Jul og doven julehygge i sommerhuset

dsc_3145En lille, glad, julelykkelig og forspist julehilsen til dig her fra sommerhuset.

Vi er glade, begavede og stornyder dagen efter dagen, med god tid og rigeligt med madrester i køleskabet.

Vi har hygget os. Min svigerfamilie kom og fejrede jul her hos os i sommerhuset. Første jul i sommerhuset og hvilken fornøjelse! Der var rigeligt med plads til at danse rundt om juletræet. Der er hyggelige nisser alle steder. Lys. Dekorationer. Konfekt på køl.

dsc_3154Stemningen er mere afslappet og udsigten ud af vinduerne meget smukkere. Gåturene er  bedre og naturen tættere på. Vi elsker vores sommerhus – også ved juletid 🙂

Juletræet? Det hentede vi skal ude i haven. Mikkel fældede det stolt med motorsaven. Det er ikke mange 17-årige, der kan sige, at de egenhændigt har fældet familiens træ selv. Nedlagt byttet. Sejt 🙂

Træet var enormt, så der måtte kappes af flere gange. Alligevel var der ikke plads til stjernen. Den måtte mases lidt på plads. Se selv her.dsc_3139Jo træet var lidt skævt, men det var bestemt bare en del af charmen. Det smukkeste træ. Vores eget 🙂

Disse træjuletræer pynter også i sommerhuset. I vores nye vinduer er der heldigvis en lille vindueskarm som levner plads til lidt til nips, pynt og personlige hyggeting. Mit yndlingskeramik. Små lys.

Jeg elsker sommerhuset <3dsc_3141

Menuen var af den fineste slags. Vi langtidsstegte to ænder og fik alle klassikerne serveret til, brunede kartofler, rødkålssalat og brun sauce. Rigeligt brun sauce.

Sommerhusets ovn er så nok lige det eneste jeg ikke lige elsker så højt. Ovnen varmer ikke helt så godt og så meget som andre ovne, eller som den derhjemme. Det betød så også, at de to ænder ikke var helt færdige, selv ikke efter 6½ time v. 150 grader. Vildt ikke?

Det var lidt ærgerligt, for ellers var alt en succes. Måske der skal et nyt komfur til eller måske vi bare skal lære at leve med det? Temperaturen må skrues væsentligt højere op næste gang.

Billedresultat for bagenørden langtidsstegt and

Nå men pyt da også med det. Ingen præstationsangst. Det er jo bare en juleaftensmiddag for himlens skyld? Min svigerfar jokede med at “vi jo var hos Bagenørdens” – en Bagenørd der bliver spurgt til råds om netop perfekte ænder?

Ja jeg kunne bare grine lidt af det og lod skuldrene sænke. Herregud da, det var jo bare et par ænder. Måske meget godt, engang imellem, at alt ikke er perfekt? Så man – og omgivelserne – lige kan få justeret forventningerne lidt? 😉

Det tænker jeg (men lægger alligevel skumle planer for hvordan den ovn skal håndteres næste gang der skal serveres 😉

Jeg håber du fik nogle gode julegaver? Det gjorde jeg. Alt hvad mit hjerte kan begære. Alt på ønskelisten og lidt mere til. Alt hvad mit hjerte er fuldt af.

God chokolade, parfume, god te, gode køkkenting til sommerhuset
dsc_3148og se nu lige her. Det allersmukkeste Kazuri-smykke. Jeg ELSKER Kazuri! De smukt malede lerperler, lavet på bæredygtig vis i Kenya. Kazuri der er så smukke og hvor historien også er smuk.

Enlige kvinder, ofte med mange børn, der forsørger sig selv ved at producere lerperlerne. Du kan blive klogere på historien her.dsc_3150Nå men nu til mit smykke. Mine forældre havde givet mig penge i julegave og  jeg tænkte, at de straks skulle konverteres til noget der skulle kunne pakkes ud. Var det ikke en god ide? Prøv lige at se hvor smuk en skat jeg fandt der i smykkebutikken 🙂

Jeg købte smykket i Randers, hvor butiksindehaverne iøvrigt er en oplevelse værd. De nærmer sig de 80 år, men elsker livet i deres butik, omgivet af smukke ting. De KAN bare ikke sige stop og dreje nøglen om, selvom helbredet er svigtende. Jeg forstår dem godt. Jeg har skrevet om et besøg i smykkebutikken, hos det gode ægtepar, hvis du har lyst til at læse med?

Elsker smukke smykker, der har en smuk historie og jeg vil da beholde perlekæden på for altid! I hvert fald skal den pynte på mig i morgen til julefrokosten.
dsc_3149
Nå men den mest mindeværdige gave jeg fik i går, var alligevel en du ikke kan stikke.

Jeg fik en ost! En helt rigtig ost! Min mand havde hjembragt den helt selv fra Amsterdam. En stor goudaost, i kufferten. Jeg fik også stroopwafels – hollandske sirupsvafler.  Gaverne  bragte minder frem fra ungdomsturene til Holland. Skønne gaver!

En ost! Den er alligevel svær at stikke. Kan du? 🙂
dsc_3152

Jeg håbe du har fået gode og fine gaver?

En ferieslap hilsen til dig her fra sommerhuset. Melder: Alt er vel. Vi læser gode bøger. Biblioteksbøger og bøger som den søde julemand havde med.

Denne krimi er jeg i gang med og jeg er fan af alle Krefelds bøger. Jeg læser dem bare næsten for hurtigt? Vil jo gerne trække den lidt, så fornøjelsen varer længere? Heldigvis har jeg flere gode bøger på lager denne juleferie. Skønt med læsetid!Billedresultat for dybet krefeld

Vi har også set Julebagedysten på TV og den norske serie “SKAM” som fanger os alle. Skønt med god familietid. Nærvær, hygge. Tid til at småsludre og bare slappe af.

I morgen kommer min familie til julefrokost, men vi har været så dovne at bestille et pølsebord udefra. Jeg gider ikke storme rundt, vil hellere fokusere på mine gæster når de kommer. Sådan må man godt prioritere engang imellem tænker jeg? Sådanne beslutninger slutter jeg fint (jule)-fred med.

1. juledag er en hellig hviledag herhjemme, der gider jeg ikke fare rundt og lave mad. Julefrokoster gider vi heller ikke. 1. juledag vil vi dovne, pakke gaver ud, spise rester og sove til middag. En drømmedag!

Her en stor julehilsen fra mig til dig. Jeg håber du nyder dagene med familien lige så meget som jeg. Nisserne, godterne, fritiden. Det søde liv. Kærligheden og samværet 🙂

Glædelig jul ønsker jeg dig og dine <3   dsc_3155

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. mormormedstiletter 26. december 2016 af 19:18- Svar

    vor skønt at I holder jul i sommerhuset og at I bare elsker det:-)
    Vi er i Spanien og skal være hernede indtil 15. januar (5 uger) og jeg savner allerede mine børn efter de første to uger, øv:-)

    • Gitte Hansen 27. december 2016 af 20:10- Svar

      Jeg er sikker på at du/I nok skal få den skønneste jul/nytårsferie dernede. Godt nytår til dig 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Birthe Sørensen 26. december 2016 af 17:15- Svar

    Tak fik en dejlig juleaften og en masse gaver. Det eneste jeg ikke havde ønsket mig, var en gang influenza som ankom lige i den jeg skulle servere and, flæskesteg, medister brunede kartofler m.m.. Nå men risalamandaen var da lavet.
    Ligger nu med snuden i vandskorpen ellers drypper den, hosten stilles med the. Håber det er væk inden gæsterne kommer på onsdag. Snøøøøft.

    • Gitte Hansen 27. december 2016 af 20:11- Svar

      Øv da Birthe – det var da bestemt ikke sådan det skulle gå! Jeg håber du er ovenvande igen. Rigtig god bedring til dig <3
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar