Kylling i sennepssauce med hvidvin og estragon

  • Kylling i sennepssauce med hvidvin og estragon

Kylling i sennepssauce med hvidvin og estragonHalløj en lækker ret du skal høre om i dag.

Kyllingeschnitzler i den lækreste sennepssauce med estragon og hvidvin.

En rigtig god og smagfuld simreret, du kan lave i dyb sautérpande eller i gryde. Vi spiste retten med ris og broccoli til og der var rigeligt til flere dage. Retten er rigtig fin både til hverdag og som ret til gæster. Den smager skønt! 🙂Kylling i sennepssauce med hvidvin og estragonJeg har brugt kyllingeschnitzler men kalkun- eller svinekød (koteletter eller svinemørbrad) kan også sagtens bruges. Jeg halverede de store schnitzler, for så bliver tilberedningstiden kortere og jeg synes det er bedre med små stykker, hvis retten skal række til flere dage. Brug gerne hele schtnizler, hvis du synes. Du bestemmer 🙂 Kylling i sennepssauce med hvidvin og estragonJeg har brugt denne gode sennep med honning i saucen og den er bare fænomenal i sennepssauce. Den er smagfuld, sød og mild og frygter du ellers normalt sennep, så spring du alligevel bare på her. Der er slet ikke nogen kras sennepssmag gemt i denne.  Honning-senneppen kan købes i langt de fleste supermarkeder.Jeg har brugt hvidvinseddike i saucen, men du kan også sagtens 2-3 dl. alm. hvidvin, hvis du lige har en åbnet flaske i nærheden, der trænger til at blive brugt.

Jeg brugte 5 dl. creme fraiche som “saucejævner” og  nøj hvor giver det altså bare en god og cremet sauce. Du kan sagtens erstatte creme fraichen af 2½-5 dl fløde, gerne kaffefløde.

Her i huset var vi vilde med retten og vi skynder os at give retten de allerbedste anbefalinger med på vejen. Kombinationen af sennep, estragon, hvidvin i flødecremet sauce er en rigtig lækkerbisken 🙂Kylling i sennepssauce med hvidvin og estragonDu får opskriften på den lækre ret lige her:

Kylling i sennepssauce med hvidvin og estragon
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Kylling i sennepssauce med hvidvin og estragon
Forfatter:
: Familiens favoritter
: Slow food - simremad
Portioner: 8-10 pers
Det skal du bruge:
  • Ca. 1,2 kg kyllingebrystschnitzler (eller 1 kalkunbryst, 8-10 svinekoteletter eller 2 svinemørbrad)
  • Smør til stegning
  • 3 hønsebouillonterninger
  • 4 rødløg i skiver (alm. løg kan også bruges)
  • 7,5 dl kogende vand
  • 1 spsk tørret estragon
  • ½-1 dl hvidvinseddike (eller 3-4 dl hvidvin)
  • 5 dl creme fraiche (eller 2½-5 dl fløde, gerne kaffefløde)
  • 1 dl dijonsennep gerne med honning (eller alm. dijonsennep + 1 spsk. honning)
  • 4-5 spsk hvedemel til jævning
Sådan gør du:
  1. Halvér kyllingeschnitzlerne og svits dem i smør i en gryde eller en dyb pande (gerne sautérpande). Krydr godt med salt og hvidløgspeber
  2. Tag kyllingestykkerne op og hold dem varme på en tallerken tildækket med stanniol
  3. Svits bouillonterningerne i resten af smørret og tilsæt rødløg. Svits løgene til de er klare.
  4. Læg kyllingestykkerne tilbage på panden/gryden og tilsæt kogende vand, sennep, hvidvinseddike og estragon. Læg låg på panden og lad retten simre i minimum 15-20 minutter.
  5. Rør hvedemelet ud i creme fraichen og rør den i retten. Hvis du bruger fløde, så tilsæt fløden og rør en jævning af mel og mælk og tilsæt.
  6. Smag saucen til med ekstra sennep/hvidvinseddike/estragon/honning/salt/peber.
  7. Serveres med ris eller pasta og og servér gerne en god salat til eller broccoli ell. lign.Hvidløgsbrød vil også smage lækkert til

Kylling i sennepssauce med hvidvin og estragonHalløj – hvor dagens ret altså bare er en rigtig lækker ret. Smagen af estragon og hvidvin i forening er et et hit og kombineret med den cremede honning/sennepssauce. Uhm! 🙂

Vi havde mad nok til 2 dage og vi varierede retten ved at servere enten pasta eller ris til og lave forskelligt grønt tilbehør. Retten er også fryseegnet, så hvis du laver en stor portion, kan du også fryse det I ikke kan spise.

Bruger du svinemørbrad til retten, så skær retten ud i mørbradbøffer før du svitser. Uhm – med svinekød vil retten også være et hit. Kylling i sennepssauce med hvidvin og estragonJeg brugte rødløg i retten, fordi jeg er vild med smagen og fordi de pynter så fint, i den ellers noget farveanonyme ret. Her i huset er vi vilde med rødløg og vi spiser mindst 1 kilo om ugen. Rødløg er milde i smagen og de smager også særligt godt som topping på smørrebrød eller f.eks. i en sandwich med hønsesalat måske? Prøv også en dag at lave en portion syltede rødløg. Uhm <3Kylling i sennepssauce med hvidvin og estragonRetten er nem at lave og nedenfor ser du lidt billeder fra start til slut.

Jeg brugte min dybe sautérpande men du kan også sagtens lave retten i gryde eller i ovn. Saucen skal så nok jævnes før du hælder den i et ovnfast fad, så måske den alligevel er nemmere at tilberede i gryde eller på pande? Det tror jeg, men du bestemmer.  🙂

Retten vil være et hit som hverdagsret. Den er nem at lave, den smager skønt og så vil portionen række til flere dage.

Retter til to dage har altid været et hit herhjemme hos os, ja faktisk er vi så meget fan, at retterne der rækker til 2 dage, har fået sin helt egen kategori på bloggen. Perfekt sted at kigge, hvis du også er vild med retter der er nemme bare at varme op dagen derpå.
Kylling i sennepssauce med hvidvin og estragon

Rigtig god fornøjelse med den gode kyllingeret i sennepssauce. Jeg håber at den vil smage dig og dine spisende gæster 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar