Lækker rabarberkage med marengstop – bedstefars skæg

  • Lækker rabarberkage med marengstop - bedstefars skæg

Lækker rabarberkage med marengstop - bedstefars skæg

Lækre rabarber! Det er stadigvæk højsæson, men fortæl lige mine rabarberplanter det. De er nogle små bitte stængler og selvom jeg hepper på dem, sker der intet. NÅ men nu slap min tålmodighed altså op. Nu SKULLE den altså bages den rabarberkage der har spøgt i mit sind så længe: En rabarberkage med marengstop – á la Bedstefars skæg-kagen. Øj jeg har tænkt, at kombinationen ville være fuldent – syrlige rabarber – sukkersød marengs. I love it! 🙂

Lækker rabarberkage med marengstop - bedstefars skæg

Kagen blev bagt, også selvom rabarberstænglerne var for få og for små, men kagen blev GOD! 🙂

DSC_5790

Kagen blev lavet, selvom der godt kunne have været den dobbelte mængde rabarber i. Gør du gerne det, hvis du er så heldig at have et stort rabarberbed i haven.

Jeg var SÅ spændt på dagens kage, for en kage med marengs giver mig altid lidt præstationsangst. Jeg har nemlig meget svingende held med at lave marengs, men i dag lykkedes det! Med braveur og lige til ug – kryds og slange!

Lækker rabarberkage med marengstop - bedstefars skæg

Marengs er vellykket når den er cremet indeni og knasende sprød ovenpå. Den skal ikke være for sød men heller ikke for smagsneutral. Det svære er, ikke at overpiske marengsen. Et godt trick er også at piske hviderne helt stive før sukkeret kommer i lidt af gangen. Lidt eddike i er også godt. Mon det var disse tricks der banede vejen for dagens succes?

DSC_5808 Følg opskriften nedenfor, så er der også basis for en marengssucces hjemme hos dig 🙂

Lækker rabarberkage med marengstop - bedstefars skæg

Lækker rabarberkage med marengstop - bedstefars skæg
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Rabarberkage med marengstop - bedstefars skæg
Forfatter:
: Frugttærter og bradepandekager
: Kage
Portioner: 10-12 pers
Det skal du bruge:
  • 125 gram blødgjort smør
  • 125 gram sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 4 æggeblommer
  • 250 gram mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1½ dl. mælk
  • Et bundt rabarber (4-5 stængler gerne flere - den søde kage kan sagtens tage flere rabarber)
  • Marengstop:
  • 4 æggehvider
  • 200 gram sukker
  • 1 tsk eddike
Sådan gør du:
  1. Snit rabarberne i små skiver og vend med sukker. Lad dem trække lidt, imens du laver dejen.
  2. Rabarberkagedej:
  3. Pisk smør og sukker med vaniljesukker. Brug en elpisker.
  4. Tilsæt æggeblommer
  5. Bland mel og bagepulver og vend det i dejen, skiftesvis med mælken.
  6. Rør godt men pisk ikke for meget.
  7. Vend rabarberne i dejen.
  8. Pensl en lille bradepande med smør (ca. 25x35 cm) Målene behøver ikke være så nøjagtige, men fadet skal være stort og højt nok, da marengsen hæver flot op (hvis projektet lykkes).
  9. Bag kagen 20 minutter v. 150 grader varmluft eller til kagen er fast på overfladen. Den skal ikke være gylden og færdigbagt.
  10. Marengstop:
  11. Pisk hviderne stive
  12. Tilsæt eddike og halvdelen af sukkeret
  13. Pisk ½ minut.
  14. Tilsæt resten af sukkeret
  15. Pisk ½ minut
  16. Fordel marengsen på den halvt bagte kagebund og bag kagen yderligere 20 minutter v. 150 grader varmluft
  17. Kagen er færdig når marengsen er gylden og sprød på toppen.
  18. Kagen er bedst på bagedagen og er ikke fryseegnet.

DSC_5804En lækker lækker kage, der smager allerbedst samme dag som den er bagt. Det er også ret sjældent, at den efterlader rester til dagen efter, skulle jeg hilse og sige. Her i familien elskede vi alle kagen! Selv drengene, der normalt ikke spiser kage og datteren der ellers har annonceret “sukkerstop”. Denne kage er en af familiens absolutte favoritkager! Vi giver den 5 stjerner eller mere 🙂

DSC_5811

Kagen er nem at lave, hvis du først lige bliver fortrolig med at lave marengs. Tilsæt ALDRIG sukkeret før hviderne er pisket stive og husk ikke at overpiske hviderne efter sukkeret er blevet tilsat. Så klasker marengsen nemlig sammen og bliver som gummi, og du vil allermest have lyst til at græde højt. Frygteligt! Been there, done that. 🙁DSC_5807

Husk også at skålen du pisker hviderne i skal være HELT ren og HELT tør – før du pisker, ellers vil hviderne ikke kunne piskes stive. Ja der er meget at huske på for en husmor! (eller husfader!) 🙂

Her kan du se kagebageprocessen fra start til slut:

Har du en masse rabarber i haven, er dette en glimrende måde at få brugt rabarber på – de rabarber går altså bare til et rigtigt godt formål! 🙂

Har du ikke rabarber selv, så prøv at pip og tip dine kolleger, din familie, din naboer om at du MEGET gerne aftager rabarber, hvis de har overflod. De fleste vil hjertens gerne forære bundter væk, da de fleste rabarberbede er meget frodige og gavmilde. Tilbyd evt. selv at plukke 🙂DSC_5789

Plag gerne, hvis almindelige høflige forespørgsler ikke virker.  Det er anstrengelserne værd. Jeg har tænkt mig at røve mine forældres rabarberbed når jeg skal hjem og besøge dem i weekenden! Skumle bagtanker har jeg! 🙂

Rabarber kan trylles til lækre kager på stribe f.eks. denne rabarbercrumble med marcipan som er bloggens absolutte topscorer nogensinde med 23.600 FB likes (du milde skaber!). Rabarber kan også skæres i småstykker og fryses som de er. En pose tryllet frem fra fryseren om vinteren vækker jubel og bringer sommerminderne frem.

Rigtig god fornøjelse med din rabarberkage – jeg krydser fingre for at du også får succes med marengstoppen! 🙂

Har du andre gode marengstricks i ærmet hører jeg meget gerne om dem 🙂Lækker rabarberkage med marengstop - bedstefars skæg

Mere inspiration

4 Kommentarer

  1. Nancy Flarup 1. juli 2016 af 10:29- Svar

    Nogle af dine rabarber ligner vinrabarber. De har spinkle stænger, er røde og de fineste af slagsen, og bliver aldrig særligt høje, kraftige eller mangfoldige. Jeg har lært, at man aldrig må tage den sidste fra en plante, så skulle de vist sætte flere.

    • Gitte Hansen 1. juli 2016 af 17:17- Svar

      Hej Nancy
      Tak for præciseringen. Tror vist også at min svigermor har fortalt mig, det var vinrabarber. Er det mon det samme som jordbærrabarber?
      Genialt fif fra dig om ikke at tage den sidste stængel. Det vil jeg huske. Jeg ønsker mig nemlig at mine rabarber vokser sig kæmpestore og frodige 🙂
      Rigtig god fornøjelse med bageriet og tak fordi du tog dig tid til at skrive rabarberfeedback til mig 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Birthe Ellegaard 7. maj 2016 af 13:05- Svar

    Hej Gitte
    Kan man lave marengsen uden at putte eddike i? Hvad gør eddiken ?
    Hilsen Birthe
    (Jeg er forholdsvis ny på din blog, men jeg skal nok blive hængende. Der er vidst mange lækre ting der skal prøves. Tak ??

    • Gitte Hansen 14. maj 2016 af 11:10- Svar

      Hej Birthe
      Beklager mit sene svar – jeg har været ramt af sommervejr og nyt sommerhus og har ikke været meget på bloggen.
      Eddike gør marengsen mere blank i overflade, det er det jeg har kunnet læse mig til. Du kan fint lave marengs uden, men de er rigtigt gode med og eddiken kan slet ikke smages.
      God fornøjelse med dine marengs og velkommen til her på bloggen. Dejligt du har fundet vejen forbi 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar