Kager i kollegadåsen: småkager med abrikoskompot og nutella

DSC_3397Hvor er det SLEMT at sidde her og skrive aftenindlæg om småkager, når man er på en selvbestaltet “stop-med-at-spise-lækkerier-kur”. AAARGH. Så er det da GODT at jeg har køleskabet fyldt med nyskrællede gulerødder. Når der er krise nupper jeg sådan en. Sikke en fest jeg har!  Gulerodsfest 😉

Nå men du skal høre om weekendens bageprojekt. De lækreste småkager med abrikoskompot og også nogle af de særligt syndige med Nutella. NEJ JEG KAN IKKE HOLDE UD AT SKRIVE OM NUTELLA NU!!

Suk…

Småkagerne blev gode og de blev straks puttet i en kollegasmåkagedåse. Kontoret på min nye arbejdsplads er vist godt på vej til at blive døbt “kagekontoret”. Hvorfor mon? 😉

2014-03-02 20.09.09Kagerne er lynende hurtige at lave, og du kan putte lige nøjagtig det fyld på som du synes allerbedst om. Her kan du f.eks. læse om syltetøjskager i Alfons Åberg-variant med hjemmelavet hindbærsyltetøj. Øj de blev gode. Supergode!

syltetøjskager syltetøj nemme småkager hurtige småkager hindbærsyltetøj Alfonskager Alfons Åberg småkager Alfons Åberg kager  Bagenørdens syltetøjskager   som dem Alfons Åberg kan li. Hvad med blåbærsyltetøj på toppen? Hvad med en mandler? Hvad med….tja har du gode ideer? Hvad med en lille klat syndig Nutella måske?

DSC_3391

Her kommer basisopskriften på lækre småkager, her med topping af abrikoskompot og Nutella:

Du skal bruge (50 stk): 

175 gram blødt smør

60 gram farin

50 gram sukker

1 æg

1 tsk. vanillesukker

225 gram mel

½ tsk. bagepulver

Fyld: ½-1 dl. abrikoskompot (eller andet syltetøj), et par spsk. Nutella

DSC_3385

Sådan gør du: 

Rør sukker, farin, vanillesukker med smør. Rør ægget i. Bland bagepulver med mel og tilsæt. Rør godt. Voila. Det var faktisk det. Dejen kan røres med ske, hvis smørret er blødt nok, men brug gerne en røremaskine.

DSC_3379 Tril små kugler og tryk en hul ned midt i. DSC_3381 Jeg lavede for nogle uger siden den lækreste sukkerfrie abrikoskompot, efter min kollega Agnes’ anvisninger. Du kan læse om abrikoskompotten her. Jeg havde ikke helt fået brugt kompotten, den var faktisk basis for småkagerne. Friskbagte småkager? Stop kompotspild 🙂DSC_3383 Læg en teskefuld kompot på toppen af hver småkage. Der bliver to plader småkager med 25 på hver. Jeg lavede én plade med abrokos og én plade med Nutella.DSC_3384Uhm hvordan vil det mon smage, med lidt Nutella på toppen? Nutella skaber jo kun glæde hvorend den kommer hen? Det kan da kun gå godt?DSC_3387 DSC_3389Sæt nu kagerne i ovnen i 8-10 minutter på 175 grader varmluft.

Kagerne skal være gyldne og sprøde. De er da blevet meget fine? Fordelen ved at bruge den faste kompot er, at den ikke løber ud som syltetøj ellers gør.
DSC_3396

Jeg kunne nu ellers godt lave med at syltetøjet løber lidt ud på Alfons Åberg syltetøjskagerne. 😉

syltetøjskager syltetøj nemme småkager hurtige småkager hindbærsyltetøj Alfonskager Alfons Åberg småkager Alfons Åberg kager  Bagenørdens syltetøjskager   som dem Alfons Åberg kan li.

Nutellakagerne blev også gode, men Nutellagen blev lidt tør efter bagningen. Måske det næsten ville være bedre at putte lidt Nutella på efter bagningen og lige inden kagerne spises? Øj manner, det ville have været lækkert. Det kunne sagtens gå med Nutella på toppen, fine sprøde lækre søde chokolade Nutellasmåkager. Det gik rigtigt godt endda. AARGH!

EJ JEG KAN IKKE HOLDE UD AT SKRIVE OM (HALLUCINERE/FANTASERE) OM NUTELLAKAGER LIGE NU!!DSC_3402

Godt du hænger på til a ftølge mine vægt-genvordighederr.. Jeg gør. Jeg vil gerne smide 5 kilo. Jeg vil gerne smide 5 kilo. Jeg vil gerne smide 5 kilo.

Ok. Jeg snupper den gulerod…. 😉

Mere inspiration

7 Kommentarer

  1. Mette 11. marts 2014 af 20:42- Svar

    I lige måde 😉

  2. Mette 9. marts 2014 af 13:21- Svar

    Ja det er en evig kamp. Og for mit vedkommende er det bedst at holde stand = NEJ end at begynde, for lidt sukker vil KUN ha mer’!
    Men af og til så er jeg jo i byen og så er det svært – vil også gerne være ‘normal’ – svær balancegang.
    Da jeg startede mit slankeprojekt havde jeg en ide om at jeg skulle veje 58 som mål – jeg har været nede at veje 58 – og jeg er alt for tynd i ansigtet så! Og det er MEGA svært at holde vægten der. 62 – trods alt kun 4 kg mere – men der er jeg ‘pæn’ – og det ER til at holde. Hvis ikke jeg slækker totalt og er ligeglad. (4,1 kg igen…)
    Men jo – en evig måske ikke kamp – men skal altid tænke på, hvad jeg kører ind. Er pt. på skole. De andre æder hele tiden – jeg drikker kaffe, kaffe og kaffe – udover mine afmålte rugbrødshapser og gulerødder. Noget skal bare fylde maven – kaffe er min ven. Og vaniliete – Pichwick har lavet en lækker brev vaniliete – den hjælper på min søde tand.
    Nå lektier…

    • Gitte Hansen 9. marts 2014 af 21:25- Svar

      Hej Mette.
      Det lyder som om vi to er fuldstændigt i samme båd, lige bortset fra at vinteren har “kostet” 8 pluskilo for mig. Åh dem vil jeg så gerne af med! Selvom jeg cykler 14 km hver dag skal/må jeg ikke skeje ud uden det hævner sig. SÅ træls!
      Drikker også sød te som chai (uden sukker og sirup), kanelte, æblete. Jeg skal kigge efter Pickwicks vanillete!
      God kamp til dig. Jeg synes du er supersej! 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Pia Andesen 8. marts 2014 af 18:57- Svar

    Hejsa..

    Jeg har lige afprøvet dine Alfons Åberg kager. Jeg lavede dem med jordbær/ rabarber marmelade . Mums hvor er de lækre, sprøde og super nemme og hurtige at lave..

    Det er ikke sidste gang jeg laver dem… God weekend

    • Gitte Hansen 8. marts 2014 af 22:55- Svar

      Hej Pia

      Supergodt at høre, ja er de ikke bare nemme at bage? Uha de forsvinder som dug for solen og godt at man kan få brugt en marmeladerest, hvis man har. Dejligt du skriver, jeg er glad for du synes om opskriften 🙂
      God fornøjelse i køkkenet fortsat
      Mange hilsner
      Gitte

  4. Mette 7. marts 2014 af 07:51- Svar

    Griner lidt – eller lider med dig… Jeg har ofte tænkt på, at hvis jeg smagte på alle de kager, som du bager, så ville jeg være mange kg større :/ Så GODT jeg ikke deler husstand med dig – men mine børn ville helt sikkert ÆLSKE en mor der bagte kager oftere end hun gør.
    Men der ryger alligevel for meget hyggemad ind. 9 kg skal der af – genbrugskg som jeg kalder dem… Tabte for en del år siden næsten 20 kg – de sneg sig langsomt på igen – men nu er halvdelen tabt! Ikke med kedeligt mad eller pulverkurer – nej ved at spise masser af groft grønt og protein og få hurtige kulhydrater (kun rugbrød – ælsker rugbrød, ingen hvide ris eller hvidt pasta – kun det grove og meget lidt af det)
    Held og lykke – du kan når du vil 🙂

    • Gitte Hansen 8. marts 2014 af 23:10- Svar

      Hej Mette
      Ja det er en konstant kamp og plage og udfordring at holde den slanke linje her i familien. Jeg tabte 25 kilo for et par år siden, var supersej og havde en rygrad af stål. Da jeg var nede på 58 kilo begyndte jeg at slække, for ville jo ikke være tyndere, men så snart man ikke har fokus og siger nej tit (hele tiden?), så skrider vægten hurtigt. Jeg prøver at gøre som du, skære ned på kuldrater og spise proteinholdige fødevarer i stedet. Hytteost, skyr, æg og så videre. Jeg kan og vil heller ikke undvære mine grovboller (med ekstremt meget rugmel i), mine rugbrødder og knækbrød. Som grønt spiser jeg gulerødder, gulerødder, gulerødder og gulerødder (og alt det andet grønne). Jeg har lavet en lækker skyrdip med hvidløg som smager fantastisk til bagte gulerødder, det er jo nærmest kaloriefrit, ej ikke helt men næsten?
      Dejligt at høre vi er i samme båd. Det lyder som om du kommet tilbage på sporet? 1 uge efter sukkerafvænning tænker jeg ikke på kager og slik længere. Fantastisk! 🙂
      Spændemde at følge hinanden fremover. Jeg vil gerne smide 8-9 kilo.
      Suk, men sikke en udfordring
      Vi skrives ved!
      Mange hisner
      Gitte

Læg en kommentar