Karrykål med porrer og ris og de bedste frikadeller

  • Karrykål med porrer og ris og lækre frikadeller

Her i huset er vi totalt vilde med karrykål. Vi storspiser det, når der er “kålsæson”  og hvor man kan være heldig at få et kæmpe hvidkål for en 10’er.

Med karrykål kan familien spise et helt hvidkål på en aften, men hvis du strækker portionen med f.eks. gulerødder, ris eller kartofler, kan du være så heldig, at portionen rækker til 2 dage. Vi er 4 i husstanden hér, to store børn – faktisk voksne. Det kan ses på de mængder der øses på tallerkenerne herhjemme… 😉Billedresultat for bagenørden hvidkålDet jeg prøver at sige er, at vi ELSKER karrykål herhjemme. Alle vil have frokostbøtter med  dagen efter, så nogen gange rækker portionen ikke til 2 dage. Det må siges at være den allerbedste anbefaling. 🙂

Laver du også mad til 4, må du have din største gryde i sving. Jeg brugte min store støbejernsgryde og fyldte den til randen. Det kan du også roligt gøre. Er det første gang, så prøv med en halv portion og se om retten bliver et hit hjemme hos dig. Det tror jeg på! Retten er også fryseegnet og jeg har kun godt at sige om karrykål:

Det er sundt, billigt, nærende og nemt at lave. That’s it! 🙂 Den karrykål du skal høre om i dag, er med ris og porrer.  Der var simpelthen lige et godt tilbud i butikken. 1 bundt på 5 kroner. Jeg nuppede da lige to.

Karrykål er taknemmeligt, for du kan bruge lige de grøntsager du har på lager. Porrer passede SÅ godt til, men tilsæt også gerne gerne kartofler, gulerødder og ris eller nudler til retten.

Når du tilsætter ekstra fyld, mætter retten bedre. Måske du er så heldig, at den derved også kan strækkes til to dage? Du slipper også for at have flere gryder i sving, når både grønt og tilbehør laves færdigt i ét. Smart!Karrykål med porrer og ris og lækre frikadellerDu får opskriften lige her. Bare rolig, den er nem 🙂

Karrykål med porrer og ris og de bedste frikadeller
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Karrykål med porrer og ris og lækre frikadeller
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til to dage
Portioner: 8 pers.
Det skal du bruge:
  • 4-5 spsk olie
  • 3 bouillonterninger
  • 4 spsk karry
  • 6 porrer i skiver
  • 1 hvidkål skåret i smalle strimler
  • 4 dl ris
  • 1,2 liter kogende vand
  • Salt/peber
Sådan gør du:
  1. Svits karry og bouillonterninger i olien.
  2. Skær porrerne i skiver og tilsæt. Lad porrerne "falde lidt sammen", så der bliver plads til hvidkålen
  3. Skær hvidkålen i smalle strimler og tilsæt.
  4. Tilsæt ris og kogende vand.
  5. Tilsæt rigeligt salt og peber
  6. Lad karrykålen simre under låg ca. 20 minutter, og vend den rundt et par gange undervejs.
  7. Serveres rygende varm - evt. med soyasauce til.

Gryden bliver fyldt til randen, så du skal bruge din største gryde til denne portion. Jeg brugte min store støbejernsgryde, måske du også også har en kæmpegryde? Ellers skulle du måske bare nøjes med ½ hvidkål? Du bestemmer.Karrykål med porrer og ris og lækre frikadeller Til dagens karrykål spiste vi de lækreste frikadeller til. Det var denne opskrift jeg brugte og den vinder bare hver gang. Kig forbi og tjek da lige om opskriften ligner din yndlingsopskrift? Inspirer mig gerne med din bedste frikadelleopskrift i kommentarsporet her nedenfor. Hvem ved, om vi kunne nå frem til Danmarks Bedste Frikadeller? 😉Lækre frikadellerJeg brugte min giga-store scanpan-pande, som er vildt stor at have i køkkenskabet, men som er helt perfekt, hvis man skal lave MANGE frikadeller eller lave kæmpestore pastaretter stegt på pande. Vi laver f.eks. familiens hofret på den – orange-gratineret pasta. SÅ nemt på kæmpepande!  Jeg er ret vild med panden, som jeg har fået i vareprøve til testning.  Kig forbi Scanpan, og tjek siden ud. Der er ofte gode tilbud. Lækre frikadellerDet er nu hermed slået fast. Frikadeller smager bare SÅ godt til karrykål og nu er tippet hermed givet videre til dig 🙂

Mig? Jeg iler videre i programmet. Jeg er jo i fuld gang med at ordne alle opskrifterne på bloggen og vi kan forhåbentlig snart kan gå i luften med et helt nyt blogdesign.

Gamle indlæg rettes til og optimeres, så de ser lidt mere professionelle ud. Jeg var jo bare en lalleglad amatør da jeg startede bloggen. Det er jo egentlig stadigvæk, men jeg kan alligevel se at jeg har lært lidt undervejs på de 5 år?Karrykål med porrer og ris og lækre frikadellerJeg mangler dog stadigvæk at indrette det lysstue i stuen, så jeg f.eks. vil kunne tage smukkere madbilleder, når der er elendigt vinterlys. Vil virkelig gerne kunne tage smukke billeder, men orker ikke altid at skrue for meget på mit avancerede kamera. Kender du typen? Hvem sagde lalleglad amatør? 😉

Jeg iler videre til opskriftredigeringen – og glæder mig meget til snart at kunne løfte sløret for den nye side. Som en forfatter der er spændt på en bogudgivelse, som en kunstner der er spændt på at få afsløret et maleri. Bagennørden er også spændt 🙂

Åh hvor bliver det altså spændende! Dejligt du hænger på, her på bloggen. Håber sådan, at den nye side vil give dig endnu mere lyst til at blive hængende. HÅber 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar