Kalkunlår med honning, timian og bacon i Römertopf – Madbloggerudfordringen9

  • Kalkunlår med honning, timian og bacon i Römertopf

Kalkunlår med honning, timian og bacon i Römertopf Efterår og tid til indehygge og langsommelige simreretter. Min stegeso er flittigt i brug på denne årstid- og igen vil jeg rose den for alle dens kvaliteter:

  • alle dele af måltidet kan laves færdigt i ét,
  • der kan langtidssteges, og man snildt kan nå at læse en halv krimi eller en skovtur imens der bliver lavet mad
  • kødet – og tilbehøret – bliver supermørt
  • retterne bliver lækre og smagfulde og al saft og kraft i kød og grøntsager bevares

Kalkunlår med honning, timian og bacon i Römertopf Selvom jeg hænger i bremsen for tiden, skal og bliver der alligevel lavet lidt mad på matriklen. Mad i stegeso kan anbefales, hvis du ikke har energi til at stå i køkkenet i 100 år. Af denne portion, blev der mad til to dage, med 20 minutters indsats. MBU9

Denne opskrift er fra mig til dig men er samtidigt også mit bidrag til Madbloggerudfordringen9 – en ret i det salte køkken hvor alle ingredienser skal tilberedes i ét. En stegeso er perfekt her.

Herligt og forfriskende initativ med Madbloggerudfordringer – jeg har deltaget flere gange og vil deltage igen da. Spændende at blive udfordret – thumbs up til initativtagerne! 🙂Kalkunlår med honning, timian og bacon i Römertopf Dagens ret er ultralet at lave, men den største udfordring bliver nok at opdrive kalkunlår. Jeg har været heldig i supermarkedet et par gange på det sidste (Kiwi) , men hvis det slet ikke kan lykkes dig at opdrive kalkunlår, kan kyllingelår og måske også andelår bruges til denne ret (så skal du nok bare reducere tilberedningstiden og måske undlade bacon til and?).

Kalkunlårene blev smagfulde og saftige. Den lækre marinade og den gode baconsmag gav smag til både kød og kartoffelfad. Stegeskyen kan evt. jævnes, men vi brugte den bare som dryp på kartoflerne og klarede os fint uden sauce. Der kan evt. laves en hvid dressing til. Kalkunlår med honning, timian og bacon i Römertopf Her kommer opskriften:

Kalkunlår med honning, timian og bacon i Römertopf - Madbloggerudfordringen9
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Kalkunlår med honning og timian i Römertopf - madbloggerudfordringen 9.
Forfatter:
: Retter til Römertopf/stegeso
: Slow food - simremad
Portioner: 6 pers.
Det skal du bruge:
  • 4-6 kalkunlår
  • 1½-2 kilo kartofler
  • 6-8 gulerødder i halve
  • 4-5 rødløg i både
  • 1 pk. bacon i skiver
  • Honning-sennepsmarinade:
  • ½ dl olie
  • 2 tsk dijonsennep
  • 2 tsk tørret eller frisk timian
  • 2 tsk akaciehonning
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk hvidløgspeber (el. ½ tsk. friskkværnet peber)
Sådan gør du:
  1. Fyld Römertopf-halvdelene med vand. Fyld den ene halvdel og sænk den anden ned oveni.
  2. Skræl kartofler, gulerødder og løg
  3. Fyld grøntsager i Römertopfen.
  4. Rør marinaden sammen og pensl kalkunlårene (du kan med fordel marinere lårene et par timer i forvejen, jo længere tid, jo mere smagfuldt kød tænker jeg)
  5. Vikl bacon omkring.
  6. Læg kalkunlårene på toppen af kartoflerne og hæld resten af marinaden over kalkun/kartofler.
  7. Sæt Römertopfen i en kold ovn og tilbered retten 2 timer v. 200 grader varmluft. Har du 3 timer kan temperaturen sænkes til 175 grader, 4 timer 150 grader, 5 timer 125 grader osv.
  8. Løft låget af og servér.
  9. Lav evt. en kold creme fraiche dressing til eller jævn den stegesky der bliver tilbage efter du har fisket kartofler/gulerødder op.
  10. Velbekomme

DSC_8502En virkelig smagfuld ret og kalkunlårrene, der ellers nemt kan have en tendens til at blive tørre, blev saftige og lækre, sandsynligvis p.g.a. bacon men også fordi saft og fugt bevares i en stegeso.

Fjerkræ i en stegeso er superlækkert. Prøv f.eks. denne lækre kylling i øl i stegeso – en af bloggens hit-opskrifter.  Du kan finde mange flere opskrifter til din stegeso i den helt særlige simrekategori lige her

Her ser du dagens Römertopf-opskrift i billeder fra start til slut:

Indrømmet. Det var en lille smule fedtet at vikle bacon omkring de marinerede kalkunlår, men det var anstrengelserne værd. Jeg marinerede ikke lårene timer i forvejen, men de blev superlækre alligevel. Har du særligt god tid, så marinér endelig før.
Kalkunlår med honning, timian og bacon i Römertopf Altså totalt lækre de kalkunlår der, selv for os småtspisende. Det er magert kød og det foretrækker jeg særligt disse dage. Se lige en lækkerhaps. Kalkunlår med honning, timian og bacon i RömertopfKartofler og gulerødder blev også superlækre. Smagfulde og møre. Som altid var der kamp om rødløgene her i huset.

Uhm bagte rødløg i Römertopf…

Her i husstanden spiser vi 1 kilo rødløg om ugen, eller tæt på. Er du vild med rødløg kan jeg anbefale dig denne opskrift på syltede rødløg med peberkornDSC_8550 Så er der serveret. Stegesoen tryller igen – alt-i-ét.Kalkunlår med honning, timian og bacon i Römertopf

Og hvordan går det så med den slatne Bagenørd? Vi har været på skovtur i dag og det var saliggørende for krop og sjæl. Intet er så godt som åben høj himmel, når sygdom og verden tynger.

Hvor var det skønt og selvom jeg er svimmel og slap VIL jeg også på skovtur i morgen!

Jeg hænger i bremsen men kravler fremad. I dag har været en god dag, igår var en sløj dag. Mit blodtryk er fortsat alt for lavt – lægen anbefaler kaffe, lakrids og salt på maden. Sikke en kur. Dagens salte køkken-Römertopfret må være god medicin.

Søvn – og rigeligt af den – hjælper også godt på vej. Håber alle mine kneb til sidst vil føre mig i mål. Jeg savner mine kolleger og mit aktive liv – håber snart at kunne “Hej” til det igen.

Dagens indlæg var et forsigtigt lille pip – skrevet i ro og mag i den rolige læsestol. Jeg overanstrenger mig ikke ved at  skrive, men har droslet betydeligt ned på blogindlæg. Fremover vil jeg skåne mig selv meget mere og indlægge skrappe blog-pause-dage.  Måske jeg allerede er blevet lidt klogere? 😉

Heldigt – at der er så propfyldt i bloggens spisekammer. Vi kommer vist ikke til at gå sultne i seng, selvom der nu indføres “fastedage” 😉

Mere inspiration

20 Kommentarer

  1. Nina Thomsen 11. januar 2018 af 23:16- Svar

    Har lavet retten idag – superlækkert. Havde rodfrugter blandet med kartofler og lidt tørret ramsløg sammen med peber. Lod det simre på 150 grader i 3 1/2 time i Römertorp. Jævnede væsken med Sojafløde og maizena.
    Kalkunlår fra Lidl til små penge.

    • Gitte Hansen 12. januar 2018 af 07:36- Svar

      Uhm – det lyder bare rigtigt lækkert Nina 🙂
      Dejligt du synes om opskriften.
      Tak for din tilbagemelding 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Kate Norling 9. januar 2018 af 16:43- Svar

    Har d.d købt 2 store kalkunlår i Netto til kr. 35 og de er lige nu i min rømertopf med bagenørdens opskrift.

    Kate

    • Gitte Hansen 9. januar 2018 af 20:22- Svar

      Hej Kate
      Ej hvor er du heldig! Det er rigtigt sjældent der er kalkunlår i butikkerne, så det var da et rigtigt godt tip. Håber maden smagte dig – jeg mindes at det var en super lækker ret 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Cindie 13. december 2017 af 11:50- Svar

    Jeg vil så gerne lave denne opskrift på lørdag til gæster. Men jeg forstår ikke denne del:

    Fyld Römertopf-halvdelene med vand. Fyld den ene halvdel og sænk den anden ned oveni.

    Kan du skære det ud i pap for mig? Har ikke en stegeso men et Le Cruset fad med låg.. Det er vel fint?

    • Gitte Hansen 14. december 2017 af 20:07- Svar

      Hej Cindie
      Denne vejledning er hvis du bruger en stegeso af ler, for den skal suge vand først. Det behøver du slet ikke med en Le Creuset, så spring du bare dette punkt over 🙂
      God fornøjelse med retten. 🙂
      Hvor har du været så heldig at opdrive kalkunlår henne? Jeg synes nemlig, at de er ret så svære at opdrive?
      Mange hilsner
      Gitte

  4. Lilian Christensen 9. maj 2017 af 17:08- Svar

    Mums

    • Gitte Hansen 10. maj 2017 af 20:59- Svar

      Ja dem må du prøve. De kalkunlår er super lækre 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  5. Kim 9. februar 2017 af 11:23- Svar

    Hej. Lige et hurtigt spørgsmål.
    Skal der væde i bunden ved kartoflerne, eller steger de bare i egen væde og fedt fra kalkunen. Jeg bruger en støbejerns gryde med låg, tænker det er samme princip.
    Glæder mig til der er mad ?

    • Gitte Hansen 9. februar 2017 af 12:11- Svar

      Hejsa Kim
      Nej så vidt jeg husker “dampsteger” de bare i egen væde og sky fra kalkun/bacon. Du kan godt tilsætte et par dl. bouillon i bunden, men det er ikke nødvendigt tænker jeg.
      Det er en rigtig lækker ret, så du kan sagtens glæde dig. Hvor lykkedes det dig at opdrive kalkunlår? De er svære at finde 🙂
      Velbekomme jer Kim 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  6. Lone 1. februar 2017 af 14:28- Svar

    Hej 🙂
    Jeg har haft lavet denne og det var helt fantastisk 🙂 Nu leger jeg med tanken om at lave den til en fødselsdagstøsemiddag – men
    kan man lave den med den variation, at det “kun” er løg, gulerødder – og evt andre rødder der er i bunden og man så laver ris og salat til? (= tror du, at der vil være nok saftighed tilbage?)
    Ser frem til dit svar 🙂 – og tak for lækre opskrifter! 🙂

    • Gitte Hansen 1. februar 2017 af 20:11- Svar

      Hej Lone
      Ja det tror jeg sagtens du kan. Gerne rigeligt med rodfrugter i bunden, så kalkunlårene bliver hævet op og ikke “svømmer” alt for meget rundt i væden i bunden.
      Det skal da nok blive super lækkert 🙂
      Rigtig god fornøjelse med retten. Jeg håber I får en hyggelig fødselsdagstøsemiddag 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  7. Anne-Marie 29. januar 2017 af 22:41- Svar

    Tak for en god opskrift. Det var debut med kalkunlår og din opskrift gjorde det klart til en succes. Mums.

    • Gitte Hansen 30. januar 2017 af 20:42- Svar

      Tusind tak for din tilbagemelding Anne-Marie – det glæder mig meget at du synes om opskriften. Jeg tænker sagtens at du/vi kan bruge opskriften til kyllinge- eller andelår også, kalkunlår er jo så frygteligt svære at opdrive. Skriv gerne, hvis du kan tippe om hvor man kan køb kalkunlår lige nu 🙂
      Dejligt at maden smagte dig/jer
      Mange hilsner
      Gitte

      • Sabine 5. februar 2017 af 15:41- Svar

        Kalkunlår har de i Lidl lige nu.
        Vh Sabine

        • Gitte Hansen 5. februar 2017 af 20:12- Svar

          Hej Sabine
          Ej hvor fint, tusind tak for tippet. Dejligt du lige skrev 🙂
          Mange hilsner
          Gitt

  8. rita lykkebo 10. oktober 2016 af 10:11- Svar

    Det er mange år siden jeg har lavet kalkunlår sidst, men fandt nogle i Lidl for et stykke tid siden, og hvor jeg dog fortryder at jeg ikke købte nogle flere.Super,super opskrift.

    • Gitte Hansen 10. oktober 2016 af 19:34- Svar

      Hej Rita
      Hvor lyder det bare godt altså, det glæder mig. Ja det eneste triste er bare, at kalkunlår er så svære at opdrive. Mon ikke slagteren kan have nogen i overskud engang imellem?
      Dejligt retten smagte jer . Tusind tak for din tilbagemelding Rita 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  9. Karin 15. oktober 2015 af 07:42- Svar

    Tak for en spændende ret i stegesoen, elsker disse dejlige retter hvor det kun er en ting til rengøring, og oprydningen er foretaget i god tid før spisetid 🙂
    Mht. kalkunlår, kalkuncuvette, så kan vi få det i Meny her i Holstebro, er det ikke i køledisken, kan det bestilles. Det sker vores Spar butikker har dem, men for at være sikker vil jeg gå i Meny (før Superbest).

    • Gitte Hansen 15. oktober 2015 af 09:53- Svar

      Tak for tippet, bringer straks det videre her. Håber retten vil smage dig ☺
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar