Knasende sprøde havregrynskager med appelsin

Jubii! Dagen var lørdag. Dagen var en fridag. Dagen var en bagedag og en dag med familievisitter. Dagen var en dejlig lørdag hvor vi fyldte småkagedåserne med hjemmelavede smørbagte havregrynskager og drog ud til den kære familie der kunne tilbyde rigeligt med kaffe på kanden.

Vi lavede også  “bedste-boller” – en pladefuld grovboller som vi tog med ud til den sødeste bedstemor og bedstefar i hele verden.Vi hygger os altid gevaldigt hos “bedsterne”. De sætter heldigvis pris på hjemmebag og der var boller nok så der kunne blive til et par gode poser til fryseren. De knasende havregrynskager blev også spist til sidste krumme. Se selv 🙂

Lige nu sidder lillesøster og kæresten og hygger sig med resten af kagerne i Grenå. Godt vi fik fadene tømt, så kagerne ikke kan friste os herhjemme… 🙂

Havregrynskager er lækre! og de er altså vildt lette at lave!! De skal hverken røres eller piskes. Dejen er klar på 5 minutter og bagetiden er 8 minutter så en portion kan hurtigt være klar hvis du akut bliver lækkersulten (det kan jo ske! 😉 eller hvis du får uventet besøg.

Havregrynskagerne kan lægges sammen med hindbærflødeskum, pensles på den ene side og pludselig er de forvandlet til en lækker dessert. Man kan også lægge kagerne sammen med smørcreme. Man kan dyppe den ene halvdel i chokolade, spise dem til isdessert eller man kan spise dem som de er. Tilsætter du appelsin får de en frisk appelsinsmag som gør at de sagtens kan stå alene.

Jeg har lånt inspiration til havregrynskagerne på www.kvalimad.dk en side jeg gerne vil slå et slag for. Instruktive videoer, gode opskrifter og en grundighed og omhyggelighed der er helt uovertruffen. Tak for det til Kvalimad 🙂

Jeg har videreudviklet opskriften lidt. Tilføjer appelsinsaft og lidt mere mel og havregryn. Synes kagerne bliver klart bedre af mere appelsinsmag men det er smag og behag.

Laver du kagerne uden appelsinsaft så skal du nøjes med 1 spsk mel og 100 gr havregryn.

Til en enkelt portion (18 småkager) skal du bruge :

Knasende sprøde havregrynskager med appelsin
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Nemme og lækre sprøde havregrynskager med appelsin
Forfatter:
: Biscotti, muffins, kanelsnegle og cookies
Portioner: 30 stk.
Det skal du bruge:
  • Til en enkelt portion (18 småkager) skal du bruge :
  • 75 g smør
  • 125 g havregryn
  • 1 æg
  • 125 g sukker
  • 3 spsk mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillesukker
  • revet skal af 1 appelsin (brug usprøjtet appelsin)
  • saften af 1 appelsin
Sådan gør du:
  1. Smelt smørret i en gryde
  2. Tag gryden af blusset og tilsæt sukker og æg
  3. Tilsæt havregryn
  4. Bland mel med vaniljesukker og bagepulver og tilsæt
  5. Tilsæt til sidst appelsinsaft og revet appelsinskal
  6. Rør godt - med ske
  7. Sæt dejen på en bageplade med to teskeer. Der kan være 16 små kager pr. plade
  8. Bag ca. 7-8 minutter v. 175 grader varmluft
  9. Kagerne er færdige når de er gyldne og sprøde.
  10. Lad kagerne afkøle helt før servering, så bliver de helt knasesnde

Du kan SAGTENS lave dobbeltportion! Kagerne forsvinder som dug for solen!

Det er en anderledes kagedej at lave. Dejen skal varmes op og ikke piskes. Den bliver som tynd havregrød, som vist her. Fortvivl ej, det bliver til lækre kager

Hvor bliver vi sunde! Alle de fiberrige havregryn der er i dejen! Hm, hm.  🙂

Sådan ser kagerne ud, når de er halvvejs. Bare rolig, de skal nok blive sprøde og flade 🙂

Sådan ser kagerne ud når de er færdige :

Når kagerne er kølet af nogle minutter kan de forsigtigt løsnes med en palet og flyttes over på en bagerist. Er der nogen kager der knækker i flytteprocessen skulle jeg hilse at sige at kagestumperne er perfekte til kagesmags-testerne i køkkenet. 🙂

Her skal de køle helt af før de kan puttes i en dåse. Eller de kan spises. 🙂 Ej det sidste var da den allerbedste ide. 🙂

Kagerne smager allerbedst når de er helt friskbagte men de kan holde sig i et par dage i en pose eller en kagedåse.

Kagerne kan blive bløde hvis du putter låg på kagedåsen inden de er helt afkølede. Du kan evt. bage dem i nogle minutter i ovnen igen dagen efter hvis du vil gøre dem sprøde igen. 

Lækre lækre kager!

En dåse med disse vil vække jubel hvor end du kommer hen, Havregrynskager. My love! <3  🙂

 

 

 

 

Mere inspiration

10 Kommentarer

  1. Birgitte 1. december 2015 af 13:41- Svar

    Tak for hurtigt svar. Jeg prøver at bage dem i dag og håber så de kan holde sig gode i december måned.

    • Gitte Hansen 1. december 2015 af 19:43- Svar

      Hej Birgitte
      Rigtig god fornøjelse med kagerne. Jeg ved dog ikke hvor længe de kan holde sig – du må tage en smagsprøve engang imellem 😉 Jeg er sikker på at de er spist før jul. 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Birgitte 28. november 2015 af 14:59- Svar

    Kan de kun holde sig i et par dage???

    • Gitte Hansen 28. november 2015 af 20:17- Svar

      Hej Birgitte
      Nej det vil jeg ikke mene, men de er jo allerbedst tættest på dagen de er bagt. Her i huset plejer de at holde lige til de er spist 🙂
      Rigtig god fornøjelse med bageriet 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Tina Andersen 3. november 2014 af 19:39- Svar

    Hvordan med kokos, hvis man vil komme det i også?

    • Gitte Hansen 3. november 2014 af 20:25- Svar

      Hej Tina
      No idea, jeg har ikke forsøgt mig med kokos i havregrynskager. Tror umiddelbart at det vil blive en helt anden type kager så?`Jeg vil nok foretrække kokosmakroner for sig og havregrynskager for sig, men prøv endelig. Jeg tænker du kan erstatte 1 dl. havregryn med 1 dl kokosmel?
      Hører gerne om dit eksperiment 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  4. […] der satte mig igang? Tja, tjo. Det blev havregrynssmåkager fordi de er rasende hurtige at lave. Jeg har skrevet om dem før, men du får her en hurtig opskrift igen. Dagens kollegakager er en lille smule nye, der er jo chokoladekant […]

  5. […] har flere gange bagt havregrynssmåkagerne og tilsat revet appelsin, med succes. Jeg tænkte at ananaskrymmel ville kunne tilføre kagerne et strejf af sødme og […]

  6. Juanita 18. december 2012 af 12:27- Svar

    De smager rigtig godt og utroligt nemt at lave, tusind tak
    Glædelig jul
    Kh
    Juanita & Allan

    • Gitte Hansen 18. december 2012 af 17:33- Svar

      Tusind tak for din hilsen og tilbagemelding. Ja de er virkeligt nemme at lave. Det glæder mig at I synes om opskriften og at I har lyst til at kigge med her 🙂
      Mange hilsner
      fra Gitte

Læg en kommentar