Krydret suppe med hakket oksekød, bacon og peberfrugt

  • Lækker gullashsuppe med hakket oksekød, bacon og peberfrugt

Lækker gullashsuppe med hakket oksekød, bacon og peberfrugtOnsdag, regnvejr, mørke, kulde…november… Hvordan overlever vi denne tunge, kolde, triste måned?

Jeg har løsningen……Suppe, suppe og mere suppe…:-)

I dag skal du høre om verdens bedste gullashsuppe, fyldt med kraft og smag, bacon, grøntsager og andre gode sager. Den smagte VILDT godt – springer nærmest ind som min favoritsuppekandidat nummer 1. Min livret oksekødssuppe og der er er rigeligt nok til i morgen også og i overmorgen, og dagen efter. Genialt! 🙂Lækker gullashsuppe med hakket oksekød, bacon og peberfrugtDenne suppe giver suppe til mange eller suppe til mange dage. Den vil være genial at lave til gæster, til frokostbuffet som lunt indslag, som natmad, som forret?

Lækker gullashsuppe med hakket oksekød er min nye yndlings! 🙂DSC_9241

Krydret suppe med hakket oksekød, bacon og peberfrugt
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Lækker gullashsuppe med hakket oksekød, bacon, porrer og peberfrugt
Forfatter:
: Dagens ret
: Mad til to dage
Portioner: 12-14 pers.
Det skal du bruge:
  • 1 kilo hakket oksekød
  • 1 pk bacon
  • 3 fed hvidløg
  • 2 løg i tern
  • 1 rødløg i tern
  • 4 laurbærblade
  • 2 porrer i små skiver
  • 10 gulerødder i små stykker
  • 1 rød peberfrugt i små tern
  • 3 oksebouillonterninger (rigtig oksefond er bedst)
  • 1 ds. tomatkoncentrat
  • 2 dåser flåede tomater
  • 3 spsk paprika
  • 1 spsk hvidløgspeber
  • 2 tsk salt
  • 2½ liter kogende vand
  • 2½ dl. fløde (jeg brugte Milda light)
  • 1 dl ketchup
  • Jævning
Sådan gør du:
  1. Klip bacon i strimler og svits i din største suppegryde
  2. Svits oksekødet og bouillonterningerne med
  3. Tilsæt løg og hvidløg
  4. Snit porrerne og tilsæt også dem
  5. Tilsæt paprika, salt og peber
  6. Skræl gulerødderne og skær dem i små stykker og tilsæt.
  7. Tilsæt tomatkoncentrat og flåede tomater. Skyl dåserne og tilsæt også vandet.
  8. Tilsæt laurbærblade.
  9. Tilsæt kogende vand og laurbærblade
  10. Lad suppen simre så lang tid som muligt, min simrede ½ time.
  11. Tilsæt fløde og ketchup
  12. Jævn suppen, til du synes den har en passende konsistens.
  13. Smag suppen til mere salt, peber og evt. ketchup.

Lækker gullashsuppe med hakket oksekød, bacon og peberfrugtDer er bacon, porrer og peberfrugt i suppen og det giver en rigtig god smag. Lader du suppen koge i timevis, tror jeg godt du kan skære ned på bouillonterningerne. Det er jo selvfølgelig bedst at bruge rigtig oksefond – så har du sådan en portion på lager, vil det være bedst. En sen onsdag tyede jeg til bouillonterninger – og har sluttet helt fred med det. Suppen smagte rigtigt fint. 🙂 
DSC_9246Porrer er rigtigt fine i suppe og den røde peberfrugt går rigtigt godt i spænd med oksekød. Gulerødder er altid godt suppefyld også. Har du andre grøntsager i din grøntsagsskuffe, så fyld også gerne dem i din suppegryde. Tænker de fleste kan bruges? Suppeurter som selleri og persillerod er jo nummer ét. Laurbærrene må du endelig ikke springe over, de er med til at give suppen den rigtigt gode smag.DSC_9255Sikke en lækker suppe altså, håber ikke du synes den lyder for besværlig at lave? Den tog under ½ time og du skal tænke på, at du jo så har mad til hele familien i 2-3 dage. Samlet set er det jo fastfood du laver så 😉 Lækker gullashsuppe med hakket oksekød, bacon og peberfrugtHer ser du fremstillingsprocessen i billeder fra start til slut:

DSC_9257Hvad er så forskellen på denne gullashsuppe og en almindelig grydefuld kødsauce? Tja, det spurgte jeg også mig selv om undervejs. Jeg fandt ikke lige nogen forskel, andet end mængen af vand der tilsættes. Jo, der er også altid oregano i min kødsauce, og det er der ikke i denne suppe 😉

Har du en favoritopskrift på kødsauce, så prøv at eksperimentere med den. Pludselig kan du trylle den lækreste gullashsuppe. 
Lækker gullashsuppe med hakket oksekød, bacon og peberfrugt

Suppen var kraftig, velsmagende og meget mættende.  Vi spiser altid suppebrød til suppe, men jeg tror faktisk ikke det var nødvendigt, da der var meget “fyld” i denne suppe. Brød til fik vi nu alligevel. Et lynhurtigt bradepandebrød med havregryn, salt og oregano. Du får opskriften på suppebrødet i morgen 🙂 DSC_9297 Hermed en kæmpe baljefuld suppe klar til dig – med den skal vi nok overleve november sammen os to.  🙂Lækker gullashsuppe med hakket oksekød, bacon og peberfrugt

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Birna 13. november 2015 af 20:10- Svar

    Hmmm ser mega lækker ud, mon ikke man kan skifte det hakket kød ud med skærtorsdag oksekød, da jeg ikke er tilhænger af hakkekød i suppe

    • Gitte Hansen 13. november 2015 af 20:31- Svar

      Hej Birna
      Jo det kan du sagtens – men du skulle nu næsten alligevel prøve med hakket kød. Hvis du er vild med chili con carne, vil du også elske denne suppe 🙂
      Rigtig god fornøjelse med suppen til dig
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar