Kartoffelsuppe med broccoli & suppebrød med hvidløgssmør

  • Kartoffelsuppe med broccoli og suppebrød med hvidløgssmør

Det er hverdag. Det er storm-& ruskvejr og hverdagene flyver og farer af sted i højeste gear. Kulden bider og jeg fryser ind til knoglerne. Blæsten blæste  mig næsten i grøften i dag. Foråret synes langt væk. Hvordan får man varmet sin stakkels forfrosne krop og sjæl?

Det gør man da med en god og stor grydefuld skoldhed suppe propfyldt med grøntsager og gode vitaminer.

I dag serveres grøntsagssuppe på bloggen og det er af den særligt nemme slags, der kan være færdig på under ½ time. Suppen passer perfekt til sene og travle hverdage,  hvor alle kommer energiforladte hjem.Kartoffelsuppe med broccoli og suppebrød med hvidløgssmørDet er meganemt at lave suppe, og man behøver altså ikke koge en suppehøne hver gang. Købebouillon er også fint og du bestemmer jo helt selv mærke, pris og kvalitet på din købevariant. Orker du at koge en suppehøne eller et kraftben, er det jo det allerbedste, men det er ikke realistisk her hos os, i hvert fald ikke på hverdage. Du bestemmer helt selv om din fond skal være hjemmelavet eller om den skal være baseret på købebouillon.

Grøntsagssuppe er taknemmeligt, for du kan tilsætte lige de grøntsager du har på lager. På bloggen finder du derfor suppeopskrifter både med porrer, gulerødder, peberfrugt, tomater, champignon, hvidkål, blomkål….Der er næsten ingen grænser tænker jeg?

Det eneste suppen kræver er en stavblender der kan sige “vroom vroom” når grøntsagerne har kogt 15-20 minutter. Bruger du lidt kartofler i suppen, fungerer de perfekt som jævning. Smart.Kartoffelsuppe med broccoli og suppebrød med hvidløgssmørDagens variant blev en kartoffelsuppe med broccoli og den blev super lækker. Vi ELSKER suppe 🙂

Jeg iler med at bringe dig dagens opskrift, men supplér gerne og erstat med de grøntsager du lige har på lager. En ren kartoffelsuppe er også rigtigt fin og den smager fortrinligt med bacondrys på toppen. Bare lige et hint 🙂 Kartoffelsuppe med broccoli og suppebrød med hvidløgssmørI dagens opskrift tilsatte jeg et broccoli incl. stokken, fordi vi lige havde et sådant på lager. Suppe er et oplagt Stop spild af mad-indslag, brug gerne runkne peberfrugter/ slatne gulerødder eller stokken fra blomkål/broccoli. Frys evt. alle dine grøntsagsrester ned, til der er nok til en suppegryde-fuld.

Vroom, vroom så er suppen klar 🙂

Kartoffelsuppe med broccoli & suppebrød med hvidløgssmør
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Kartoffelsuppe med broccoli & suppebrød med hvidløgssmør
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til de travle
Portioner: 8-10 pers.
Det skal du bruge:
  • 10 gram smør
  • 3 store løg skåret i tern
  • 5 friskpressede fed hvidløg
  • 4 bouillonterninger
  • 12 kartofler skåret i tern
  • 1 broccoli skåret i buketter. Stokken snittes.
  • 2 liter kogende vand
  • 2½ dl.fløde (Milda ell. kaffefløde kan bruges), en flødeost med krydderi er også fin i suppe.
  • Salt/hvidløgspeber.
  • Evt. 2 tsk tørret timian
  • Evt. 1-2 spsk. hvidvinseddike.
Sådan gør du:
  1. Svits løg, hvidløg og bouillonterninger i smørret.
  2. Tilsæt kartoffeltern og lad dem stege med nogle minutter.
  3. Rens broccoli og skær buketter der tilsættes.
  4. Krydr med salt/hvidløgspeber og evt. lidt tørret timian. Obs: Ikke for meget salt, for der er meget salt i bouillonen.
  5. Tilsæt kogende vand og lad suppen simre under låg i 15-20 minutter
  6. Blend suppen. Vær obs på at lade blenderen køre på bunden - kører den oppe i overfladen risikerer du et frygteligt svineri ;-).
  7. Tilsæt fløde.
  8. Smag suppen til evt. med ekstra krydderi og lidt hvidvinseddike.
  9. Servér suppen rygende varm med et lækkert suppebrød til. Hvidløgssmør røres af smør, hvidlløg, salt og persille.

Kartoffelsuppe med broccoli og suppebrød med hvidløgssmørDet er ikke lyv, når jeg fortæller dig, at der er suppe til 8-10 mennesker på ½ time. Vi spiser altid lækkert suppebrød til suppe, som oftest serveret med hvidløgssmør til.

Vi har altid en portion koldthævet dej i køleskabet som vi laver morgen/frokostboller af hver dag og så er det jo også nemt lige at trylle en portion suppebrød. Du finder opskriften på den koldthævede grunddej lige her .

Det lyder mega-overskudsagtigt, men bollerne skal bare sættes på bagepladen med en ske og er færdige ½ time efter. Nemt! I opskriften finder du anvisninger på hvordan man gør.

Hvidløgssmør på brødet, er vi totalt fan af. Jeg plejer at bruge 3 fed hvidløg til en portion. Vi bruger meget hvidløg her i huset, men du bestemmer helt selv styrken i dit hvidløgssmør. Måske du synes 3 fed er helt vildt, eller alt for lidt? 🙂Kartoffelsuppe med broccoli og suppebrød med hvidløgssmørBrug gerne dine forhåndenværende grøntsager til suppen, men der er jo selvfølgelig nogen der går bedre i spænd end andre. Jeg synes en tomat/peberfrugt-kombi er SÅ god, og uhm hvad med kartoffel/løg, kartoffel/gulerod, kartoffel/porre?

Hvis du gerne vil putte kød i din suppe, kan jeg anbefale dig denne lækre Minestrone-suppe med hakket oksekød eller denne skønne kylling/karrysuppe. Dem elsker vi også 🙂

Suppen er rimeligt sund og ønsker du en mere kalorielet version, udelader du jo bare fløden. Den afrunder dog suppen rigtigt fint og giver en blød og cremet smag. Jeg er vild med fløde i suppe, men Milda-fløde-light kan fint bruges. Ren piskefløde giver for “fed” en suppe synes jeg? Du kan jo evt. nøjes med blot at tilsætte 1 dl.

Suppe-fremstillingsprocessen er SÅ nem og der bliver rigeligt til 2 dage. På dag to, tager maden kun 5 minutter at varme. Genialt 🙂

Perfekt med en suppeservering når der blæser en strid pelikan og vinden trænger ind i alle sprækker.

Jeg krydrede suppen godt, så den udover at være skoldhed, også brændte lidt på tungen. Vær dog lidt varsom og lad gerne dine middagsgæster krydre selv. Ikke alle er jo til “flamme-i-mund-suppe”. 😉Kartoffelsuppe med broccoli og suppebrød med hvidløgssmørMåske du synes der er lidt tyst på bloggen? Er du vimmer nej da! 🙂

Jeg knokler benhårdt i kulissen om aftenen og har givet mig selv det løfte, kun at producere nye indlæg hver 3. dag. De andre dage skal jeg bruge på at tilrette opskrifter til det nye blogdesign, der venter lige om hjørnet. Min drøm er, at alle opskrifter fremstår toptrimmede – men der er jo over 1500 opskrifter på bloggen og dem løber man altså ikke sådan lige over på en eftemiddag. Desværre 😉

Jeg øver mig i, udover at se fremad, også at se tilbage og rydde lidt op på bloggen. Jeg har jo altid bare haft fuld fart på og kun befundet mig i fremadstormende gear, men det er også vigtigt at “nurse” om de gamle indlæg – rette/korrigere/slette/rette til. Det har jeg indset nu med 5 års forsinkelse 🙂

Måske du allerede nu kan se lidt resultater af mine anstrengelser? Det håber jeg. Jeg har rettet 100 af de allermest populære opskrifter til, så de er trimmede og endnu nemmere at overskue/printe ud o.a.  🙂

Jeg klør på og knokler videre. Hæng du bare på du, der er ikke fare for nedgang i tempoet her på bloggen.

Håber virkelig snart vi kan løfte sløret for det nye blogdesign. Spændingen stiger. Du kan få et sneak-peak her 🙂

Håber alt vel hos dig og dine 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar