Banankage i bradepande med havregryn og chokolade. Uhm i dag får du opskriften på den dejligste bradepandekage med banan.
Altså hvor er det STRENGT at skulle bage en banankage og så ikke engang må spise den? Synes du ikke også bare det er urimeligt uretfærdigt? 🙂
Nå men måske er det meget godt.
Hvis familien havde haft en HEL bradepande med banankage stående fristende og himmelsk duftende på stuebordet, så ville det gå HELT galt. Denne dufter bare SÅ lækkert!
Måske var det meget godt, at kagen kun var en “nok se ikke røre?” 😉
En lækker, svampet banankage bagt i ovnens store bradepande – kagen er super nem at lave.
Min mand skal have kagen med til beboerforeningens bankospil i byens forsamlingshus i morgen. Der bliver fuld hus.
Ja da og selvfølgelig bager jeg da glad og gerne en kage der går til et godt formål – nemlig foreningens arbejde.
Elsker jo at have en bage-anledning. Godt også, at vi “slipper” for at spise al kagen selv, bare engang imellem. Ej ok, NOGET af kagen ville vi altså gerne have spist. 🙂
HOV – hvem har spist af kagen??Jeg sprang på bageopgaven, men orienterede gemalen om, at betingelsen var, at familien, og jer på bloggen, fik en lille bitte smagsprøve.
Altså det er derfor, der har været mus i bradepandekagen. Der er da ingen der gætter, at det er mig 🙂
Banankagen har jeg bagt flere gange siden og her ser du lige nogle nye billeder af kagen.
Det er en rigtigt lækker saftig banankage med havregryn og chokolade bagt i bradepande.
Der var rigeligt chokolade i kagen og havregryn gav kagen lidt ekstra bid. En god idé! Brug du også gerne den.
Bradepandekagen bliver stor, så der er kage nok til mange i sådan én. Man opdager NÆSTEN slet ikke at nogen har prøvesmagt *uskyldigfløjten* 😉
Kagen er NEM og hurtig at bage og her får du opskriften på den lækre kage:
Nem bradepande banankage med havregryn og chokolade – få opskriften her
Ingredienser
- 250 gram smeltet smør
- 450 gram sukker
- 5 æg
- 5-6 bananer gerne brune og meget modne, de er sødest
- 2 spsk. vaniljesukker
- 500 gram mel
- 2 tsk. natron eller bagepulver
- ½ tsk. salt
- 50 gram havregryn
- 1½ dl. mælk eller tykmælk/kærnemælk al slags surmælk kan også bruges
- 200 gram grofthakket chokolade kan udelades. Du kan også nøjes med mindre
Sådan gør du
- Pisk æg, sukker og vanilje til en luftig æggesnaps. Brug elpisker eller køkkenmaskine. Tilsæt smeltet smør og mælk/tykmælk
- Bland mel med natron og vend det i dejen med dejskraber. Tilsæt havregryn
- Mos bananerne og hak chokoladen groft. Vend bananer og chokolade i dejen.
- Smør ovnens store bradepande og tilsæt dejen heri.
- Bag banankagen 35-40 minutter nederst i ovnen v. 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn)
- Kig til kagen efter 30 minutter. Tjek med gaffel/stikkepind, om der hænger dej ved. Den er færdig, når den er sprød, gylden og gennembagt.
- Kagen kan nydes straks. Den smager godt både lun og kold
Noter
En helt perfekt bradepandekage med bananer. Den bedste! Sprød på toppen og saftig indeni
Bradepande banankagen var helt perfekt og den vil kunne mætte mange lækkersultne munde.
Kagen er nemlig bagt i ovnen store bradepande, så den er nem at tage med på tur, til uddeling i skole eller på job eller på skovtur i det fri måske?
Sådan bager du banankage med chokolade og havregryn i ovnens store bradepande
Banankagen er perfekt at lave hvis du skal bage en hurtig kage til mange.
Måske du har lovet kollegerne kage? Måske dine børn sent fortæller at de skal have kage med til klassens time i morgen?
Det kan jo også være at DU har lovet at bage til beboerforeningens bankospil?
Mon det lykkes dig at snige et smagsprøve-stykke op før man kan vriste kagen fra dig? 🙂
Lækker banankage og med lidt bid og fibre, fra havregryn.
Jeg har ikke prøvet at putte havregryn i før, men det er bestemt ikke sidste gang. Havregrynene gav “bid”.
Når jeg skal bage banankage, ender det tit med denne klassiker.
1.
Den er også god, men der skal fornyelse til indimellem jo. 🙂
Derfor har jeg også dristet mig ud i diverse banankage eksperimenter.
F.eks. har jeg bagt en bananbrownie, med en MASSE bananer i, den blev lækker, klæg og konfektagtig.
Bananhittet på bloggen er dog uden tvivl disse nemme svampede bananmuffins.
De er svampede og rimeligt fedtfattige og bestemt også i vinderkategorien. Jeg forstår godt at opskriften er blevet populær.
2.
Der er altså rigeligt med banan-kage-udfordringer til dig bloggen. Hvilken én springer du mon på? 🙂
Få flere gode opskrifter på banankager her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Hej
Har flere gange bag denne kage hvor den super. Men i dag blev mere klæg. Hvad kan det skyldes .
Hej hej. Kan jeg erstatte 3 bananer med 3 æbler ? Tak for dejlig opskrift. 🙂
Super lækker kage 👍 Og lige et enkelt spørgsmål: hvor længe kan kagen holde? Fik ikke frosset resten ned….
Den bedste banan chokolade kage . Ikke klæg som mange er .
Ikke den store kage spiser men den her kan godt spises . Nu mest til min kammerat som eeelsker banankage … tak for deling af denne 🍌🍌🍌🍌☕️☕️☕️
Jeg bruger aldrig de der modne bananer , og den smager fint .
Joy
Hej Gitte.
Jeg har tænkt mig at bage denne banankage imorgen til børnefødselsdag på lørdag. Men jeg har ingen/ikke nok brune bananer. Kan jeg mon bruge frosne? Dem har jeg nemlig på lager 😉
På forhånd mange tak.
Bh. Henriette
hejsa – ser lækkert ud … hvor stor er bradepanden – synes der er en del forskel
Hej gitte.
Jo du kan tro, at den blev god, jeg lavede en chokolade glasur og puttede på.
200g chokolade
100g smør
4spsk. Sirup
som blev smeltet sammen i en gryde.
Det blev super godt.
Men mens den var i ovnen, kom datteren og sagde at hun tog hjem til sin far, og så var vi kun to til at spise kage.
så det er lige som om at der stort set næsten en hel bradepande tilbage.
Så om lidt kommer svigerfar og så må han få noget banankage. 😉
Hej Gitte.
Super gode opskrifter på lækkerier, har efter hånden brugt flere af dine opskrifter.
Og lige nu har jeg lige bagt din banankage med chokolade og havregryn.
Men jeg har lige et spørgsmål.?
hvordan opbevar du dine kager?
køleskab eller køkkenbordet.
i pose eller bare stanniol over.
Hilsen Jette
virkelig god opskrift. Undlader man bananerne kan opskriften bruges som “grundopskrift” den er bla. god med rabarber
Hej. Var i super Brugsen ,så at de havde en pose bananer til 5kr,såden smuttede i kurven. Så nu er den kommen i ovnen…… Har brugt din opskrift,men brugt glutenfri mel og havregryn. Sukkeret er byttet ud med 150 Gr kokosukker, har aldrig prøvet det. Jeg haren dejlig svigerdøtter der arbjede på Urtekram,så kommer men en del glutenfri produkter jeg skal prøve. Vh. Mette
Hej Gitte
Det lyder lige som en banankage efter min smag! Må jeg bede om målene på din bradepande? Jeg synes, det er vigtigt, at kagen får den rigtige tykkelse – det er så trist at ende med en tør bradepande-pandekage. 😉
Mvh. Ane
Kagen smagte fantastisk, og vi ærgrede os begge over jeg havde bagt så lidt (dvs. der kun var til 2 dage – ca. 12 stk. 😉 ) Ja jeg kan jo ikke lave en kage eller mad uden at modificere på opskriften, en skavank jeg har. Jeg var dog ret tro mod din opskrift, i forhold til hvad jeg plejer, så det var vel egentlig kun smørret jeg ikke gad smelte, men blendede til ukendelighed, og lagde bananerne ned med, og blendede igen. Jeg havde kun ganske lidt chokobidder i dejen, men til gengæld mørk og hvid choko som glasur.… Læs mere »
Den laver jeg i aften, i en mindre portion 🙂
Btw… jeg ville nok bare hælde en smule af dejen i en ramakin eller cupcake form, så jeg kunne smage, og stadig holde kagen hel/intakt. Det er muligt jeg ville blive nødt til at bage den lille for sig selv, enten før eller efter den store kage.
Hej Gitte
Lækker banan kage…..kan du skrive væsken: mælken og evt. Havregryn ind i “Sådan laver du….” Ellers er man tilbøjelig til at glemme dem 🙂
Hej Gitte
Jeg tænker at det nok skal gå på søndag ☺
Jeg gav mig i stedet i kast med din chokoladekage med mozarella . Jeg havde en liter vanilleyoghurt og så var jeg i gang. Kom hvide chokoladeknapper i glasuren . Det har en god virkning. Den er helt marmoreret nu. Jeg håber at den kan holde sig frisk selvom den står ude hele natten for at køle af. Måske holder glasuren lidt på fugtigheden.
Fortsat god aften
Maja
Jeg venter og venter og venter… jeg er nemlig ikke en af dem der har brune bananer i store mængder. Fik ikke bagt i weekenden, da der kom en masse andet i vejen, men fik dog købt bananerne… Men tror du at de vil modne?? Jeg kunne kun få nogle temmelig grønne bananer og ventetiden er da ikke til holde ud!!!! De ligger nu på køkkenbordet, ved siden af tomater og andet der burde modne dem, men lige lidt hjælper det…. Det ender nok med, at den først blive bagt i den kommende weekend. Nå hvad…. knægten skal til udendørs… Læs mere »
Opskriften ligner utrolig meget en opskrift min mor har fået fra den unge pige, som passede mig og mine brødre (da vi var små 😉 )
Min mand er også helt vild med den.
Jeg sørger altid for at sigte mel og hævemiddel til kager, så synes jeg de bliver lidt lettere i det.
Tror jeg slår mig på kagebagning fra nu af:-)
Forsøgte mig med at bage nogle Ciabattaflutesi weekenden efter en opskrift fra femina, som var ret kompliceret.
Ved ikke om det var gæren eller om jeg rodede for meget med dejen, men I hvert fald blev de kun halvt så store som beregnet:-)
Men smagte fantastisk…..