Lækker pastasalat med hvid creme fraiche dressing

  • Lækker pastasalat med hvid creme fraiche dressing

Lækker pastasalat med hvid creme fraiche dressing

Pastasalat kan man spise hele året rundt – til al slags kød. Det er perfekt som grilltilbehør og det er helt perfekt som “stop madspilds-ret” hvis du har en rest pasta og nogle grøntsager der trænger til at blive brugt.

Vi havde en rest af denne lækre grillede oksetyndsteg og pastasalaten smagte perfekt til. Jeg har eksperimenteret med pastasalat mange gange på bloggen og du kan finde mere inspiration herLækker pastasalat med hvid creme fraiche dressing

I dagens pastasalat har jeg brugt timian og sennep i dressingen, en kombination du ved jeg er fan af, hvis du følger bloggen trofast. Sikke en lækker dressing! Du kan fint bruge dressingen som dip til kartofler, gnavegrønt eller måske i en kartoffelsalat? Aha – det må vi huske – det skal prøves!

Jeg er fan af sød fransk sennep, men er også vild med Dijon-sennep i dressinger. Man kan også købe Dijon honningsennep – uhm det er også lækkert 🙂DSC_1030

Jeg har brugt mine “forhåndenværende” grøntsager til pastasalaten, brug også gerne dem du har på lager. Forårsløg og agurk manglede jeg i dag, lige netop disse vil klæde en pastasalat særligt godt, så skriv dem lige på listen.

Du får opskriften på pastasalat hér og den er nem.

Lækker pastasalat med hvid creme fraiche dressing
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Lækker pastasalat med hvid creme fraiche dressing
Forfatter:
: Billig hverdagsmad
: Mad til de travle
Portioner: 6-8 pers.
Det skal du bruge:
  • 500 gram kogt afkølet pasta - gerne skruer ell. lign. Fuldkornspasta kan anbefales
  • Grønt (eksempelvis) - alt skåret i små tern:
  • 2 peberfrugter
  • 3 store gulerødder
  • 1 stort rødløg
  • 1 ds. majs
  • 10 cocktailtomater skåret i både
  • Dressing:
  • ½ liter creme fraiche 9% (eller fromage frais ell. lign.)
  • 2 dl. tykmælk (ell. yoghurt naturel ell. lign)
  • 2 spsk sød fransk sennep (eller Dijon-sennep)
  • 1 spsk akaciehonning
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 spsk tørret timian
  • 1 tsk tørret/knust hvidløg (eller 1 fed friskpresset hvidløg)
  • Smag til med salt/hvidløgspeber
Sådan gør du:
  1. Kog pastaen og lad den afkøle
  2. Bland dressingen og smag den til evt. med lidt mere sennep/salt/peber.
  3. Snit rødløg, gulerødder og peberfrugter i tern vend dem i dressingen
  4. Vend majsene i
  5. Vend pastaen i
  6. Tilsæt til sidst tomatbådene
  7. Stil pastasalen koldt, til den skal serveres og lad den gerne trække nogle timer, hvis I kan vente.

Jeg bruger gerne en let creme fraiche til pastasalat, for jeg er ikke så vild med at den bliver for fed, men du bestemmer jo helt selv. Pastasalaten bliver også rigtig fin hvis den bliver lavet bare på fromage frais ell. lignende.
DSC_1029Du vil blive overrasket over hvor mange grøntsager I faktisk kan spise, når I spiser pastasalat? Et godt trick hvis du har små grøntsags-kræsne børn? Fyld gerne godt med grøntsager i, for bliver der rester, kan de heldige få frokostbøtter med i skole/ på job dagen efter.

Her ser du lige pastasalat-processen i billeder fra start til slut:

Vi var heldige, at der lige var en rest oksetyndsteg tilbage, men pastasalaten vil altså også smage godt til kalkunbryst, kylling,  kyllingeschnitzler, grillede nakkefiletter, frikadellersvinemørbrad ja vel nærmest alt? Lækker pastasalat med hvid creme fraiche dressing

Lav gerne pastasalaten en dag I skal på skovtur eller på tur til stranden. Salaten er nemlig også nem at transportere og vil mætte mange munde. Salaten vil også være fin at servere til et fødselsdagsbuffetbord, til hverdag eller til fest?

Pastasalaten er er billig hverdagsret – koster næsten ingen penge og der bliver en stor portion. Brug gerne fuldkornspasta – det er både sundere, mætter bedre og smager bedre. Hvis du spørger mig.

Hermed er et pastasalattip givet videre til dig. Måske salaten også bliver et indslag hjemme på din tallerken? 🙂
Lækker pastasalat med hvid creme fraiche dressing

Mere inspiration

Læg en kommentar