Hurtigrørt æggesalat med karry

DSC_2231Nogle gange er de lækreste retter de aller simpleste at lave!

Hvad med en æggesalat?

Hvor svært kan det være at koge et æg? Nej vel?

Her får du en opskrift på en virkelig let, hurtig og lækker æggesalat.

Opskrift på æggesalat med karry (4 personer):

Hurtigrørt æggesalat med karry
 
Hurtigrørt æggesalat med karry
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til de travle
Portioner: 4 pers.
Det skal du bruge:
  • 5 æg
  • 5-6 spsk sandwich spread light (eller creme fraiche/skyr/cheasy fraiche. Kan også erstattes af mere mayo).
  • 2-3 spsk mayonnaise light
  • 1 spsk karry
  • Salt.
  • Tilbehør : Rugbrød (helst hjemmebagt!) og agurk, purløg eller karse.
Sådan gør du:
  1. Start med at koge æggene. De skal være hårdkogte.
  2. Pil æggene. Det kan være svært, som det ses her, hvis æggene er friske. Skallen hænger i, øv. Har du et trick til hvordan man piller friske æg?
  3. Rør ingredienserne sammen. Jeg brugte sandwich spread, fordi jeg lige havde en åben bøtte der skulle bruges. Creme fraiche vil også være fint, eller ren mayo måske?
  4. Husk at drys med groft salt. Blandingen omrøres og smages til. Den må gerne være lidt stærk. Når først æggene tilsættes reduceres smagen.
  5. Opbevares på køl til servering.

DSC_2225DSC_2234 Voila! Det var faktisk det….

Her ser du æggesalaten i naturligt dagslys. Næsten kunstnerisk lys synes jeg, men dog en noget bleg æggesalat?DSC_2240Her nedenfor ser du æggesalaten i kunstigt lys.

Min datter blev taget med på råd i billedudvælgelses-processen. Jeg synes det nederste billede ser unaturligt ud, men hun synes det skulle med, da den gule farve gør, at det ligner æggesalat allermest. Kunstigt lys giver karrygul farve. Spøjst! 🙂

Jeg kunne slet ikke vælge. Derfor for du begge billeder at se. 🙂 DSC_2241Skal du lave en hurtig frokost, der dog ligner og smager af noget, er æggesalat et godt bud. Den både smager og ser noget mere festlig ud end en almindelig æggemad.

Jeg opfandt selv denne opskrift, men har på fornemmelsen at man i andre opskrifter tilsætter flere ingredienser. Jeg kan bedst lide en æggesalat helt enkel, men hvis du tænker, at den skal fungere som karrysalat til en sildemad f.eks., ja så skal du jo nok have en form for syltede agurker i tænker jeg? Og hvad mere mon?

Denne æggesalat blev lækker og blev i dagens anledning hurtigt pyntet med to skiver agurk. Karse ville nok også have været godt på toppen?
DSC_2244Søndagen er slut og det har været den mest fantastiske forårssøndag. Jeg har indviet min have, drukket te og læst i min tykke bog med tæppe og til fuglenes skønsang. Snart skal havebordene findes frem og vi kan begynde at nyde måltider i det fri.

Hvor er det fantastisk! Tiden måtte godt stå stille sådan en dag!

Håber også du har haft en rigtig god forårssøndag 🙂

Mere inspiration

6 Kommentarer

  1. Jane 7. juli 2016 af 21:43- Svar

    Lille fif : æg kan pilles nemt, hvis man ruller æg (afkølet) nogle gange på bordpladen. Eller ryste æggene i en skål med låg??

    • Gitte Hansen 7. juli 2016 af 23:07- Svar

      Ej det var da gode fifs. Tusind tak skal du have. Det husker jeg lige næste gang 🙂
      Håber æggesalaten smagte dig/jer
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Christine Thomsen 12. december 2013 af 22:12- Svar

    Du kan putte en lille smule natron i kogevandet, så glider skallen også nemt af.

    • Gitte Hansen 13. december 2013 af 11:37- Svar

      Supergodt husmorfif! Tak for det. 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Carina 5. december 2013 af 08:42- Svar

    Hejsa 😉
    Lad dine friske æg ligge ved stuetemperatur et døgns tid, så trænger der ilt gennem skallen, så der kommer et lag luft mellem skallen og hinden. Ellers kog æg slå skallen i stykker og lad dem ligge i vand en times tid inden de pilles 🙂

    • Gitte Hansen 5. december 2013 af 21:22- Svar

      Det var dog gode tips Carina. Tak for dem. Tror jeg vil prøve dem med at lade æggene ligge i vand en times tid først. Enkelt og let. ELSKER husmorråd fra kloge husmødre 🙂
      TAK og hyggeligt du har lyst til at følge med på bloggen. 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar