Lækker pastaret med hakket svinekød, pølser og bacon

  • Gryderet med hakket svinekød, pølser og fløde

Pastaret med hakket svinekød, pølser og baconVildt! Denne menu spiste vi for en måned siden. Vi sad ude i haven. Solen skinnede. På os og på tallerkenen. Skønne september. Skønne septembersol.

Oktober kom – SLAM – med sit mørke og sin råkulde og snart venter den tunge novemberdyne. Mon det lykkes os at få den vristet af os før vi kvæles?

1 måned siden og vi har næsten allerede glemt hvor skønt det var. Grønt på træerne. En dybblå himmel. Glade kvidrende fugle. Vi skulle vist have været lidt mere glade for sol-lykken og haveglæderne, dengang imens tid var?

Nå, men skal vi ikke bare sende sommeren en vemodig taknemmelig tanke; et kært flashback imens vi nyder synet af solskinnet på denne middagstallerken?Pastaret med hakket svinekød, pølser og baconRetten du skal høre om i dag, er en lækker pastaret med hakket svinekød, pølser, bacon og creme fraiche.

Retten smager mildt og lækkert med strejf af tomat og oregano. Retten var et hit hjemme hos os og jeg tænker at den også vil blive populær hjemme hos dig? Tror at både store og små vil juble! 🙂dsc_2069Retten er nem at lave og helt perfekt som hverdagsservering. Har du mindre børn, så vil der snildt kunne være mad til to dage (jeg tvivler mere, hvis du har altid-storsultne-teenagere ? 🙂  Det er SÅ skønt, når der er nemme madrester til dag 2. Det sætter vi stor pris på her i familien, hvor hverdagen tit er fortravlet.

Retten kræver kun få og nemme ingredienser og jeg gætter på at du måske allerede har dem på lager i dit køkken?Pastaret med hakket svinekød, pølser og bacon

Lækker pastaret med hakket svinekød, pølser og bacon
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug ialt
 
Pastaret med hakket svinekød, pølser og creme fraiche
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til de travle
Portioner: 8 pers.
Det skal du bruge:
  • 3 løg i tern
  • 2 svinebouillonterninger
  • 150 gram bacon i strimler
  • 1 kilo hakket svinefars (hakket okse, kyllinge- eller kalkunkød kan jo også sagtens bruges)
  • 1 spsk paprika
  • 3 spsk tørret oregano
  • Salt/peber
  • 1 pakke pølser (jeg brugte frankfurtere)
  • 1 liter kogende vand
  • 2 ds. flåede tomater
  • ½ liter creme fraiche
  • Evt. 2½ dl fløde (gerne Milda)
  • Tilbehør: Pasta
Sådan gør du:
  1. Klip bacon i strimler og svits.
  2. Skær løg i tern og tilsæt sammen med bouillonterninger
  3. Tilsæt svinefars og svits til det har skiftet farve.
  4. Tilsæt pølsestykker og svits dem med.
  5. Tilsæt evt. lidt olie
  6. Tilsæt paprika, oregano og salt og peber.
  7. Tilsæt kogende vand og flåede tomater.
  8. Lad retten simre 15-20 minutter (gerne længere tid)
  9. Tilsæt creme fraiche, evt. fløde og jævning,
  10. Smag til med salt/peber/oregano.
  11. Servér

Pastaret med hakket svinekød, pølser og baconServér retten en dag det skal gå lidt tjept i dit køkken. Servér den en dag du gerne vil forkæle dine børn med en ny livret. Servér den en dag der kommer legekammerater eller børnebørn på besøg? Med lutter gode ingredienser kan det ikke gå galt. Alle vil elske denne ret.

Måske retten er en kandidat til din families madplan? Skift gerne svinefarsen ud med den kødtype du foretrækker. Hvis du bruger hakket oksekød bliver det jo mere en Pasta Bolognese-agtig-ret, som bestemt heller ikke er tosset.

Du bestemmer. 🙂

Håber du synes om opskriften. Gid jeg kunne lade solen skinne på din tallerken 🙂Pastaret med hakket svinekød, pølser og bacon

Jeg vil ile tidligt til køjs med en god krimi. Det er den perfekte oktober/november-kur. Søvn og krimi. Kan anbefales.

Her i efterårsferien læste jeg Steffen Jacobsen: Enhjørningen og lige nu læser jeg Arne Dahl: Skyggezonen. Begge bøger er anbefalesværdige. Måske du også trænger til en krimi-kur? 🙂

Billedresultat for steffen jacobsen enhjørningenBilledresultat for arne dahl skyggezonen

Mere inspiration

Læg en kommentar