Hjemmelavet stracciatella is med hindbær & jordbær

  • Hjemmelavet stracciatella is

DSC_7865

I dag skal du høre om min ismaskine-debut! Åh så lækker is man kan lave med fløde og kondenseret mælk! Dagens is er en hjemmelavet stracciatella is serveret med sommersøde jordbær og hindbær og chokoladevafler. Isen blev lavet med kondenseret mælk.

Og hvorfor nu pludselig hjemmelavet is på bloggen?

Heldige mig! Jeg har nemlig overtaget en ismaskine af min gode veninde, der har købt en ismaskine med kompressor. Selvfølgelig sagde jeg da JA TAK! Sådan en maskine ville jeg da gerne eksperimentere med, også selvom det var en model med isskål der skal i fryser først. Min veninde fik det jo til at se så legende let ud,  så jeg ville da også prøve.  Det lykkedes, men der  var visse udfordringer…

2014-07-26 21.04.32

Ismaskinen er en Philips. Den har en fin størrelse. Har ingen anelse om hvad modellen hedder. Har bare fået instrukser om at isskålen skal minimum 18 timer i fryseren først. Den var nem at betjene.2014-07-26 14.30.54

Den største udfordring i dagens isfremstilling var måske at temperaturen i mit køkken var 30 grader eller mere. Sommer og hedebølge, ja det er under disse omstændigheder vi vil have IS! men det er jo også under disse omstændigheder det er allersværest at lave is.? Uha den kørte en kamp den ismaskine for at nedfryse og det lykkedes ikke helt,  den store fryser måtte til hjælp. Det blev en fantastisk lækker is og opskriften er nem, ultranem!

Det er en grundopskrift på is der kan varieres i det uendelige tænker jeg? (det har jeg ihvertfald tænkt mig at prøve!)

DSC_7862

Her får du opskriften på:

Hjemmelavet stracciatella is lavet af kondenseret mælk.

Du skal bruge:

1,5 dl. mælk (gerne skummetmælk)

3 dl. fløde

1 tsk vaniljepulver

½ dåse kondenseret mælk

150 gram grofthakket chokolade

Tilbehør: friske hindbær eller jordbær

Sådan laver du hjemmelavet stracciatella is:

  • Pisk fløden til letpisket flødeskum
  • Bland vaniljepulver i flødeskummet og tilsæt mælk og kondenseret mælk. Pisk let.
  • Hæld blandingen i din ismaskine og kør til isen tykner.
  • Tilsæt grofthakket chokolade.
  • Servér isen straks (hvis du kan li’ softice konsistens) eller sæt den i fryser og lad isen tykne helt.

Har du en ismaskine med kompressor kan du lave is “spontant”. Har du en ismaskine med en isskål, der skal fryses først, skal du planlægge dit is-eventyr og sætte isskålen i fryseren dagen før (18 timer var mine instrukser).

Du kan sagtens lave isen uden ismaskine, men så skal du vende isen i fryseren jævnligt under indfrysningen for at undgå iskrystaller og bundfald. Med en ismaskine vil du kunne undgå dette.

Hvorfor så bruge kondenseret mælk?

Normalt bruger man jo æggeblommer i vaniljeis, men den kondenserede mælk giver en sødet smag som gør at isen får den helt rette smag og en cremet konsistens. Det er ultranemt at lave isen med kondenseret mælk, åbn en dåse og voila. Kondenseret mælk kan du købe i de fleste større supermarkeder (og discountbutikker også).

Kondenseret mælk

DSC_7823 DSC_7826 DSC_7829 DSC_7835

 

Isen kørte og kørte i ismaskinen, men jeg synes ikke rigtigt den ville tykne. Måske var det de 30 grader i køkkenet? Måske var isskålen ikke kold nok (den havde ligget allerøverst i fryseren, måske var der ikke minus 18 grader dér?), måske lod jeg den køre lidt for længe, så isen nåede at smelte igen, måske burde flødeblandingen have været afkølet i køleskabet inden?

Ja jeg er fuld af spørgsmål, men mit iseventyr er jo også først lige begyndt. 😉

Isen? Jamen den blev VILDT lækker. Meget lækrere end den normale parfait-is jeg plejer at lave. Meget mere cremet og ingen krystaller.

DSC_7863

Oh la la! De lækre sommerbær piftede da også isen gevaldigt op. Jordbær og is er godt, men hindbær og is er endnu bedre! De store chokoladestykker fuldendte bare smagsoplevelsen. Sikke en vinderdessert! 🙂

Planen er at lave en hindbær-is imorgen af resten af den kondenserede mælk og fløden. Uhm tror den bliver vildt lækker! Satser på at der imorgen ikke vil være 30 grader i mit køkken 😉

2014-07-26 15.23.37

Jeg lurer lige hvor glad jeg bliver for at lave hjemmelavet is. Lurer på, om jeg skal gøre det helt rigtigt og investere i en kompressormaskine? Kan dog fornemme at vi vil komme til at spise RIGTIGT meget is, og tænker at det ikke er godt for sundheden og figuren? Det tror jeg ikke og vi har en kamp med at holde vægten i forvejen. Vi har af samme grund foræret vores frituremaskine væk. Uha – det gik bare ikke i længden.  Ismaskine, skal/skal-ikke? Det er jo overjeg-et og under-jeget der forhandler her? 😉

Jeg er rigtigt glad for min begynder-is-maskine og sikke en fornem dessert man kan trylle. 1-0 til ismaskinen!

DSC_7861
Rigtig god fornøjelse med din Stracciatella-is , hvad enten du laver den med eller uden ismaskine og god sommer til dig fortsat 🙂

DSC_7867

Mere inspiration

8 Kommentarer

  1. Dorte 23. august 2015 af 10:21- Svar

    Jeg bruger en hel dåse kondenseret mælk og 1/2 liter piskefløde. Pisker fløden og blander med den kondenserede mælk plus chokolade eller andet guf. Har også prøvet chokoladeudgaven og den karameliserede udgave af den kondenserede mælk. Mums

    • Gitte Hansen 23. august 2015 af 12:30- Svar

      Ja det er bare så lækkert og så nemt. Tak for dine tips. Må holde øje med chokoladeudgaven, kan godt forestille mig at den er lækker. 🙂 Den karameliserede version, er den som færdigkogt karamel?
      God dag til dig
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Låvise 9. august 2014 af 22:34- Svar

    Hej søde Gitte

    Dine udfordringer har helt klart været varmen. Jeg har en maskine af samme slags som din og prøvede osse den under hedebølgen, men opgav og lavede det på røre-hver-halve-hele-time-i-fryseren-metoden istedet, for der sket INTET i maskinen 🙂

    Men har osse lader mig fortælle at i en is der er lavet på kondenseret mælk burde der ikke kunne komme iskrystaller i, hvis man kun bruger den og så piskefløde. MEN jeg valgte at røre i min alligevel, for ville jo ikk ødelægge isen 😀

    Knus

    • Gitte Hansen 10. august 2014 af 15:42- Svar

      Hej Låvise.

      Tak for din gode feed-back. Måske jeg skulle driste mig til at bruge ismaskinen igen, nu der ikke er så varmt? Det var da nemt hvis man bare kunne lave is med kondenseret mælk, uden at røre, så slipper man jo faktisk for ismaskinen?
      Vi mangler stadig at smage på vores jordbæris vi lavede i sommerferien. Den går vi og glæder os til indimellem. Hvilken is har du lavet sidst? Er altid på jagt efter gode ideer jo 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

      • Christina 6. juni 2016 af 23:13- Svar

        Det er det der er hele pointen med den kondenseret mælk, ikke at røre i isen. Et tip tyrkisk peber is er bare fantastisk ?

        • Gitte Hansen 10. juni 2016 af 20:55- Svar

          Hej Christina
          Ja det er så supersmart altså, at man slipper for at røre. Knust tyrkisk peber, hvorfor har jeg dog aldrig tænkt på det? Rigtigt godt tip.Tak skal du have 🙂
          Mange hilsner
          Gitte

  3. Jenny 3. august 2014 af 16:24- Svar

    Hej Gitte

    Du får lige et par gode isråd med på vejen
    Ovenstående is kan laves uden ismaskine, hvis du udelader mælken.
    Ismassen skal være helt kold før den komme i maskinen, dvs. Min et par timer i køleskabet, ellers kan maskinen ikke fryse den.
    2-3 spsk vodka i ismassen hjælpen på konsistensen, da alkohold har et lavere frysepunkt end vand. Et par spsk vodka kan ikke smages, anden stærk spiritus kan også bruges, men så skal man tænke over smagen. Den billige vodka er fin og holder til mange portioner.
    Lidt salt i ismassen hjælper på smagen.

    Jenny

    • Gitte Hansen 3. august 2014 af 22:00- Svar

      Hej Jenny
      Tusind tak for dine gode isfifs, vodka i is? Det havde jeg aldrig forestillet mig, og salt også? og dine tricks med mælken? Du er da en super-is-prof Jenny! Tak skal du have. Prøver at samle mod til at kaste mig ud i et nyt iseventyr snarest 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar