, æblecider og rørsukker

  • Hjemmelavet rødkål med ribsgele og rørsukker

Jep – jeg nåede lige at bringe dig den. Opskriften på den hjemmelavede rødkål før juleaften. 🙂Hjemmelavet rødkål med ribsgele og rørsukkerVi testede den i dag til lillejuleaften og vi godkendte den alle.Vi synes den smagte meget bedre end den købte, og det må da siges at være en succes? 🙂

Vi brugte et helt rødkål og jeg tror at det skal til at være traditionen: at vi koger rødkålen lillejuleaften og at der så vil være nok til en portion juleaften også.

Smagen skal vi eksperimentere med. Vi var ikke så dristige med krydderierne denne gang. Vi havde ellers købt både stjerneanis og kanelstænger, men valgte at smage til bare med ribsgele, rørsukker og balsamico. Vi var lidt forsigtige, men bare klø på med krydderierne i din rødkål. Måske du har en helt særlig smagsfavorit?Hjemmelavet rødkål med ribsgele og rørsukkerMine bedsteforældre var sønderjyder og jeg har grumme minder eller måske vi skulle sige barndomstraumer? I Sønderjylland putter man nemlig kommen i rødkålen. Uha – slet ikke nogen god oplevelse for lille-Gitte-ved-julebordet. Hjemmelavet rødkål med ribsgele og rørsukkerMåske det er derfor jeg først har dristet mig til at koge min egen rødkål i en alder af mange-og-fyrre? Måske det også er derfor, at jeg valgte at lave en knap så krydderi-vild rødkål?

Det er slet ikke svært at koge sin egen rødkål, og den kan fint koge imens du alligevel huserer ved komfuret. Rødkålen smagte skønt og det er bestemt anstrengelserne værd, at koge sin egen rødkål.Hjemmelavet rødkål med ribsgele og rørsukkerVi spiste den nykogte rødkål til flæskesteg og der var den også bare perfekt. Rødkålen var ikke så sukret og måltidet var faktisk meget friskere og ikke så tungt, som normalt. Hjemmelavet rødkål kan altså noget, så spring du bare på 🙂

Jeg brugte æblecidereddike til rødkålen, fordi vi lige havde en flaske i sommerhus-spisekammeret der skulle bruges. Det var helt perfekt. Æblecidereddike er fint til rødkål, for det giver både syre og sødme. I sommerhuset er der ikke så meget plads i køkkenet og der er heller ikke meget plads til at snitte. Måske det er min undskyldning for den noget rustikke salat? Stykkerne er meget groftsnittede, men snit du gerne din rødkål mere fint, hvis du mere plads i dit køkken (eller bare en større tålmodighed end jeg) .Hjemmelavet rødkål med ribsgele og rørsukkerDu får opskriften på den hjemmelavede rødkål lige her:

Hjemmelavet rødkål med ribsgele, æblecider og rørsukker
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Hjemmelavet rødkål med ribsgele, æblecider og rørsukker
Forfatter:
: Kartofler, grønt og andet tilbehør
: Slow food - simremad
Portioner: 8-10 pers.
Det skal du bruge:
  • 10 gram smør (eller 5-6 spsk. ande- gåse- eller flæskestegsfedt)
  • 1 helt rødkål
  • 3 dl æblecidereddike
  • 2 dl rørsukker (alm. sukker kan også bruges)
  • 4-5 spsk balsamico-eddike
  • 200 gram ribsgele (ca. ½ glas)
  • Salt
  • Smag til med: honning/ekstra rørsukker
  • Evt.: En stang kanel/stjerneanis eller hele nelliker
Sådan gør du:
  1. Snit rødkålet så fint som du orker
  2. Svits smør eller lidt fedt fra den steg du steger: flæskesteg, ande- eller gåsesteg. Tilsæt det fintsnittede rødkål.
  3. Tilsæt æbleeddike og balsamico og lad rødkålen simre et kvarter
  4. Læg låget på gryden og lad den simre, til kålen falder sammen. Rør undervejs.
  5. Tilsæt rørsukker, ribsgele og salt og lad rødkålen simre yderligere, minimum 15 minutter
  6. Tag evt. låget af gryden, så noget af væden kan fordampe.
  7. Smag rødkålen til med honning/ekstra sukker og evt mere ribsgele
  8. Smag til, evt. med ekstra fedt og ekstra sukker/honning, til du synes den smager godt.
  9. Lad rødkålen simre ved svag varme, til den skal serveres.
  10. Hvis du gerne vil tilsætte krydderi, tilsætter du det fra starten og fisker kanelstang/stjerneanis eller de hele nelliker op til sidst.
  11. Rødkålen kan fint laves nogle dage i forvejen - den bliver bedre, jo længere tid den trækker. Lad den gerne trække i væden.
  12. Rødkålen kan holde sig på køl i en uges tid og måske længere, hvis du hælder den på Atamon-skyllede glas - hæld væden over,

Hjemmelavet rødkål med ribsgele og rørsukkerAt koge sin  egen rødkål, spreder gode dufte i huset. Rødkål er faktisk en fin og farverig grøntsag og jeg forstår faktisk ikke, hvorfor jeg ikke har kogt min egen rødkål før nu? Det skulle du altså næsten også prøve. Har du mon et rødkål på lager, du kan bruge til aftenmenuen juleaften?

Hvis ikke, kan det være at du kunne nå at prøve en hjemmekogt rødkål, til en af de julefrokoster du måske skal holde? Hjemmelavet rødkål med ribsgele og rørsukkerJeg kan godt se, at min rødkål vist godt kunne være finere snittet?  Gør du gerne det, hvis du orker 🙂

Du får lige lidt billeder af rødkåls-processen fra start til slut:

Rødkålen smagte helt perfekt til flæskesteg og jeg er sikker på, at den også vil smage godt til din andesteg i morgen – eller gåsesteg måske?Hjemmelavet rødkål med ribsgele og rørsukkerJeg er sikker på at rødkålen bliver endnu bedre af at trække, så lav den gerne i god tid, hvis du kan. Måske om formiddagen juleaftensdag, hvis du ikke har nået at lave den et par dage før?

Rigtig god fornøjelse med din rødkål – håber den vil smage dig.

Rigtig god jul til dig og dine kære også. Jeg håber du får den hyggeligste juleaften.  <3
Hjemmelavet rødkål med ribsgele og rørsukker

Mere inspiration

Læg en kommentar