Koteletter i fad – norske sommerkoteletter i fjeldhytten

Her endnu et Norge-glimt hvor familien ferierer i denne skønne sommerresidens. Solen har været en sjælden gæst, men den har kigget forbi, som du kan se på de skønne billeder her.
DSC_6215

Her er fantastisk, men især i solskin, hvor alt lyser op; bjerge, søer, fjelde og mennesker. Vi nyder det også selvom vejrudsigten er tvivlsom, men vi er heldigvis en familie der hurtigt tilpasser os, og som  sagtens kan få tiden til at gå, selvom vejret er sløjt. Læsepigerne har nu tilsammen læst over 10 bøger og drengene fisker og vandrer i fjeldet. Vi stornyder ferien og sætter pris på samværet og på de få timers solskin vi har haft.

Nu til dagens ret –  Sommerkoteletter i fjeldhytten:

Her i Norge er alt kød dyrt, hvilket jeg har underholdt med op til flere gange. Det vil jeg så ikke gøre igen. Vi har været heldige heroppe at finde kød sat ned til halv pris p.g.a. dato, halv pris svarer til dansk pris – det er ok. Vi fyldte fryseren og har kunnet klare os i et par uger.

I Norge er “Sommerkoteletter” billige. Hvorfor de hedder sommerkoteletter ved jeg ikke, men de er frosne og nogle gange røgede? Dem køber vi tit, når vi er her. Vi får RIGTIGT mange koteletter når vi er i Norge – og holder så lige koteletpause i nogle uger, når vi kommer hjem igen. 😉

2015-07-08 19.57.56

Retten du skal høre om i dag er koteletter i fad. Fløde er dyrt heroppe, men vi ofrede os for den gode sag (3 dl. fløde – 20 kroner), hele champignon på dåse er rimeligt billige, så de blev også købt. Løg er dyre, så dem har vi med hjemmefra. Til dagens koteletret brugte jeg istedet et stort glas pastasauce, som på forunderlig vis kun koster 7 kroner for et kæmpe glas (700 gram). Disse glas har vi allerede spist mange af og vi fylder også bagagerummet når vi skal hjem, lige som vi også hamstrer tyttebærsyltetøj, mandler og marcipan  – ja sært nok er det rimeligt billigt heroppe?.

2015-07-08 18.43.35

Dagens koteletter i fad er derfor lavet på ultralet vis og kan anbefales hvis det skal gå ekstra hurtigt i dit køkken en dag.

Koteletter i fad - norske sommerkoteletter i fjeldhytten
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug ialt
 
Koteletter i fad med løg og champignon
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til de travle
Portioner: 4-6 pers.
Det skal du bruge:
  • 8 koteletter
  • 1 glas pastasauce á 700 ml (eller 3 ds. flåede tomater)
  • 2 store løg skåret i tern
  • 1 dåse hele champignon
  • 2½ dl. fløde
  • Salt/peber og paprika
  • Smør til stegning
  • Tilbehør: Ris eller pasta
Sådan gør du:
  1. Svits og krydr koteletterne godt på begge sider. Brug rigeligt med paprika.
  2. Tag koteletterne af panden og steg nu løg og champignon. Tilsæt evt. lidt ekstra smør
  3. Læg koteletterne i et ildfast fad (gerne med låg, evt. stegeso?)
  4. Hæld champignon og tomatsauce over koteletterne.
  5. Kog panden af med fløden og tilsæt fløden til fadet. Tilsæt lidt ekstra salt/peber og paprika. Skyl flødekarton og pande af med lidt vand og tilsæt også det.
  6. Læg låg eller sæt folie over fadet og steg i ovnen gerne minimum 1 time v. 175 grader varmluft.

2015-07-08 19.55.58Det er den nemmeste ret, men vist heller ikke den sundeste. Pyt, vi render det af os,  når ferien er slut. Skal vi ikke bare sige det? 😉 Synes du der er for mange E-numre i færdiglavet tomatsauce, så tilsæt gerne almindelige flåede tomater i stedet for, disse kan også købes med krydderi, f.eks. basilikum eller hvidløg.

Vi spiste pasta til dagens koteletter i fad, men ris eller nye kartofler vil også smage godt til.

Åh hvad jeg glæder mig til at komme hjem til? Til NYE KARTOFLER (her koster 2 kilo 50 kr), gå amok i grøntsager og frisk frugt, til at lave aioli og hjemmelavede pommes frites, til at bage småkager, til at kunne hive en steg op af fryseren, til…… Rigtigt meget!

Vi skal snart hjem, men nyder de sidste dage. Alt vel her og vi har en skøn skøn ferie.

Hvad får vi tiden til at gå med? Der læses, fiskes, vandres og tages på turistture i lokalområdet og lidt længere væk som i går da vi besøgte Kråkenes Fyr

Der er lidt butiksliv i den nærmeste by, der ligger 10 km væk. Den hedder “Nordfjordseid” og se her hvad man kan købe i tøjbutikkerne. Nationaldragter. Hvor er de fine. 
2015-07-06 12.42.21 Der er også en fin lille kombineret café og kaffe/tebutik i byen, der er så fin og hyggeligt istandsat. Den oser af charme og atmosfære.2015-07-06 13.09.32

Der er også en fin lille butik hvor man kan købe brød og bagværk og “steinmalt mel”. Se lige en kanelsnegl man kan købe. Den kostede kassen men smagte fantastisk godt – bagt på smør, det var tydeligt. 
2015-07-06 13.06.52
I den anden nærmeste by Volda, så vi dette syn. Små finurlige ting som en strikket cykel.

Byerne er grønne og velholdte. Ingen skrald på gaderne og ingen hundelorte. Virkelig! Hvad mon de gør for at holde områderne så rene? Måske er børnene fra barnsben vokset op med at skulle kunne begå sig i fjeldet hvor man selv tager eget skrald med hjem? God stil – gid det kunne smitte lidt af på dansken!?

2015-07-08 17.24.13

Bare lige en strøtanke. Rent, pænt, nydeligt, storslået muk natur og søde, venlige mennesker der bor hér. Det er rigtigt rart at være turist i Norge – de eneste der er lidt uvenlige er vejrværterne. De siger grumme ting som tåge og regn. Uha – pas på med de metererologer. 😉

I dagens sommerpostkort på bloggens Facebookside kunne du i dag læse følgende. Har du lyst til at følg med så kig forbi og “Synes godt om”

2015-07-13 18.24.56

Tågen har sænket sig over dalen, drengene er kommet kvaste hjem efter vandretur og får julelys i øjnene da de ser at der hjemme i fjeldhytten er lavet en flot herremenu efter vores sædvanlige Norge standard. Bøffer af storfekjøtt – Google fortæller heldigvis at det er oksekød- elg eller rensdyr kunne jeg heller ikke lige overskue. Been there, done that wink-humørikon Heldige danskere at finde kødkup til halv pris på dato. Halv pris norsk=dansk pris. smile-humørikon Bearnaise og billige norske pommes frites og ÆRTER!! Vi har spist grønt!! smile-humørikon Fin menu. I morgen skal vi spise norske sommerkoteletter. Igen. Mystisk nok er de rimeligt billige, især de frosne. Kan man mon få koteletforgiftning? Snart vender danskerne næsen hjem. Til billige kølediske og en frugt/grøntafdeling der er realistisk at gå amok i

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Tina Nymann 14. juli 2015 af 13:58- Svar

    Hi hi, sjovt med de koteletter for selvom vi sejler rundt i Danmark, så ender vi altså tit med koteletter også, selvom kød ikke er dyrt, men mest fordi vi synes de er superfine på grill⚓️

    • Gitte Hansen 15. juli 2015 af 16:48- Svar

      Ja der der nemt med koteletter. Her i Norge er koteletterne røgede, det vil også smage godt på grill? Prøv at skær en hamburgerryg op næste gang der grilles 🙂
      God sommer med eller uden koteletter 😉
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar