Hurtigtkogt æblemarmelade med kardemomme, kanel og vanilje

  • Æblemarmelade med kanel, kardemomme og vanilje

Æblemarmelade med kanel, kardemomme og vaniljeLækker æblemarmelade med kardemomme, vanilje og kanel. Det kan der komme ud af at høste endnu et æblebjerg i weekenden. Hver gang jeg vender ryggen til…rasle, rasle….pludselig er der dumpet nye æbler ned i min turban.

Hvad stiller man så op med alle de æbler? Tja, tjo man kan jo bage og spise så mange æblekager som man orker. Du kan finde f.eks. inspiration til utallige æblekager her.ÆblerDu kan også trylle den lækreste æblemarmelade og æblesmør

Dagens æblehøst blev denne gang også forvandlet til æblemarmelade. Altså der er jo grænser for hvor mange kager man orker at spise, ikke? Selv en Bagenørd kan få nok, selvom der skal meget til 😉

I dag skal du høre om en særligt hurtigtkogt æblemarmelade med kanel, kardemomme og vanilje.

En lækker marmelade med de lækreste æble-krydderier.

Jeg lavede et glas helt sukkerfri marmelade, og et glas smagt til med sukker. Min datter lever glad og begejstret et helt sukkerfrit liv, og hun skal da også have marmelade på brødet. 🙂Æblemarmelade med kanel, kardemomme og vaniljeTil æblemarmelade med kardemomme, kanel og vanilje skal du bruge:

Hurtigtkogt æblemarmelade med kardemomme, kanel og vanilje
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Hurtigtkogt æblemarmelade med kardemomme, kanel og vanilje
Forfatter:
: Syltetøj, kompot og marmelader
: Stop madspild
Portioner: 3-4 glas
Det skal du bruge:
  • Æbler (en grydefuld, jeg målte ikke mængden af i kilo)
  • 3 tsk. kardemomme, 1 spsk. kanel (eller 1 kanelstang, hvis du har)
  • 1 tsk. koncentreret vaniljepulver eller ½ vaniljestang
  • Smages til med lidt sukker.
  • Lidt Atamon.
Sådan gør du:
  1. Skræl æblerne, tilsæt krydderier og lad æblerne koge næsten til mos. Hvis du godt kan lide din marmelade lidt rustik, så skal du ikke lade dem koge helt så længe.
  2. Min marmelade simrede 20-30 minutter ved svag varme, men jeg kan også godt lide en helt fin marmelade.
  3. Jeg lader bevidst også marmeladen koge lidt længe, for så fordamper væden og man slipper for marmelit/syltesukker.
  4. Jeg tog en portion æblemarmelade fra (den sukkerfrie portion) og smagte den anden portion til med sukker.
  5. Tilsæt lidt Atamon og hæld marmeladen i Atamonskyllede glas. (husk også at skylle lågene)
  6. Lad marmeladen afkøle og opbevar i køleskab.

ÆblerDSC_9289DSC_9291Voila. Så er der lækker æblemarmelade.

Det kan evt. smages til med flere krydderier

Æblemarmeladen smager fantastisk på nybagt brød. Uhm kombinationen af kardemomme, kanel og vanilje!Æblemarmelade med kanel, kardemomme og vaniljeMan kan jo spørge, om det ikke bare er æblemos jeg har lavet? Jo måske, og hvis ikke man vil spise den på brødet, kan man da også bare bruge “æblemosen” til en gammeldags æblekage? Lidt knuste makroner og flødeskum og voila? Jo det kunne man fint, men man kan også vælge nøjsomhedens vej og bruge “mosen” som marmelade.

SÅ lækker marmelade og du kan fint bare bruge din nedfaldsfrugt. Stop æblespild – stop madspild. 🙂

Den sukkerfrie udgave blev godkendt, krydderierne gav god smag, men moren kunne ikke undvære sukkeret. Godt vi har et glas marmelade hver 😉

Ja det var ikke så præcise anvisninger på mængderne i denne opskrift, til gengæld er det virkeligt let at lave marmelade. Simrekoge til mos og næsten ingen væde= marmelade.

Både den sukkerfrie datter og den sukkerglade mor jubler. Har været i haven og sondere terrænnet i dag. Er der mon dumpet flere æbler ned i vores  æbleturban? 🙂Æblemarmelade med kanel, kardemomme og vanilje

Mere inspiration

8 Kommentarer

  1. Stine 7. september 2016 af 21:48- Svar

    Hej Gitte
    Kan det passe, at der ikke skal vand i gryden?
    Venlig hilsen
    Stine

    • Gitte Hansen 7. september 2016 af 22:02- Svar

      Jep, det behøver du slet ikke. Der er rigeligt med vand i æblerne 🙂
      Rigtig god fornøjelse med æblekogeriet 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Karin 20. september 2015 af 10:43- Svar

    Hvor meget er “lidt atamon”? Og hvor købes det?
    Hvor længe kan sådan noget holde sig, hvis ikke det bliver lyn-spist?? (Tænker at lave et glas/en bøtte til min mor, men der går lige lidt, inden jeg ser hende).

    • Gitte Hansen 20. september 2015 af 10:47- Svar

      Lidt Atamon er en halv tsk pr glas. Det kan fint holde sig et par måneder på køl, hvis du sørger for at glas og låg er helt rene. Skylles i Atamonvand først. God fornøjelse, din mor bliver glad. :mrgreen:
      Mange hilsner
      Gitte

  3. tina nymann 10. september 2014 af 10:36- Svar

    Mums!! Det er en super god ide, du kommer med der…Takker. Skal fluks hjem og lave æblemarmelade uden sukker:-)

    • Gitte Hansen 10. september 2014 af 20:00- Svar

      Hej Tina
      Dejligt at høre du synes om æblemarmelade-ideen. Det er supernemt og smager jo så lækkert! Det undrer mig virkelig at man ikke kan købe æblemarmelade i butikkerne, hvorfor ser man det ikke på marmeladehylderne? Nå pyt, så er det jo godt at vi kan lave det selv 😉
      God fornøjelse i dit køkken fortsat 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  4. Ulla- Britt 8. september 2014 af 23:23- Svar

    For at minimere madspildet så kan man koge æbleskrællerne og kærnehuse .. si det og koge det ind med sukker til en lækker æblesirup som kan smages til med lakrids pulver el kanelstang el vanille .

    • Gitte Hansen 9. september 2014 af 20:49- Svar

      Hej Ulla-Britt
      Det var da et fantastisk stop madspilds-fif du kom med der! Det vil jeg huske. Har det også skidt med at smide skrællerne ud faktisk, men da det er nedfaldsfrugt går meget til spilde p.g.a. stød og pletter. Vi har også meget skurv på vores æbler og den slags skræller du’r vel ikke så?
      Supergod idé med æblesirup ellers og det lyder da bare så lækkert med lakrids eller kanel. Det må jeg prøve engang jeg har pæne skræller i overskud. Tak og hyggeligt du kiggede forbi bloggen 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar