Jordbærmilkshake i haven

Det er svedigt varmt og jeg må opgive. Jeg magter ikke at opholde mig i solen.

Heldigvis er der skyggesteder 😉

Sådan et sted fandt vi idag. Sønnike er hjemvendt fra Bornholm. Træt, kvadret, solbranket men glad.

Vi fejrede hans hjemkomst  med en lækker sommerdrik i haven imens vi hørte hans ferieberetning. Altså det han orkede at fortælle. 😉 Der var blevet hugget sten, spist kæmpe is, KÆMPE is!, kæmpet kampe mod søsyge og spist mange chips og drukket meget sodavand.

Godt sønnike er hjemme igen. Nu er flokken komplet igen. Så har jeg det allerbedst. 🙂

Sådan så vores festlige sommerdrik ud :

Jordbærmilkshake i sommerhaven

Drikken består såmænd bare af 1 ltr. skummetmælk, vanillesukker, flydende sød og en bakke jordbær.

I blenderen 3 minutter.

Lidt for mørkt billede af jordbær og vanille i blender

Vupti.

Milkshaken havde også haft godt af en klat vanilleis og nogle isterninger, men det havde vi ikke lige. Iskoldt mælk kan også gøre det.

Det er første gang vi afprøver blenderen på vores Kenwood Major køkkenmaskine. Den fungerede supergodt og alle dele kan komme i opvaskeren bagefter. Næsten det bedste af det hele. 🙂

Iler ud i sommerhaven igen.

Vi ses 🙂

Jordbærvanillemilkshake

 

Læg en kommentar