Kylling med honning, citron, hvidløg og rosmarin.

DSC_3961

Sikke en dejlig lørdag! Den skønneste fineste solskinslørdag, der bød på både terrassetid og havearbejde.

Der blev fejet, revet, hevet op og ryddet op. Det hjælper at have en forestående konfirmation på matriklen, så man har en anledning til at få tingene gjort. Første step er jo at få taget sig sammen, og når man har pisken over nakken er der ikke tid til så stor betænkningstid.

Det pudsige er, at når først man er godt i gang med opgaverne, er det egentlig ganske rart og ret tilfredsstillende. Jeg bruger meget krudt på at spekulere på alt det jeg skal have gjort, ja næsten mere tid end det tager at få tingene gjort i praksis? Kender du mon det? Det tror jeg 😉

DSC_3955

En lang dag på terrassen og i haven. Hvem laver så maden? Heldigvis var der købt nemt ind. Kylling. Sønnike var ikke hjemme igår og han havde på forhånd sikret sig at vi kunne få fredagsmad lørdag i stedet for. Kylling. Der er jo ALTID kylling på menuen her i huset om fredagen….

HA! Han havde nok sat næsen op efter almindelig grill-kylling? …Men snydt, det blev han!

Det blev et hurtigt kyllingefad med hvidløgsfed, citronsaft, honning og rosmarinkviste på toppen.

Retten blev lavet på 5 minutter og kunne herefter passe sig selv i ovnen (imens vi kunne fortsætte arbejdet i det fri)..

DSC_3934

Opskriften kommer her: 

2 poser kyllingeoverlår eller en hel parteret kylling.

3 spsk. flydende honning

3 spsk. citronsaft

1 hel hvidløg

frisk rosmarin.

DSC_3941

Sådan gør du:

Kyllingen lægges i et aluminiumsfad. Flydende honning hældes over kyllingen i striber. Citronsaft hældes over. Salt drysses på. På toppen lægges friske rosmarinkviste.

Smukt ser det ud! LIgner jo næsten noget fra et fransk landkøkken?? 🙂DSC_3947

Opskriften tyvstjal jeg fra et SØNDAG ugeblad, som jeg læste i et par solskinstimer i haven. I opskriften stod anført at hvidløgsfeddene skulle lægges hele ned til kyllingen som vist her. Det undrede jeg mig først lidt over, men…

DSC_3943det er bestemt ikke sidste gang vi prøver det trick med de hvidløg! Feddene blev bagte og lækre og afgav en diskret hvidløgssmag til kyllingen.

Honningen på kyllingeskindet gjorde overfladen karamelagtig sprød. Uhm.
DSC_3945Kyllingefadet kom i ovnen på 150 grader varmluft i 1 time og 20 minutter.

Jeg lokkede manden til at lave nogle hurtige baconbønner til kyllingen imens jeg fortsatte mine haveprojekter.

Uhm baconbønner! Bønner med bacon. That’s it. Steges i ovnen i 15 minutter varmluft. Kunne spise disse bønner som hovedret, uden tilbehør, så lækre er de! 🙂

DSC_3951Kyllingen var smuk gylden da den var færdig. Jeg funderer stadig lidt over hvor meget smag rosmarinen gav, men om ikke andet så det meget smukt ud? 😉
DSC_3952Sønnike kom skeptisk spankulerende forbi og udbrød bekymret : “MOR, hvorfor er der GRENE i maden??!!!” Ja drengen har jo ret. En rosmarinkvist ligner jo til forveksling en grangren, kvik søn jeg har. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at få ham beroliget, men han tænkte vist sit. “Har hun nu IGEN ødelagt fredags-grillkyllingen?” 😉
DSC_3956Hvidløgsfeddene blev bagte og lækre. Uhm.  Befries fra skallen og nydes med velbehag. Små hvidløgshapser.
DSC_3958

Bønnerne blev møre og smagfulde. Bacon tryller næsten ALTID på en hvilken som helst råvare ! 😉DSC_3960 Det blev den lækreste møreste kylling! Saftig og med en skøn diskret smag. Jeg funderer over om det mon var citronsaften der gjorde kyllingen så mør og saftig?DSC_3961Lækkert saftigt kyllingekød. Skøn alternativ måde at tilberede (den evindelige) fredagskylling på.

Børnene nød den faktisk også. Skindet blev spist og der var ingen kommentarer til skindet, der dog ikke var helt så sprødt som “det plejer” at være på en almindelig grillkylling.

Honningen karamelliseredes på kyllingeskindet og sammen med salt og citron gav det en specielt god smag.
DSC_3962En bønnepakke. Familien på 4 spiste næsten 1 kilo bønner på den måde. Bare lige godt bønnetip. 😉

Vi spiste små sprøde kartofler til kyllingen. Dem kan du skimte i baggrunden Kartofler vaskes, vendes i olie og salt og ristes/steges i ovnen i 1 time.
DSC_3963 Hvis du læste med igår, vil du vide, at jeg i går vandt i jordbærlotteriet . På min handletur “faldt” jeg over jordbær til 9 kr pr. bakke. Store flotte søde jordbær. Max. 5 pakker pr. kunde. Hm. hm. Jeg købte jo selvfølgelig 5 pakker. Surprise? 😉

Igår fik vi jordbær med chokoldetop men det betød at der var 4 bakker jordbær til rest til i dag.

Tiden var knap efter dagens aktiviteter i haven. Det blev en hurtig jordbærdessert. En klassiker vi ALDRIG bliver trætte af her i huset.

JORDBÆR MED SUKKER OG FLØDE.

Sol og sommer i haven og jordbær med fløde til dessert. Giver sommerfornemmelser i maven!.. 😉

DSC_3965 Uhm! Sikke en fornem menu på en fortravlet havedag. Hvor er vi heldige!

Mon søndagen også byder på lækkert havevejr og flere jordbærdesserter? 😉
DSC_3967

Mere inspiration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *