Kalkun i karry – med ananas, peberfrugt og kokosmælk

  • Kalkun i karry - med ananas, peberfrugt og kokosmælk

Kalkun i karry - med ananas, peberfrugt og kokosmælkI dag skal du høre om en rigtig lækker simregryde, fyldt med smag og gode grøntsager, der kan give kroppen et vitaminboost. Se lige også hvor farvestrålende retten er. Ja den peppede ihvertfald vores vinterhverdag op. Den pyntede på vores tallerkener og i vores sind.

For mig er det komplet afslappende at gå i køkkenet, også selvom jeg kommer sent hjem. Mine to drenge herhjemme sætter også virkelig pris på god hjemmelavet mad, så de er værd at lave mad til. Vi har brug for gode, solide måltider også, bilder jeg mig ind, især her om vinteren, hvor energidepoterne er trætte og flade.

Retten du skal høre om i dag, er nem og lækker. Den er lavet med kalkunbryst, men du kan sagtens også bruge svinekød i tern/svinemørbrad eller kyllingekød i tern. Der venter dig den bedste karrygryde. Uhm <3Jeg er vild med kombinationen karry/ananas/kokosmælk – det giver den skønneste smag. Jeg har også brugt en del grøntsager og creme fraiche i retten. Det var en ægte tøm køleskabet-ret, hvor jeg fik brugt de ting der stod for tur, med kort dato og holdbarhed. Perfekt oprydnings-raid 🙂

Retten var et hit og vi var vilde med den alle mand. Jeg tænker at både små og store vil juble, også hjemme hos dig? Retten er mild i smagen og er du lidt skeptisk over kokosmælken – eller kender du nogen der er – så prøv en portion med alligevel. Tro mig, selv en “blind-smager” vil synes om retten. Kokosmælken giver smag og afrunder og smager slet ikke gennemtrængende af kokos jo.

Portionen bliver stor, og jeg frydes allerede over at vi i morgen bare kan nøjes med at koge en portion ris og varme karrygryde-resterne. Voila – så er onsdagsmenuen klar. 🙂Kalkun i karry - med ananas, peberfrugt og kokosmælkBrug gerne de grøntsager du lige har på lager til retten. Porrer er også være rigtigt fine eller hvad du nu ellers vil kunne finde på? Kalkun i karry - med ananas, peberfrugt og kokosmælkJeg iler med at bringe dig opskriften. Den kommer lige her:

Kalkun i karry - med ananas, peberfrugt og kokosmælk
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Kalkun i karry - med ananas, peberfrugt og kokosmælk
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til to dage
Portioner: Ca. 8 pers
Det skal du bruge:
  • Olie til stegning
  • 2 spsk karry
  • 3 hønsebouillonterninger
  • 1 kalkunbryst skåret i tern ca. 800-1000 gram (kyllingekød eller svinekød kan også sagtens bruges)
  • 1 bakke champignon eller 1 glas hele champignon (det brugte jeg)
  • 2 store løg i tern
  • 6 store gulerødder i tern
  • 4 peberfrugter i strimler - gerne i forskellig farve
  • 7,5-10 dl dl kogende vand
  • 2 små dåser kokosmælk (eller en stor på 400 ml)
  • 1 dåse ananas i tern incl. væde
  • 5 dl creme fraiche (gerne cheasy - kan udelades, men giver en god smag)
  • 2½ dl kaffefløde
  • Salt/peber/ekstra karry
  • Jævning
  • Tilbehør: Fuldkornsris eller fuldkornspasta
Sådan gør du:
  1. Svits karry og hønsebouillonterninger i olien
  2. Skær kalkunbrystet i tern og svits det med. Krydr godt.
  3. Skær løgene i tern og svits med
  4. Rens champignon og svits med (eller brug champignon fra glas)
  5. Skræl gulerødderne i små tern og tilsæt
  6. Rør godt
  7. Tilsæt peberfrugt i strimler
  8. Tilsæt ananas
  9. Tilsæt kogende vand og lad retten simre 15-20 minutter. Du bestemmer hvor meget vand der skal i, jo mere vand, jo tyndere sauce.
  10. Tilsæt creme fraiche, fløde og kokosmælk og lad karrygryden koge lidt op (ikke for meget, så kan kokosmælken skille)
  11. Tilsæt jævning og smag til. Måske skal der tilsættes ekstra salt/peber/karry

Kalkun i karry - med ananas, peberfrugt og kokosmælkCreme fraichen giver en dejlig friskhed til retten -og en blød og mild smagsafrunding også. Hvorfor nu det? Vi havde ½ liter der skulle bruges i dag og sådan går det tit, her i huset: At jeg får lyst til ender med at eksperimentere, for at få brugt “det forhåndenværende søm”. Af samme grund, smider vi heller aldrig mad ud her i huset.

Creme fraiche har aldrig skadet i nogen retter, tænkte jeg, og det gjorde det bestemt heller ikke i denne ret. Har du ikke lige creme fraiche på lager, kan du sagtens udelade og måske lige tilsætte 2½ dl. kaffefløde ekstra?

Jeg smager som regel først karryretter til, til sidst, for nogle gange kan karrysmagen godt blive intens og trække mere smag, jo længere tid, retten simrer. Denne ret skulle dog have et ekstra drys karry til sidst, men lad du endelig gerne dine egne smagsløg bestemme 🙂 Kalkun i karry - med ananas, peberfrugt og kokosmælkRetten er nem at lave, selvom den jo selvfølgelig lige kræver lidt snittearbejde. Det er kun på dag 1 retten tager tid jo, så glæd dig over at kunne fri i køkkenet på dag 2. I morgen skal der bare koges ris og broccoli. SÅ nemt – jeg glæder mig allerede 🙂

Her ser du lige lidt billeder af arbejdsprocessen fra start til slut:

Hold godt øje. Nogle gange er der nemlig kalkunbryst på tilbud og så kan du få ét på næsten 1 kg til 60 kr. Det er ikke meget, når man tænker på, at kødet ikke svinder under stegning og at der bliver mad nok til to dage. Kalkun i karry - med ananas, peberfrugt og kokosmælkNormalvis er kalkunbryst jo et ultra fedtfattigt stykke kød, men jeg ved ikke helt, når jeg sådan har tilsat creme fraiche og fløde? Jeg har dog brugt cheasy og kaffefløde, så helt slemt er det vist alligevel ikke, rent kaloriemæssigt. Vil du holde retten helt kalorielet, så udelad gerne cheasy, kaffefløde og kokosmælk. Det vil også kunne fungere fint.

En rigtig lækker og nem hverdagsservering.

Solen skinnede i dag og det var næsten som om at maden på tallerkenen strålede med om kap? Skønt med farvestrålende mad. De grøntsager dér, kan altså nogle tricks. De får maden til at se meget mere indbydende ud, og så giver de jo smag og vitaminer også. Der blev taget ekstra portioner af retten i dag. Den var et hit.

Jeg håber og tror på, at den også kan blive en populær ret hjemme hos dig? 🙂Kalkun i karry - med ananas, peberfrugt og kokosmælkRigtig god fornøjelse med din karrygryde. Jeg var lidt i tvivl om, hvad jeg skulle kalde retten, men det blev altså bare til “Kalkun i karry” – det kunne også have været kalkungryde, eller karrygryde eller? Kært barn har mange navne. Skal vi ikke bare lade det blive ved det 😉

God fornøjelse med kødgryderne til dig 🙂

Mange hilsner GitteKalkun i karry - med ananas, peberfrugt og kokosmælk

Mere inspiration

Læg en kommentar