Forloren hare. Uhm her får du en god opskrift på klassisk forloren hare med bacon. Saftigt og lækkert farsbrød.

Forloren hare med bacon

Oldschool, som mormor lavede/laver den. Fast i konsistensen, smagfuld og med rigeligt mad til et par dage eller flere.

Der bliver den lækreste brune sovs til retten, som helst skal smages til med ribsgele eller tyttebærsyltetøj.

Uhm – mormormad af allerbedste slags

Klassisk forloren hare – saftigt og lækkert og med skøn flødesovs? Kig med her.

Lav denne menu som aftensmad en aften. Du vil blive rigtig populær i din familie. Menuen er en sikker succes. Mon ikke en ny livret vil gøre sit indtog i din familie?Forloren hare med baconJeg iler med at bringe dig opskriften. Retten er nem, både at tilberede og købe ind til.

Forloren hare med havregryn – få en god, nem opskrift på lækkert farsbrød med bacon hér

Lækker forloren hare med bacon
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 20 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Kategori: Mad til to dage
Portioner: 4 pers. i 2 dage
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Forloren hare:

  • 1 kg hakket svinekød
  • 2 løg fintrevet
  • 4 æg
  • 10 spsk rasp
  • 10 spsk havregryn
  • ½-1 dl mælk
  • 1 spsk dijonsennep
  • Salt/peber
  • 125 gram bacon i skiver
  • MInimum ½ liter vand til stegning mælk kan også bruges

Brun flødesovs med tyttebær og vildtsmag

  • dl fløde piskefløde eller kaffefløde
  • Tilbehør: kogte eller hasselbackkartofler
  • 2-3 spsk tyttebærsyltetøj kan erstattes af ribsgele

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft
  • Riv løgene på et rivejern og rør godt med farsen. Rør æggene i ét af gangen.
  • Tilsæt krydderier, mælk og dijonsennep. Gem lidt af mælken, til du ser hvor fast farsen bliver.
    Forloren hare - opskrift på farsbrød med bacon
  • Rør rasp og havregryn i. Føles farsen for fast, så tilsæt evt. lidt mere mælk eller et ekstra æg.
    Forloren hare - opskrift på farsbrød med bacon
  • Form en aflang "hare" af farsen i et ildfast fad
    Forloren hare - opskrift på farsbrød med bacon
  • Læg baconskiver henover, og stop enderne godt indunder "haren".
    Forloren hare - opskrift på farsbrød med bacon
  • Hæld vand eller mælk ved ved og sæt fadet i ovnen v. 175 grader varmluft i ca. 45-60 minutter. Den forlorne hare er færdig, når den er sprød, gylden og gennemstegt.
  • Tilsæt gerne ekstra vand ved undervejs, "haren" må ikke stege tør. Der skal være rigeligt stegesky til sovs også. Hæld gerne stegesky over "haren" undervejs.
    Forloren hare - opskrift på farsbrød med bacon

Brun sovs med fløde og tyttebær

  • Når "haren" har fået nok sies stegeskyen fra i en gryde. Hæld fløde ved og tilsæt jævning. Smag til med salt/peber og tyttebærsyltetøj
    Forloren hare - opskrift på farsbrød med bacon

Noter

Portionen rækker til 4 personer i to dage. 
Dagen efter kan den forlorne hare spises kold eller skæres i skiver og steges på en pande. 
Tyttebær i den brune sovs giver saucen  den karakteristiske "vildt" smag.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Farsbrød med bacon i ovn – en populær ret at servere som aftensmad.

Vi er en familie på 4 og denne portion rakte til 2 dage. Den forlorne hare smager rigtigt godt dagen efter også. Skær gerne skiver og steg på en pande, det smager rigtigt lækkert.

Efter min smag, smager forloren hare bedst med hasselback kartofler til, men måske mest fordi jeg ikke er så vild med de kogte.

Hasselback kartofler opskrift - sprøde og ovnstegte
Sprøde og lækre ovnstegte hasselback kartofler
Se opskriften her
Hasselback kartofler - opskrift på ovnstegte kartofler
En ægte “mormor” ville jo nok servere rigtige kogte kartofler, så gør du endelig bare det, hvis du er vild med dem. 🙂

Hvis du er mest til hasseback kartofler lige som jeg, så kan du finde en lækker opskrift på dem lige her.

Kartoflerne kan fint laves i ovnen sammen med den forlorne hare. Så smart og energi-venligt også 🙂

Sådan laver du forloren hare – se processen i billeder fra start til slut:

 

Vi har nok alle en opskrift vi bruger? Måske du har én der er gået i arv, fra din mor eller din mormor?

Mig? Jeg prøver gerne én ny opskrift af hver gang.  Helst 🙂

Forloren hare er populær mormor mad alle kan lide

Forloren hare - opskrift på farsbrød med bacon

 

En af mine store forloren-hare-favoritter er stadigvæk denne med revet kartoffel i.

Forloren hare - opskrift med bacon og brun sovs
Klassisk forloren hare med bacon og brun sovs
Se opskriften her
Forloren hare - opskrift med bacon og brun sovs
Det giver en superlækker og ekstra saftig “hare” – den opskrift skulle du da næsten også kigge forbi.

De andre opskrifter på forloren hare kommer du direkte til ved at klikke her

Har du en familie-opskrift du gerne vil dele med dig/os, så skriv gerne en hilsen i kommentarsporet her nedenunder.

Dejligt hvis vi kan inspirere hinanden.  Som altid 🙂
Forloren hare med bacon


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.