Lækker lasagne med gulerødder, squash og hvidvin

  • Lasagne

DSC_5439

En lækker søndag sluttede med den lækreste lasagne. Et kæmpestort fad lasagne, så der nu er lasagneorgie til de næste 2 dage. Uhm. Vi blev så hurtigt mætte da vi spiste, måske fordi vi spiste grovboller med hvidløgssmør til eller fordi jeg havde proppet gulerødder, løg og squash i?

DSC_5360

Jeg fik også brugt et bundt slattens forårsløg og en rest kølig Chablis hvidvin. Ja stop madspildslasagne kunne man vel sige?

Her kommer opskriften. Det er lidt mange ingredienser i, suppler/erstat gerne med de grøntsager du synes. Nogen siger, at der helst skal peberfrugt og bladselleri i lasagne, men hvis man nu ikke er vild med bladselleri? Man kan også bruge revet kartoffel. Mange (grønne) muligheder for at fiber-supplere sin lasagne. Jeg prøver altid at tilføre fibre for sundhedens skyld og for at få maden til at strække. Jeg ELSKER når der er mad til den sultne familie i mange dage. Mandag har jeg aftenvagt – FEDT med varmelasagne sådan en aften!

DSC_5394 Tomatsalat med feta

Her kommer opskriften på lasagne med squash, gulerødder og hvidvin. Til 4 personer i 3 dage eller 1 dag med mange gæster:

Du skal bruge:

1 kilo hakket oksekød

4 løg

1 bundt forårsløg

6 fed hvidløg

4 oksebouillonterninger (eller oksefond)

1 revet squash

8 revne gulerødder (eller kartofler)

2 kartoner tomatpasta eller 3 dåser flåede tomater

1 stor dåse tomatkoncentrat.

5 dl. kogende vand

Evt. ½ flaske hvidvin/rødvin

1 spsk. hvidløgspeber, 2 spsk tørret oregano, 1 spsk. tørret timian, 1 spsk. tørret basilikum, 1 tsk. tørret rosmarin, 1 tsk. groft salt

½ havartiost (eller anden ost)

1 brik Mornaysauce (eller hjemmelavet bechamelsauce)

1 pakke 500 grams lasagneplader (gerne fuldkorns)DSC_5437

Sådan gør du:

Svits kødet med løg, presset hvidløg, bouillonterninger og krydderier.

DSC_5363 hvidløg Tilsæt forårsløgDSC_5366 forårsløg DSC_5367 Tilsæt hvidvin eller rødvin. Vi havde en flaske chablis til overs fra vores familiefødselsdagsskovtur i sidste uge. Den er ikke blevet drukket i ugens løb og skal da ikke smides ud. Den kom i lasagnen. Når rødvin du’r, gør hvidvin vel også? (jo det gjorde den, lasagnen smagte GODT!). Promiller er godt i lasagne!DSC_5368 Chablis Riv gulerødder og squash og tilsæt.DSC_5374 DSC_5375 Jeg brugte to kartoner tomatpasta, svarer vel til 3 dåser flåede tomater? Disse kartoner indeholder meget smagfuld tomatpasta. Jeg mener de er købt i Lidl?. DSC_5376Der er mange krydderier i denne lasagne, men den fik lige et ekstra drys fra min nyindkøbte italienske krydderikværn.
DSC_5383Kødsaucen skal helst simre i hundrede år (eller gerne 2 timer). Min simrede ½ time (tiden kom til at løbe fra mig på terrassen), men heldigvis blev lasagnen god nok alligevel. Smag kødsaucen til og tilsæt evt. mere salt/peber/tomat.
DSC_5388Tænd ovnen på 150 grader varmluft og find dit største lasagnefad. Læg lidt kødsauce og lidt mornay/bechamelsauce i bunden og et lag lasagneplader ovenpåDSC_5379DSC_5389Lasagnepladerne er faktisk specialimporterede fra Italien så vidt jeg husker. Vi tog dem med hjem fra da vi var i Italien forrige år. Godt med lang holdbarhedsdato 😉 Jeg fik da lige sommer-Italien-længsel igen! Uhm den lækre mad og IS man spiser i Italien. Kan jeg mon få lokket familien med igen i år? 🙂
DSC_5385DSC_5391Fortsæt med mere kødsauce og mere Mornaysauce. Jeg skar nogle skiver havartiost og lagde på (gad ikke lige rive osten).
DSC_5392 Nu er fadet klar til ovn. Vil du undgå ekstra ovnrengøring, så sæt fadet på en bageplade beklædt med bagepapir. Lasagne vil gerne boble op og udover kanten (især hvis man putter så meget i som jeg!)DSC_5393Steg lasagnen 1 time i ovnen ved 150 grader varmluft. Helst ikke højere temperatur, så bliver lasagnen mørk på toppen.

Imens lasagnen steger, kan du lave en hurtig tomatsalat bestående af tomater, mozzarella, salt/peber, frisk basilikum og lækker olie (ekstra jomfruoliven)DSC_5395 Så er lasagnen færdig og sikke da en lækkerbisken. Jeg har prøvet at illustrere det her, lykkes det mon? Fast lasagne, med rigeligt kødfyld og smeltet ost. Uha en syndig en af slagsen. DSC_5425Så er der serveret. En lækker lasagne og sikke den mættede. Godt med fiberholdige lasagner og groft brød til.

Skøn lækker søndagsmenu – lasagnen stryger ind i kategorien “Familiens favoritter” selvom jeg tvivler på at jeg vil kunne lave den helt på samme måde en anden gang. Pyt med det, den kreative magt tilfalder kokken. 😉 Både de voksne og teenagerne var begejstrede. Vi ynes godt om lasagnesuccesser! 🙂DSC_5440

Det var har været en god weekend. Lørdagsarbejde, sygebesøg og en aktiv søndag der også bød på tid til at læse og bage kage. Skønt. Min mor er kommet hjem fra sygehuset og er i hurtig bedring, selvom hun stadig har brug for meget pleje. Dejligt det går fremad med hende, pyh en tung sten falder fra hjertet.

Håber også du har haft en god weekend? Måske den har budt på rabarberkagebag? 🙂

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. Tina 6. maj 2014 af 22:11- Svar

    Den er også rigtig lækker. Jeg bruger ikke bechamelsauce i kyllingelasagnen, men synes den er et must i den klassiske 🙂

    • Gitte Hansen 7. maj 2014 af 20:14- Svar

      Hej Tina.
      Ja bachamelsauce er et must i den klassiske. Superspændende kyllingelasagne du har tippet mig op, kokosmælken må gøre det ud for bechamelsauce 😉
      Tak for tippet
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Tina 5. maj 2014 af 22:05- Svar

    MUMS lasagne er også højt på vores liste over foretrukne retter.
    Prøv evt at lave en med kyllingefars, ingefær, hvidløg, kokosmælk, revet squash/gulerødder, løg, og en masse krydderier.
    Hilsen Tina

    • Gitte Hansen 6. maj 2014 af 21:33- Svar

      Hej Tina
      Ej hvor den lyder lækker den kyllingelasagne du tipper om. Den vil jeg prøve at lave! Putter du bechamelsauce i også eller er kokosmælk nok? Uhm bliver helt sulten, synes rigtigt godt om alle ingredienserne og er sikker på at den smager rigtigt lækkert.
      Tusind tak for god inspiration – lasagne kan jo laves på 1000 måneder lyder det til 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar