Hurtige fastelavnsboller med marcipanremonce, syltetøj og chokolade

fastelavnsbollerDet er dælme ikke skægt at sidde her og skrive aftenindlæg om de lækreste fastelavnsboller, når man prøver at lade være med at gå ud i køkkenet og guffe en.

Disse fastelavnsboller du nu skal høre om, er de LÆKRESTE mest syndige fastelavnsboller og de er ovenikøbet de hurtigste at bage. Virkelig nemme. Tricket er bagepulver, du sparer hævningerne. 🙂

Odense Marcipan skrev til mig og spurgte mig om de måtte sende mig en pakke med fastelavnslækkerier; marcipan og nougat. JA TAK skyndte jeg mig at sige, jeg er jo STORFORBRUGER af både marcipan og nougat og det var en god anledning til at få afprøvet en fastelavnsbolleopskrift.

Jeg smugkiggede opskrifter hos Odense Marcipan, men selvom de har mange gode, endte jeg med at finde på min helt egen opskrift.DSC_2757Tak til Odense Marcipan for kickstarten til min fastelavnsbolle-bagning 🙂

Jeg brugte dejen fra Bagenørdens bedste kringle fordi den er nem, lækker og fordi der kan leveres et fad fastelavnsboller på under en time alt. incl.DSC_2814

Her kommer opskriften på kringle-grunddejen der også passer til fastelavnsboller:

Hurtige fastelavnsboller med marcipanremonce, syltetøj og chokolade
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Hurtige fastelavnsboller med marcipanremonce, syltetøj og chokolade
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
: Brød og kager
Portioner: 14 stk.
Det skal du bruge:
  • 250 gram mel
  • 3 tsk. bagepulver
  • En knivspids salt
  • 3 spsk. sukker
  • 100 gram blødt smør
  • 1 sammenpisket æg (gem lidt til pensling)
  • 1 dl. mælk
  • Ren marcipanremonce rørt af : 100 gram sukker, 100 gram blødt smør, 100 gram marcipan
  • eller dagens fastelavnsbollefyld: 50 gram revet marcipan, 50 gram sukker, 50 gram lødt smør, 3-4 spsk. hindbærsyltetøj og evt. chokoladestykker (kan undværes)
  • Pensling: sammenpisket æg
  • Topping: 25 gram Nougat skåret i smalle skiver
Sådan gør du:
  1. Blødgør smørret 10 sekunder i mikrobølgeovnen.
  2. Rør smør og sukker godt. Tilsæt bagefter æg og mælk. Dejen kan røres i røremaskine eller blot med gaffel.
  3. Bland mel med bagepulver, sukker og salt og rør det i. Gem lidt mel til udrulning. Dejen skal ikke klistre, men vær varsom med melet. Put ikke mere end højst nødvendigt i.
  4. Rul dejen ud.
  5. Husk at drysse lidt mel nedenunder dejen. så dejen ikke hænger i.
  6. Skær firkanter med en pizzaskærer.
  7. Dejen skal ikke hæve. Det er fidusen ved at lave dejen med bagepulver i stedet for gær.
  8. Nu laver du remoncen.
  9. Riv marcipanen og bland den med blødt smør og sukker.
  10. Læg 1 tsk. marcipanremonce på hver firkant.og 1 tsk. hindbærsyltetøj. Tryk fyldet lidt sammen.
  11. Tilsæt evt. 1 stk. lys chokolade til hver fastelavnsbolle.
  12. Saml enderne og klem dem godt sammen. Fold de andre ender op og tryk godt sammen.
  13. Læg fastelavnsbollerne med bunden nederst i siliconeforme.
  14. Pensl med æg
  15. Fastelavnsbollerne bages 12-15 minutter v. 175 grader varmluft.
  16. Når fastelavnsbollerne er gyldne og sprøde på toppen, er de færdige.
  17. Straks fastelavnsbollerne kommer ud af ovnen, kan du lægge en lille klat nougat på toppen, så den smelter. Hvad siger du til nougat-glasur?? Ja mums ikke? 🙂 Alm. glasur kan også bruges. Efter nogle minutters afkøling kan kagerne trykkes ud af siliconeformene og anrettes på et smukt fad.

DSC_2816

DSC_2748DSC_2749 DSC_2750DSC_2755DSC_2758Vi fandt sådan en lækker plade norsk Smørbukk chokolade med karamel, der har overlevet i køkkenskabet siden sommerferien i Norge. Den trængte til at blive brugt. Der kom et stykke inden i hver fastelavnsbolle (strengt taget unødvendigt, men halløj en lækkerbisken).DSC_2746DSC_2765 For en gangs skyld et “how to-foto”, min mand greb kameraet. Saml enderne og klem sammen. fold de andre ender op og tryk godt sammen. DSC_2767 Læg fastelavnsbollerne med bunden nederst og læg dem i siliconeforme.
DSC_2772 Straks fastelavnsbollerne kommer ud af ovnen, lægger du en lille klat nougat på toppen så den smelter. Hvad siger du til nougat-glasur??  Ja mums ikke? 🙂

Har du ikke lige nougat på lager, kan alm. glasur sagtens bruges.DSC_2807Her kan du se de syndige fastelavnsboller inde i midten. De var måske lige søde nok, så chokoladen kan sagtens undværes.

Fastelavnsbollerne smager bedst på bagedagen, p.g.a. bagepulveret, men som regel plejer fastelavnsboller jo også at blive spist på dag 1. De kan sagtens fryses og kan, hvis de lunes i mikrobølgeovnen 10-15 sekunder, blive så lækre som nybagte igen.

Rigtig god fornøjelse med dine lynhurtige fastelavnsboller.
DSC_2823

Mere inspiration

7 Kommentarer

  1. Anne Grete 28. januar 2017 af 07:19- Svar

    Tak for svar – jeg prøver ?.

  2. Anne Grete 27. januar 2017 af 16:45- Svar

    De må prøves, ser virkelig lækre ud?
    Kan man bruge Kærgården istedet for smør?

    • Gitte Hansen 27. januar 2017 af 20:43- Svar

      Hej Anne Grete

      Det kan du godt tror jeg, men smørsmagen er jo uovertruffen. Jeg bager altid med rigtigt smør, men har du ikke lige det på lager, så prøv da bare med Kærgården 🙂
      God fornøjelse med bageriet
      Mange hilsner
      Gitte

  3. A+K/Venterpaavin 19. februar 2014 af 11:12- Svar

    Ja tak, en af hver!

    – Anne

    • Gitte Hansen 19. februar 2014 af 21:35- Svar

      Sender fluks et par stykker ud gennem skærmen 🙂

  4. Lærke 19. februar 2014 af 09:10- Svar

    Rigtig god ide at lægge dem i en ‘form’… Så er der grænser for deformitet og bortløben fyld 😉

    • Gitte Hansen 19. februar 2014 af 21:32- Svar

      Ja det er altid et stort ØV når det lækre fyld løber bort 😉

Læg en kommentar