Koteletter med sennepsbagte timiangulerødder

  • Koteletter med sennepsbagte timiangulerødder

Koteletter med sennepsbagte timiangulerødderJeg har skrevet om den SÅ mange gange før, her på bloggen, den allerbedste sennepsdressing med honning og timian.

Marinaden er nemlig underskøn til bagte rodfrugter, svinemørbrad med marinade, sennepsmarineret kylling, eller sennepsmarineret hamburgerryg, bare lige for at nævne få eksempler.

…og hvad har hun så fundet på at serveret med marinaden denne gang?

Tjo lækre marinerede svinekoteletter på bund af bagte gulerødder, løg og peberfrugt. Nemt, sundt og en billig hverdagsret.  Koteletter med sennepsbagte timiangulerødderMarinaden har jeg brugt til både gulerødder og koteletter. Alt blev vendt rundt og stegt i ét og samme fad. Det kan næsten ikke være nemmere. Du får opskriften lige her:

Koteletter med sennepsbagte timiangulerødder
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Koteletter med sennepsbagte timiangulerødder
Forfatter:
: Billigt hverdagsmad
: Dagens ret
Portioner: 6-8 pers.
Det skal du bruge:
  • Marinade:
  • 2 dl sød fransk ell. Dijonsennep
  • 1 dl. olie
  • 2 tsk akaciehonning
  • 2 spsk tørret timian
  • Salt/hvidløgspeber
  • 8 svinekoteletter ell. wienerschnitzler/kyllingeschnitzler, svinemørbrad ell. lign.
  • 2 kg. gulerødder
  • 4 løg i tern
  • 4 røde snackpeber ell. 2 røde peberfrugter i grove tern
  • Tilbehør: Ris
Sådan gør du:
  1. Rør marinaden sammen
  2. Skræl gulerødderne og skær dem i stave
  3. Skær løg og peberfrugt i tern
  4. Læg gulerødderne i et stort ildfast fad og bland løg og peberfrugt i.
  5. Vend halvdelen af marinaden i grøntsagerne
  6. Resten af marinaden pensles på koteletterne, som lægges på toppen af gulerodsfadet. Er der mere marinade tilbage, dryppes det bare over fadet.
  7. Bag fadet ca. 30-45 min. v. 175 grader varmluft. Vend grøntsager og koteletter flere gange undervejs.
  8. Fadet er færdigt, når gulerødderne er gennembagte og koteletterne sprødstegte.

“Er det ikke vildt mange gulerødder?” tænker du sikkert? Næh, det er det faktisk ikke, for du kan være sikker på, at når de er bagt i den lækre marinade, så forsvinder de som dug for solen. Tro mig, 2 kilo er ingenting. Er der rester til dagen efter, er de lækre at tage med i frokostbøtten.

Koteletterne smager også rigtigt godt med marinaden på og det er så nemt med “alt-i-ét-fad”-retter. Jeg elsker dem!

Har du et ildfast fad af aluminium eller støbejern, er det rigtigt godt, for så sprødsteger grøntsagerne også under bunden, hvis ikke, kan et glas- ell. keramikfad også sagtens bruges.

Vi spiste ris til retten og man behøver faktisk ikke sauce til, for de marinerede gulerødder kan fint afgive smag nok. Du kan sagtens lave en creme fraiche-dressing til, hvis du synes der alligevel skal lidt ekstra dyppelse  til.

Et nemt hverdagsmenu-tip er hermed klar til servering til dig. Har du mon fået lyst til at springe på? Det håber jeg da. 🙂

Jeg er sikker på at du bliver totalt-fan af marinaden, ligesom alle os her i huset 🙂
Koteletter med sennepsbagte timiangulerødder

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Jenny 5. februar 2017 af 16:58- Svar

    Hej Gitte
    En anden opskrift hvor der bliver spist rigtig mange rodfrugter, er
    Bag dine rodfrugter til de er møre, når du alligevel har gang i ovnen.
    Opvarm to dele balsamico og en del honning på en pande, evt med lidt passende krydderurt.
    På panden med rodfrugter og glacer dem.
    De smager virkelig af slik.

    • Gitte Hansen 5. februar 2017 af 20:23- Svar

      Hej Jenny
      Ej hvor lyder det lækkert! Super god ide, den er noteret og den vil jeg bestemt afprøve. Tak for tippet Jenny 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar