Influenzaondskab med et glimt i øjet

Der har været usædvanligt stille her på bloggen de sidste dage. Helt tyst på kanalen. Hvorfor mon det? Hvis du læser med på bloggens Facebook-side vil du vide at jeg – igen- ikke har lidt i stilhed.

Da jeg fornyligt brækkede mit kraveben gik det op for dig at jeg er typen der jamrer jeg HØJT og inderligt når jeg har ondt, er syg og sølle. Og det er jeg. Nu igen. Jeg har en grum influenza. Nogen ville sige, at alle influenzaer da er grumme, men nej det er de ikke. Nogen influenzaer er grummere og ondere end andre. Jeg har fået den særligt slemme slags. Surprise? 😉

Influenzamonstret hærger:

På Facebook siger vittige hunde at jeg tackler sygdom som et mandfolk – at jeg beklager mig så slemt at man skulle tro jeg var ramt af “manflu”. Ja man er ikke et sekund i tvivl hvis min verden går mig imod. 😉

Andre vittige hunde siger også at det da vist er tegn på fremskridt, at jeg er begyndt at skrive på de sociale medier igen. Det kan der vist være noget om. Det er også et livsbekræftende træk at jeg overhovedet overvejer at skrive på bloggen igen. Jo jeg er på vej ovenpå, men du vil heller ikke vide hvad jeg har kæmpet mig op fra! 😉

I weekenden havde jeg over 40 i feber og fy for dælen da! En hel nat sov jeg kun 1 time og lå ellers og klaprede tænder eller svedte altimens mit hovede var ved at sprænges. Dagen efter var jeg så svimmel jeg ikke kunne gå på trapper og brændte så meget på huden at jeg ikke magtede et bad.

Jep  – jeg har influenza! Som 4 ud af 9 på mit kontor. En smitsom slags med hoste, utilpashed, muskel-ledsmerter, eksplosiv hovedpine ja du ved alle de klassiske symptomer. Jeg er nu på 5 dagen og havde jo forlængst troet at jeg ville være retur på arbejdet. Voldsomme hedeture, hosteanfald og en træthed så blytung har dog holdt mig tilbage. Jeg kan ikke sidde et kvarter på stolen uden at falde i søvn. Jeg kan ellers ALDRIG sove om dagen, så er det sløjt. Hedeture, en gnækkende stemme og 1000 hosteanfald. Det vil jeg hverken byde mig selv, mine kolleger eller gæsterne på biblioteket. Jeg bliver hjemme til jeg er rask.

Hvem åbner for ambulancen?

Nå men dette indlæg skal ikke bare være beklagelser (JO! Siger min indre jamre-stemme!) Jeg er nemlig snart ved at være træt af at høre mig selv. Jeg har prøvet at læsse af og jamre gevaldigt til min mand, men hvad giver I? Han hører ikke efter! Han vil helt tydeligt hellere se TV!! Her sidder jeg på gravens rand??

I mit stille sind forstår jeg ham jo godt, men nærtagende, pirrelig og syg som jeg var spillede jeg en dag småfornærmet og sagde til ham, i håb om at skabe bare lidt kontakt: “nå men hvis jeg pludselig en dag får et hjerteanfald, så ringer jeg bare 112 selv ikke?? “intet svar”….”NÅ MEN DU VIL NOK OPDAGE AMBULANCEN PÅ ET TIDSPUNKT, GIDER DU ÅBNE FOR DEN?!”  …..”Hva’?” Se DET kunne skabe lidt kontakt, men omsorg, fik jeg det? Næh. Nu prøver jeg hos dig! 🙂

Ej når jeg sådan læser dette på skrift kan jeg godt tænke. Sagde jeg virkelig dette om ambulancen i min feberkoger! Det var sgu da barnligt, vildt langt ude og sølle at spille på sin elendighed? Mellem os sagt ville jeg også hellere have set DEADLINE og jeg ville da nok have brølet “HOLD NU KÆFT” hvis min mand var blevet ved med at jamre på den måde! 😉

Nå men sig det ikke til min mand, vel? Lad ham bare skamme sig lidt for ikke at have hørt efter alle mine beklagelser 😉 Lad os ikke håbe han læser med her. Lige nu har han travlt med at se yndlingstv igen – han har herredømme over fjernbetjeningen i disse dage. Idag prøver jeg ikke at trænge igennem til ham, jeg prøver at trænge igennem til dig istedet 🙂

Fremover hører du mig ALDRIG sige at mænd er slemme når de er syge, for uanset hvad er jeg VÆRRE! 🙂

Ja det er ikke gået hen over hovedet på nogen at jeg har været syg. Teenagerne fortæller at jeg har sagt “lyde” fra sofaen, som om jeg var ved at dø. Dybe støn, klynken, jamren. Jamen jeg kunne ikke engang åbne øjnene uden de løb i vand, det var da også SYND for mig! 😉 Godt jeg kunne ringe til min mor og blive ynket! Her i min familie var der ikke plads til meget ynk, allerhøjst et “hvorfor åbner du ikke de øjne mor?” TAK for omsorgen! 😉

Familien laver mad – sikke en fest!

Jeg skal ikke klage. Med et trylleslag er rollerne byttet om. Sønnike spørger mig ikke længere “Hvad skal vi spise?” Hvad ved godt han ikke kan forvente et positivt svar fra mig. MAD? Jeg gider ikke! Hverken lave det, spise det eller tænke på det. I weekenden lavede datteren mad og jeg var knapt oprejst imens de andre spiste. Fantastisk – godt de andre kunne sikre artens overlevelse med stabilt fødeindtag til flokken imens jeg kæmpede svære kampe i mit feberindre!

I dag har manden lavet panerede kalveschnitzler og var supergod til det. Heldigvis havde jeg i dag lidt appetit for første gang i 5 dage, og det var godt, han sad nemlig glad og ventede på ros og anerkendelse. Jeg roste og sagde tak. De andre dage har jeg mest kommentereret maden med “kartoflerne smager de ikke ret melet? Sidder de ikke også fast i jeres hals?” – ikke pænt af mig nej, slet ikke, men når man er syg må man godt være sådan lidt, du ved, ond og eksplosiv, for verden er jo OND ved én og det er SYND for den syge!? Nogen ville sige at det kun er børn <5 år dette gælder for, men sådan er det ikke. Det gælder også for kvinder >45 år – ihvertfald dem der er ramt af den særligt slemme influenza! (pivet, næh nej!):-)

Flere positive glimt ved influenza

Nå men nogen gange er der alligevel fryd og gammen på matriklen, selv når influenzapesten hærger. Når jeg vågner op fra lur, læser lidt i min krimi og sidder/ligger helt stille i sofaen. Så kommer husets kat pludselig glad spankulerende forbi med sin ranke hale. Den ser glad, overrasket og forventningsfuldt op på mig i sofaen som om den tænker “hvad laver DU dog der? Du plejer jo at storme rundt i køkkenet??” Katten skynder sig at springe om, som var den bange for at jeg skulle nå at fortryde. Den slår sig ned, og falder straks i dyb spinde-trance. Den sover bedst med min hånd på dens hoved og fjerner jeg hånden kigger den straks bedende på mig “Please, ae mig lidt mere, ikke?”

Jo da lille mis. Du er min ven. Du kan godt fornemme at patienten er rigtigt syg og trænger til særlig katteomsorg, når nu ikke andre gider. Du er en god lille ven og vel på tide det blev pay-back-time nu jeg har fodret dig hver dag i 10 år? 🙂

Lille mis og sofastunderne må være et af influenzaens positive glimt.

2015-03-10 18.06.57

Overlever på te, syrlige drops og krimier

Jeg har læst bøger der i sofaen, for heldigvis kunne jeg læse igen da feberen begyndte at falde. Med 40 i feber hopper bogstaverne og man er halvt i vildelse. Nogen flinke sjæle foreslog lydbøg, men jeg orkede ikke engang at downloade og styre smartphoneknapper. Nej. Jeg ventede på den ægte vare. Papirbøgerne. Har nu foreløbigt læst 2½ af disse gode bøger. Jeg kan anbefale dem alle. Supergode skandinaviske krimier alle, mangler du læsestof, så skyld dig at resérver dem på dit bibliotek (klart en bibliotekar ikke vil foreslå dig at købe! 😉

Tid til gode krimier må også siges at være et af influenzaens positive lyspunkter (hvis vi absolut skal finde på nogen)2015-03-10 06.47.55

Jeg har forresten også lavet mad en aften. I søndags. Det krævede en kraftpræstation, men hånden på hjertet, tog maden 5 minutter at lave. Jeg lagde en færdigmarineret skinke i midten på et fad og lagde hasselbackkartofler rundt om. Kartoflerne var skrællet, de skulle bare snittes. Det tog jo ingen tid, men jeg var komplet kvast bagefter, og var nødt til at sove 1 time bagefter (PIBER HUN NU IGEN!!)  
2015-03-08 16.58.07Fadet blev stegt 1½ i ovnen. Voila. Stegen blev mør og fin men slam, min smagssans forsvandt før vi satte os til bords, så ingen smagsfortjeneste til mig. Familien fortalte at det var en fin menu, men det mad, meninger og feedback ragede mig en høstblomst. Who cares, skid da hul i det mad! Ja jeg er vist ikke nem at bo i hus med når jeg er syg 😉

Vægttab 2 kilo!

