Franskbrød og hvidløgsflutes af samme grunddej. Super smart og super lækkert brød du skal høre om i dag 🙂Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskrift

Forleden skrev jeg om en lækker Römertopf-ret med kalkunbryst og bulgur .

Til retten spiste vi et lækkert hvidløgsbrød og nu skal du da have opskriften.

Det er en helt genial opskrift, for der bliver nemlig nok til både flutes og et franskbrød ud af samme portion – så du kan glæde familien med både lækre hvidløgsflutes til aftensmaden og et lækkert franskbrød til morgenkaffen/eftermiddagsteen. Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskrift

Jeg har brugt majsgryn i dejen og det giver brødene en fin gul farve. Du kan også bruge majsmel eller en helt anden meltype.

Hvidløgsflutes og franskbrød af samme grunddej – nem opskrift med majsmel

Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskrift
Af denne grunddej kan du bage både hvidløgsflutes og franskbrød
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 40 minutter
Samlet tid: 1 time
Ret: Hvidløgsflutes og franskbrød
Portioner: 10 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Dej:

  • 8 dl lunkent vand
  • 50 gram gær
  • 1 tsk sukker
  • ½ tsk salt
  • Ca. 1 kg hvedemel/speltmel
  • Ca. 250 gram grahamsmel kan erstattes af anden meltype
  • Ca. 250 gram majsgryn/majsmel kan erstattes af anden meltype

Hvidløgsolie:

  • 1 dl olie solsikke- eller rapsolie. 100 gram smeltet smør kan også bruges
  • 4 friskpressede fed hvidløg
  • ½ tsk groft salt
  • 1 spsk persille tørret eller 2 spsk frisk. Andre krydderurter kan bruges

Sådan gør du

  • Gæren røres ud i den lunkne væske og melet tilsættes lidt efter lidt. Brug gerne forskellige og lidt grovere meltyper.
    Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskrift
  • Brug gerne røremaskine. Dejen skal have sådan en konsistens, at den let slipper dejkrog og fingre, uden at klistre for meget.  Måske du skal bruge lidt mere/mindre mel.
  • Tag lidt under halvdelen af dejen fra et til franskbrød/boller. Af denne grunddej vil du kunne bage mange lækkerier. Af denne portion fik jeg 4 flutes og 1 franskbrød, men det kommer meget an på hvor store du laver dem.
  • Lad gerne franskbrødet hæve i en hævekurv. Det giver det fineste brød.
    Franskbrød
  • Rør nu hvidløgsolieblandingen sammen i en lille skål og ælt den herefter ind i flutes-dejen. Dejen må godt føles lidt klistret.
    Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskrift
  • Nu skal flutes-dejen hæve. Ca 20 minutter et lunt sted.
    Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskrift
  • Form nu flutes af hvidløgsdejen. Dyp fingrene i olie, så går det lettere
    Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskrift
  • Træk flutes'ene ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
    Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskrift
  • Skær riller i brødene, så kan du nemmere "styre" hvor de sprækker.
    Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskrift
  • Drys med groft salt på toppen
  • Hævetid for både flutes og franskbrød: mimimum 20 minutter et lunt sted.
    Franskbrød
  • Bag hvidløgsflutesene ved 200 grader varmluft i ca. 15 minutter. De er færdige, når de er gyldne og sprøde. Franskbrødet skal bages mindst den dobbelte tid
    Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskrift
  • Hold øje og bank på flutes'ene til sidst. Når de lyder hule er de ved at være færdige - dette gælder og
    Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskrift

Noter

Denne portion giver 4 flutes og 1 franskbrød
Grahamsmel og majsmel kan erstattes af andre meltyper - rugmel og fuldkornshvedemel måske?
Brødene kan skæres i skiver efter 5-10 minutters afkøling
Olie kan erstattes af 100 gram smeltet smør
Placer gerne et fad med vand i bunden af ovnen, når brødene bager, det giver en sprød skorpe.
Både brød og flutes er fryseegnede
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Skønne brød – flutes med hvidløg og et lækkert brød

Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskriftAf denne grunddej vil du kunne bage mange lækkerier. Af denne portion fik jeg 4 flutes og 1 franskbrød.  Du kan også bage flutes af al dejen og så bare fryse dem ned? Måske du lige skal lave lidt ekstra hvidløgsolie så?

Jeg brugte min hævekurv til franskbrødet. Det giver det fineste rillede mønster på overfladen. Når franskbrødet er hævet, vippes brødet direkte ud på bagepladen (beklædt med bagepapir)

Har du ikke en hævekurv, så lad bare dejen hæve i en skål og bag brødet i en almindelig rugbrøds/franskbrødsform. Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskrift

Her et close-up af de lækre hvidløgsflutes. Knasende sprøde og lækre.Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskrift

Brødene snuser himmelsk!

Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskrift

Behøver jeg fortælle, at brødene smager helt igennem himmelsk med iskoldt smør på?

ALT nybagt brød smager jo himmelsk med iskoldt smør på, men hvidløgsbrød smager bare ENDNU bedre! 🙂Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskrift

Knasende, sprøde og meget lækre hvidløgsbrød med salt.

Der var rigeligt til fryseren og til madpakkebrød dagen efter. Hvidløgsbrød smager fantastisk med ost eller paté på. Perfekte til tapas og brunch-bordet også.

Brødene vil også være et hit til en lækker hjemmelavet lasagne eller pasta bolognese

Lasagne opskrift med rødvin - hjemmelavet
Hjemmelavet lasagne fra bunden med rødvin og bechamelsauce
Se opskriften her
Spaghetti Bolognese lækker kødsovs til pasta
En skøn spaghetti bolognese - perfekt kødsauce til pasta eller lasagne
Se opskriften her
Gratineret pasta af spaghetti Bolognese

 Et sidste syndigt smørbillede kommer der lige her. Her kan du også lige ane lidt af kalkun/bulgurretten. Uhm.

Hvidløgsbrødet gik så fint i spænd med kalkunretten. Kast dig roligt ud i begge projekter 🙂Hvidløgsflutes og franskbrød - nem opskrift


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.