Kyllingeschnitzler & ostepasta med tomat og basilikum

 

DSC_3692

Her kommer der en opskrift på en af familiens helt store favoritter. Her i huset kaldet “ostepasta”. Jeg tror faktisk nok at det var min gamle veninde Stine der introducerede retten til os engang for 100 år siden? Nå pyt.

Pastaretten er nem, billig, enkel og hurtig at lave. Altså hvis man lige tager højde for at du skal begynde dagen før den skal serveres. Tomaterne skal lægges i marinade, men mere om det om lidt. Du får lige opskriften først:

DSC_3690

Opskrift på kyllingeschnitzler & ostepasta med tomat, hvidløg og basilikum:

10 tomater

3-4 fed hvidløg

Bladene fra en potte basilikum

½-1 tsk. groft salt

1 pakke fuldkornspasta (eller to pakker frisk pasta)

150 gram revet ost

½ dl. god olivenolie

Kyllingeschnitzler.

Krydderi.

DSC_3691

Sådan gør du:

Dagen før servering: Skær 10 tomater i både (eller så mange du har) og pres 3-4 fed hvidløg. Vend hvidløg, olie, basilikumblade og salt sammen med tomaterne. Sæt film på skålen og sæt skålen i køleskab et døgns tid.

DSC_3674

I den tid trækker hvidløgs-/ og basilikumsmag godt ind i tomaterne. De marinerer vel nærmest?DSC_3681

Dagen er altså vildt hurtig at lave på dag to. Her skal der blot koges pasta. Når pastaen er al dente, ventes tomatblandingen i. Revet ost vendes i til slut og voila. Så er der faktisk allerede ostepasta.

Synes godt at denne ret kan komme i fastfood-kategorien, selvom den lige kræver lidt forberedelse dagen før?

Sådan ser tomaterne ud efter de har “marineret” et døgn. Lidt udsplattede, men det gør ikke noget, de skal alligevel koges/varmes op sammen med pasta og ost og vil “splatte ud” alligevel. 
DSC_3686 DSC_3677

DSC_3687

Imens pastaen koger, steger du kyllingeschnitzlerne i lidt smør. Jeg brugte barbecue- eller pommesfrites krydderi til schnitzlerne. De skal have rigeligt med krydderi med smag, da kylling jo i sig selv er ret “fersk”/neutral i smagen. Steg kyllingen sprød og skru ned for svag varme, til pastaretten er klar til servering.

DSC_3679

Vandet hældes fra pastaen og tomatblandingen vendes i. Osten røres i til sidst. Smages til med salt.

DSC_3688Ostepastaen serveres med kyllingeschnitzlen, der er vellykket hvis den er sprød udenpå og saftig indeni. Pas på ikke at steg schnitzlen for længe, så bliver den tør.
DSC_3694 Retten smager allerbedst hvis du bruger frisk pasta, men almindeligt pasta kan også bruges. Jeg er gået helt over til fuldkornspasta, køber slet ikke hvid pasta længere.Familien protesterede lidt i starten, nu har de opgivet og kan vist faktisk meget godt lide pasta der giver mere mæthed i maven.

Prøv denne ret. Måske den også bliver en favorit i din familie?
DSC_3696

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. Mai-Britt 5. maj 2013 af 11:15- Svar

    Jep, det er lige præcis sådan..
    Masser af løg klares i margerine, det SKAL være margerine… Paprika og røget paprika. Pølser i skiver og skinkestrimler… Salt og peber og rigtig meget ketchup. Så kommes der spagetti eller andre pastarester. Restemad og fastfood…
    Da de var små blev der gemt lidt revne grønsager

    • Gitte Hansen 5. maj 2013 af 12:01- Svar

      Nej hvor utroligt.
      Familiens hofret her, og som jeg troede var helt vores eget påfund, eksisterer også i jeres familie! Sjovt! Vi putter dog ikke skinkestrimler i, men det kunne da være at vi skulle forsøge os med det?
      Prøv at top retten med revet ost, det gør vi hér 😉
      Skægt at rød spaghetti hos jer er orange pasta hos os.
      God søndag til dig Mai-Britt
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Mai-Britt 5. maj 2013 af 06:26- Svar

    Det er sjovt som mange familier har deres egen pastaret! Vores variant hedder “røde spagettier”
    Tak for en fin blog, der læses imens jeg vågner

    • Gitte Hansen 5. maj 2013 af 10:43- Svar

      Hej Mai-Britt
      Ej hvor hyggeligt, at have en morgenlæser. Det glæder mig meget at du skriver det 🙂
      Røde spaghettier? Det lyder da rigtigt spændende. Har du en opskrift du vil dele? Min families (især min søns) absolutte favorit er orange pasta med pølser, paprika og ketchup. I din families favorit noget i samme stil?
      Mange hilsner
      Gitte
      SKØNT at have en morgenlæser! 🙂

Læg en kommentar