Kødanalfabeten steger benløse fugle i stegeso

Længe har jeg funderet. Hvad bruger man mon okse-lårtunge til???

Min mand sprang til på et godt tilbud i efteråret. En landmand fra byen ville sælge oksekød og manden min slog til, og pludselig var vi de glade ejere af 1/8 okse. En MASSE lækkert kød blev det til, osso buso, oksemørbrad og andre lækkerier. Heldigvis var kødet pakket i poser og MÆRKET, så vi kunne se hvad det var.

Og godt for det! For vi har bare vist os at være nogle værre kødanalfabeter begge to. Hvad dælen er tværreb og okselårtunge?. “Lårtunge” giver grimme associationer og da jeg spurgte manden min, hvad det mon var, svarede han :”Mon ikke det er en muskel fra låret?” UADDKK. Giver ikke appetitlige billeder i MIT hovede. Får man lige lyst til at spise det??? Dårlig anbefaling! 😉

Lårtunge. Hvad er det?

Manden overstod hurtigt sin nemme opgave. Han bestilte og betalte koen (tak tak), MEN så var det op til mig at prøve at kreere lækre retter ud af kødklumperne. Køkkenkunsten ser han ikke som lige så stor en hobby som jeg, så jeg var sat på en svær opgave. Ikke let at håndtere 1/8 lokse som kød-analfabet! Heldigvis er det indtil nu lykkedes meget godt!

Se f.eks. her hvor jeg kaster mig ud i 5 kg oksehøjreb i Römertopfen. Med STOR succes

Noget er gået mindre godt. Knogler (kalder man dem det? føj da også) og ribben (klamt, hedder de ikke stegeben?) kogte jeg suppe af, men den blev vammelsød/fed i smagen synes jeg (manden var dog i den syvende himmel).

NÅ men i fryseren fandt jeg denne pose fra efterårets ottendedels-okse.

Lårtunge. Hvad er det?

Hvad stiller man op med sådan en klump? Lårtunge?? Hvad er mon det??

Google er er din ven! Søgning : “Lårtunge opskrift” viste at der kunne blive tale om benløse fugle.

Benløse fugle steges

Weeeee!

Jeg har ikke smagt benløse fugle i en milliard år. Har aldrig lavet det selv. Min mors “fugle” smager så englene (fuglene?) synger, så der var lidt at leve op til.

Jeg besluttede mig for at lave benløse fugle af lårtungen!

Benløse fugle steges

Jeg besluttede at det skulle være et Römertopf-projekt. Stegesoen er jo PERFEKT at langtidssimre-stege oksekød i.

Jeg startede med at skære lårtungen i skiver (Yak, synes hverken om kødklump eller lårtunge-navnet, herefter skriver jeg “kødstykket” 😉 Tror “kødstykket” vejede 1 kg eller deromkring.

Lårtunge. Hvad er det? Fint stykke kød. Det kan selv jeg se 🙂

Lårtunge skåret i skiver

Skiverne blev godt krydret på begge sider :

Lårtunge skåret i skiver

Rullet lårtunge

Jeg rullede kødruller af kødskiverne, skar en pakke bacon i halve stykker og snoede et stykke bacon omkring hver kødrulle.

Rullet lårtunge med bacon - sådan laver man en benløs fugl!

God dammit! Jeg kunne ikke finde bomuldssnoren, så måtte finde på en lyn-redning. Grillspyd i bambus blev brugt til at holde sammen på rullerne.

Benløse fugle steges

Kødrullerne blev stegt i lidt flydende Kærgården. Jeg fyldte panden op med kødruller og stegte dem på begge sider. De bambus-pinde var temmeligt generende, så brug bomuldssnor, hvis du har! (til gengæld var pindene lette at hive ud til slut, det er bomuldssnor jo ikke altid?).

Imens kødrullerne/”fuglene” stegte, skrællede jeg 2 løg og forberedte 1 ltr bouillon (lavet på 2 oksebouillon-terninger).

Husk. Der må ikke kommes varm bouillon i Römertopfen, så kan den springe. Jeg opblødte mine bouillonterninger i en kop kogende vand og opløste det i 1 ltr koldt vand.

Bouillonen hældte jeg i Römertopfen og “fuglene” blev lagt ovenpå.

Benløse fugle puttes i Römertopfen med 1 ltr bouillon og stegesky

Jeg stegte de to løg i resten af stegeskyen, tilsat lidt flydende kærgården.

Løgene blev lagt henover “fuglene”.

Pandestegte løg hældes over "fuglene"

Panden kogte jeg af for at få det sidste stegesky med i stegesoen. Vær obs på at stegeskyen ikke bliver for varm.

Römertopfen var efterhånden godt fyldt op, og låget kom på. Den blev sat i en kold ovn, og temperaturen sat til 200 grader (varmluft).

Stegesoen i sving!

Der kunne den have hygget sig i et par timer, men vi havde kun 1½ og det var nok. Kødet blev supermørt. Kødet kunne dog sagtens have taget 1 time mere hvis det skulle være.

Møre "fugle"

Imens stegesoen simrede, blev kartoffel-køkkenslave-skrælleren sat i sving. Det tager LAAAANG tid at skrabe nye kartofler (klart årsagen til at jeg foretrækker at købe dem vaskede OG skrabede!)

Køkken-kartoffelslave-skrælleren i sving

Efter 1½ time tog jeg kødrullerne op af stegeskyen. Skyen hældte jeg i en gryde (siede den ikke, ville gerne have løgene med), tilsatte 1/4 Milda cremefine 4%, jævnede og smagte til med salt og peber.

Stegeskyen jævnes, fløde og de benløse fugle tilsættes. Leder efter sovsekuløren???

OG SÅ LEDTE JEG EFTER MIN KULØR! Typisk! Lige netop en dag hvor der var oplagt brun sovs på menuen, var kuløren væk!! Den er også MEGET sjældent i brug, så ja hvor mon den har gemt sig??. Håber jeg finder den inden julemiddagen skal på bordet! 🙂

Heldigvis havde jeg en æske Maizena brun sauce-jævner. Det hjælp. En smule.

Saucen ser derfor ikke så appetitlig ud, øv. Slet ikke så appetitlig som den smagte! Øv.

Vi kastede os nærmest over maden, så ups. Glemte helt at få taget billede da tallerkenen var fint anrettet fra start. Her er jeg godt igang. 🙂

Flødesovs, benløse fugle, nye kartofler og tyttebær. Mormor-mad. Smager som fuglene synger

Selvfølgelig skulle der tyttebær til flødesaucen! De nye kartofler? Ja de smagte så godt at man næsten kan sige, at det var besværet værd at skrabe dem. Det kan jeg jo sagtens sige! Det var jo ikke mig der skrabede dem 😀

For en gangs skyld var halvdelen af tallerkenen ikke fyldt op med grønt. Vi fik lidt majs til, vist lidt mest for et syns skyld, for lige netop den dag gik vi amok i mormor-maden. Det er SÅ sjældent vi får “mormor-mad” og når det endelig sker, kommer vi nogen gange til at spise lidt hæmningsløst! 🙂

Julelys i øjnene på os alle var der!

Så pyt med at køkkenet lignede en borgerkrig (der er MEGA-meget opvask når man laver “mormor-mad” har jeg konstateret). Heldigvis var der rester, så vi kunne nøjes med at mikro-lune herlighederne efter en lang, sen og fortravlet mandag. Skønt!

To dage med lækre møre “fugle” i flødesauce! Heldige os! 🙂

Benløse fugle i flødesovs! Øv kunne ikke finde sovsekuløren.

Bon appetit.

Nu ved du hvad du kan bruge din lårtunge til 🙂

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Sussi Nielsen 5. juni 2013 af 15:25- Svar

    Det lyder rigtig godt, det vil jeg prøve, for jeg har en lårtunge i friseren. Du kan også købe oksekød hos os.

    • Gitte Hansen 5. juni 2013 af 17:48- Svar

      God fornøjelse med din lårtunge. Det må være skønt at have nem adgang til lækkert oksekød.
      Hvor bor i?
      Med venlig hilsen
      Gitte

Læg en kommentar