Jordbær – jordbær – sommersøde jordbær….

Dagene er travle. Arbejdsskrivebordet søges ryddet inden ferien. Ferieplanlægningen på hjemmefronten er i fuld gang. Der var også lige en tårevædet glædesfyldt dimission der lige skulle passes. En glad dimission for en sej, tapper og hårdkæmpende pige. Godt gået og held og lykke på vejen ud i livet 🙂

Dagene er travle, hektiske, trætte, pirrelige og fyldt med sindsstemninger der skifter. Skal man grine eller græde? Dage der kræver sit, på den gode men hårde måde. Dage der bliver husket.   🙂

Dagene er heldigvis også sommerlige. Solen har tittet frem og pludselig, på hjemvejen, stod der i vejkanten en venlig mand og solgte de største, sødeste, rødeste jordbær. Han gav smagsprøver den venlige mand.:-)

Denne sommer har budt på ALT for få jordbær. Sommertrangen til jordbær har ikke meldt sig så ofte, måske fordi sommeren nærmest har været…..ja hvor henne har den lige været den sommer???

To travle hektiske dage blev sluttet af på bedste sommermaner. Med de sødeste saftigste kæmpejordbær med FLØDE og sukker på. (Fløden var dog Milda fløde, men alligevel). Slubre, slubre mums.

Igår købte jeg en bakke. Tænkte at den ville række til os 4. Den venlige mand tog ikke dankort. Jeg købte jordbær for alle mine mønter, men de rakte kun til 1 bakke. Øv. Vi sad alle og kiggede dybt i den tomme skål.

Idag stod den venlige jordbærmand der igen! 🙂 Jubii. Idag var jeg rigere! Jeg købte jeg TO bakker og idag var jordbærrene endnu større!

Idag blev de også spist med fløde. Når bærrene er allersødest synes vi bedst om at spise dem som de er, blot med fløde. Når vi køber jordbær først eller sidst på sæsonen, kan de være lidt sure eller vandige i smagen. Så laver vi jordbærcrumble, jordbærkager, smooties eller hvad vi nu ellers kan finde på. Men når jordbærrene er på sit “højeste” synes vi det er “synd” at komme dem i bagværk. Der skal de spises “naturel”.

Må denne sommer byde på masser af sol og sommer, så de jordbær vi har tilbage, kan vokse sig store søde og saftige.

God jordbær-sommer til alle 🙂

 

 

Mere inspiration

Læg en kommentar