Eneste positive ved madleden er da vist lige, at hvis jeg fortsætter med at tabe vægt med denne hast, så ender jeg med at være bikikiklar inden 1. april. Ta den! Influenza=Ufrivillig fastekur=2 kilo vagttab (tiltrængt). Endnu en af de få positive ting ved influenza! 😉

2015-03-08 18.59.56

Jeg tror jeg laver et bedre indlæg med stegen, når jeg gider. Du må nøjes med de foreløbige billeder. Nu er jeg også nået dertil at jeg ikke gider skrive mere. Sveden hagler og jeg trænger til dagens lur nr. 4 – eller til at komme tidligt i seng tror jeg snarere. 

Advarer om dræberinfluenza!

Jeg vil slutte af med en advarsel om denne dræberinfluenza. Støder du på nogen i den nærhed, så ifør dig beskyttelsesdragt, visir, rensesprit og advarselslamper. Gå en stor bue udenom. Er din mand smittet, så kys ham ikke og kram kun nådigst.

Der er lys for enden af tunnelen men en styg omgang er det, nu er du advaret 🙂

Håber du kan grine lidt med/af mig og ikke tager mig alt for seriøst. Jeg håber/ved/ og tror du kender mig og bloggens tone så godt nu, at du godt kan klare lugten i bageriet? Jeg håber du ved at selvironi kan forekomme? 🙂

Jeg elsker min familie og er gode venner med min mand – og er taknemmelig for deres omsorg imens jeg har været syg. Du må ikke være i tvivl 🙂

Tak fordi du følger med i tykt og tyndt og tusind tak for alle velmenende, helsebringende hilsener jeg har fået fra jer på Facebook. I har holdt mit humør oppe. Så godt jeg har jer! Tak fordi jeg måtte pibe til jer, når nu min mand hellere vil se Deadline 🙂

Kig forbi bloggen. Pludselig laves der mad og bages kager igen 🙂

Mere inspiration
By |marts 10th, 2015|Bag facaden|8 Comments

8 Kommentarer

  1. tina nymann 11. marts 2015 af 15:31- Svar

    God bedring – dejligt du er oven vande igen;-)!

    • Gitte Hansen 11. marts 2015 af 17:20- Svar

      Hej Tina

      og tusind tak skal du have. Det var pænt af dig at tænke på mig 🙂
      HÅber du slipper for den ONDE influenza 😉
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Tove Pedersen 11. marts 2015 af 10:00- Svar

    Ååh Gitte din stakkel – sikke en omgang du har reddet dig ! Men dejligt at du er begyndt at skrive igen så er jeg sikker på at det går den rigtige vej med helbredet ! Godt du har den lille kat til at trøste dig og holde med selskab, her er det hunden der trøster men det er den også super god til 🙂
    Min datter er desværre også ramt af influenzaen – jeg krydser fingre for at det ikke rammer mig !!!
    Rigtig god bedring
    Venlig hilsen
    Tove P

    • Gitte Hansen 11. marts 2015 af 13:06- Svar

      Hej Tove
      Tusind tak skal du have – dejligt med en hilsen fra dig. Jeg kan også mærke fremskridt men er hjemme i dag også. Overvejer at tage afsted i morgen, afhængig af hvor godt det går med mig i aften.
      Du kan tro at Pelle-hunden også nyder at “mor” er hjemme med influenza, ja hvis man spørger dyrene ville de juble hvis jeg blev hjemmegående 🙂
      Vi krydser fingre for at du slipper for influenzaen. Her i huset er jeg eneste “faldne” – men på arbejdet er vi mange syge.
      Dejligt at høre fra dig og glædelig onsdag til dig
      Mange hilsner
      fra Gitte 🙂

  3. Kathrine Rex 11. marts 2015 af 09:00- Svar

    Kære Gitte.

    God bedring! Håber du snart kommer på højkant med masser af opskrifter 🙂
    Jeg var også igennem en gang influenza for en lille måneds tid siden – din lyder dog meget værre, så jeg føler med dig

    • Gitte Hansen 11. marts 2015 af 09:20- Svar

      Hej Kathrine

      Tusind tak – jeg er i bedring og hvor er det dejligt 🙂
      Tak for din hilsen og godt du er blevet frisk så du kan nyde foråret 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  4. K-V 11. marts 2015 af 06:59- Svar

    Jeg kan kun sige :GOD BEDRING!!!

Læg en kommentar